Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-09-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPKDAN
Sagsnr.: 2111337
Dok. nr.: 1825609
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1509 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1509:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad det koster at gennemføre Det Konservative Folkepar-
tis forslag om at stramme aldersgrænsen for køb af hård alkohol, så 16 til 17-årige
fremover kun må købe alkohol med en styrke på syv procent eller derunder?”
Svar:
Der er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til omkostninger forbundet med
ændret adfærd og forbrug. Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
har ikke mulighed for at beregne, hvordan alkoholforbruget vil
rykke sig hos 16-17-årige i Danmark, hvis man indfører et forbud mod salg af alkohol
over 7 pct. til aldersgruppen, når der sammenlignes med det nuværende forbud mod
salg af alkohol over 16,5 pct. for samme aldersgruppe.
Der eksister en række danske datakilder som belyser børn og unges alkoholforbrug,
adfærd og alkoholvaner, fx European Study on Alcohol and Drugs (ESPAD) og Den Na-
tionale Sundhedsprofil. Disse datakilder inkluderer dog ikke tilstrækkelige informatio-
ner, der muliggøre den specifikke beregning. Der vil bl.a. være brug for data eller un-
dersøgelser, der viser, hvordan 16-17-årige i Danmark vil substituere mellem forskel-
lige alkoholdige produkter, hvis det alkoholprodukt, som de oftest drikker, ikke læn-
gere er tilgængeligt eller tilgængeligt i samme grad.
Det er Sundhedsstyrelsens umiddelbare vurdering, at mange 16-17-årige vil skifte til
alkoholholdige produkter med en alkoholpct. på 7 pct. eller derunder, hvis der sker
denne ændring i salgsforbuddet. Det er ligeledes muligt, at 16-17-årige vil købe mere
for at få den samme rus-effekt (dvs. forbruget stiger) eller forældre og/eller myndige
venner køber alkoholdige produkterne over 7 pct. for dem (dvs. uændret forbrug).
Det skal ligeledes tages i betragtning, at mange 16-17-årige drikker mindst to typer af
alkohol i en typisk uge, og at de kan substituere med alkoholtyper, som de er vant til
at drikke, og som det fortsat er tilladt at sælge til dem.
Herudover vil et fremtidsscenarie for salgsstedernes overholdelse af det ændrede
salgsforbud samt håndhævelse af salgsforbuddet skulle medregnes, idet tilgængelig-
heden af alkohol spiller en afgørende rolle i unges alkoholforbrug. I ESPAD-undersø-
gelsen 2019 blev de deltagende 9. klasses elever (15-16-årige) spurgt, hvor svært, de
vurderer, at det vil være at få fat i henholdsvis øl, cider, alkoholsodavand, vin og spiri-
tus, hvis de var interesseret. Godt ni ud af ti eleverne angiver, at det vil være meget