Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-10-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPKDAN
Sagsnr.: 2111337
Dok. nr.: 1825606
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1508 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1508:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad det koster at afskaffe det kollektive aktivitetsloft for
almen praksis?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Danske Regioner. Danske Regio-
ner oplyser:
”Det
kollektive aktivitetsloft, der også er betegnet som den økonomiske ramme, blev
indført med overenskomsten der trådte i kraft den 1. april 2011. Den økonomiske
ramme fastsætter et maksimalt udgiftsniveau for almen praksis. Den økonomiske
ramme er dynamisk forstået på den måde, at der løbende kan tilføres midler til den
økonomiske ramme ved overenskomstforhandlingerne. Som et eksempel blev der til-
ført 437 mio. kr. (2021-niveau) med overenskomsten den 1. april 2011 til håndtering
af flere patienter og generelle forpligtelser på kronikerområdet.
Omvendt er det heller ikke lægernes fulde ydelseskatalog som indgår i den økonomi-
ske ramme. Eksempelvis holdes alle profylakseydelser udenfor, ligesom lokale aftaler
ikke inkluderes i den økonomiske ramme.
Danske Regioner kan ikke præcist besvare, hvor stor en merudgift det vil medføre,
hvis man afskaffer den økonomiske ramme. I figur 1 kan man se, at de årlige stignin-
ger i udgiften til almen praksis lå på mellem 3 og 5% (med undtagelse af 2010) før
indførslen af det økonomiske loft. Herefter har der været et nogenlunde fast udgifts-
niveau frem til overenskomstaftalen, der trådte i kraft 1. januar 2018, hvor man til-
førte en række opgaver til almen praksis. Med disse opgaver førte en samlet merøko-
nomi på 494 mio. kr. i 2018 stigende til 704 mio. kr. i 2020 (2021-niveau).
Det kan altså tyde på, at den økonomiske ramme har haft en dæmpende effekt på
udgifterne til almen praksis, men der vil også være andre forhold, som har betydning
for de samlede udgifter. Antallet af læger vil være en faktor, som har dæmpende ef-
fekt på udgiftsniveau for almen praksis, da færre læger til det samme antal borgere
alt andet lige ikke kan yde det samme antal ydelser. Omvendt viser tal for 2020, at al-
men praksis har formået at løfte deres aktivitet i en periode, hvor lægemangel har
været højt på dagsordenen. Derfor kan almen praksis også, til en vis grad, omstille de-
res praksis til at håndtere flere patienter under givne omstændigheder.