Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2454994_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-10-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPJHKR
Sagsnr.: 2111337
Dok. nr.: 1825615
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1510 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1510:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad det koster at indføre et fælles patientjournalsystem -
som ikke er sundhedsplatformen - for alle landets regioner? Der kan eksempelvis ta-
ges udgangspunkt i prisen for et patientjournalsystem, der allerede anvendes i en an-
den region.”
Svar:
Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Danske Regioner til besvarelsen af
spørgsmålet. Danske Regioner oplyser følgende,
jf. Omkostningerne ved at indføre et
fælles patientjournalsystem i alle regioner:
Til brug for besvarelsen har Danske Regioner indhentet oplysninger fra landets
fem regioner. På baggrund af de indhentede oplysninger er vurderingen, at det
ikke er muligt at estimere omkostningerne til et fælles regionalt patientjournalsy-
stem. En vurdering af omkostningerne kræver, at en lang række af forudsætnin-
ger afklares, og selv med definerede forudsætninger vil en vurdering af omkost-
ningerne være en kompleks og omfattende opgave, der kræver langvarig analyse
i en konkret udbudssituation.
Danske Regioner har beskrevet de forhold, som har betydning for udgifterne til et
fælles elektronisk patientjournalsystem (EPJ), herunder de nuværende og kommende
patientjournalsystemer samt udbuds- og implementeringsomkostninger,
jf. bilag 1.
Anskaffelsespriser for EPJ-systemer er ikke direkte sammenlignelige, da regionernes
udgifter vil afhænge af, hvordan et nyt patientjournalsystem vil afvige i forhold til det
eksisterende system. Region Nordjylland oplyser til Danske Regioner, at anskaffelses-
prisen for NordEPJ er opgjort til 121 mio. kr., hvilket ikke inkluderer løbende tilpas-
ninger, der blandt andet sikrer efterlevelse af nationale krav og lovgivning samt ud-
vikling rettet mod lokale behov, implementering og årlig drift. Region Syd oplyser, at
anskaffelsesprisen for SydEPJ er opgjort til 305 mio. kr.
Det bemærkes, at de vestdanske EPJ-systemer er smalle systemer. De forudsætter
anvendelsen af flere selvstændige systemer til at varetage funktionaliteter, som ikke
varetages af EPJ-systemet. Sundhedsplatformen har bred funktionalitet, og de to re-
gioner, som anvender Sundhedsplatformen, har dermed færre regionale it-systemer.
Prisen på EPJ-systemerne er derfor ikke sammenlignelige.
./.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1510: Spm. om, hvad det koster at indføre et fælles patientjournalsystem for alle landets regioner, til sundhedsministeren
Danske regioner bemærker videre, at:
Disse anskaffelsespriser kan dog ikke overføres til, hvad de forventede anskaffel-
sespriser vil være i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden
og Region Sjælland vurderer, at omkostningerne vil være på tilsvarende niveau
som omkostningerne til at indføre Sundhedsplatformen. Ved udbud af Sundheds-
platformen vurderede Region Hovedstaden, at regionens omkostninger ville blive
1,5-2,5 mia. kr. inklusiv personaleomkostninger. I Region Sjælland har man efter
endt udbud vurderet, at de samlede omkostninger har beløbet sig til 692 mio. kr. i
regionen.
Det bemærkes, at regionerne
også med forskellige leverandører af patientjour-
nalsystemer
gennem mange år har udvekslet data på tværs af regionsgræn-
serne og på tværs af patientjournalsystemer. Alle patientjournalsystemer leverer
data til Sundhedsjournalen, og Sundhedsjournalen giver på den måde klinisk per-
sonale adgang til patientdata på tværs af regionerne.
Jeg vil tilføje til Danske Regioners svar, at det ikke er regeringens overbevisning, at
etableringen af ét nationalt elektronisk patientjournalsystem er løsningen på udfor-
dringerne ved manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, hvor der er behov for et
tættere og langt mere patientcentreret samarbejde mellem hospitaler, praksissekto-
ren og de kommunale sundhedstilbud. Endvidere vil et fællesregionalt system inde-
bære den central udfordring, at den samlede drift af sygehusene hænger tæt sam-
men med driften af it og digitale løsninger. Et fællesregionalt system skal derfor
kunne tilpasses til de forskellige kliniske arbejdsgange og opgaver mv., som ligger i
den enkelte region og på de enkelte sygehuse.
Regeringen arbejder for at skabe en større sammenhæng i behandlingen på tværs af
kommuner, praksissektor og sygehuse. Det er vigtigt for sammenhængen i vores
sundhedsvæsen, at vores it-løsninger taler sammen, og at data om patienterne deles
på tværs. Derfor skal der også løbende arbejdes med udvikling af en fælles infrastruk-
tur i vores sundhedsvæsen, der går på tværs af systemerne. Sundhedsministeriet har
i samarbejde med Danske Regioner og KL iværksat en række initiativer i dette hen-
seende, bl.a. udviklingen af Samlet Patientoverblik og Dialogværktøj for fælles patien-
ter.
Endelig kan det bemærkes, at konsolideringen til et fælles system kan indebære en
risiko for manglende konkurrence og leverandørafhængighed, som kan medføre hø-
jere priser. Ligeledes vil ét nationalt system indebære en væsentlig usikkerhed ift.
hvilke leverandører, der vil vinde et eventuelt udbud bl.a. ift. at have kapacitet mv. til
at levere til hele Danmark. Det kan ikke udelukkes, at kun store internationale leve-
randører ville kunne vinde et samlet nationalt udbud.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Johan Hemming Kruse Rasmussen
Side 2