Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-11-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPKDAN
Sagsnr.: 2111337
Dok. nr.: 1967851
Folketingets Sundhedsudvalg har den 30. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1507 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1507:
”Ministeren
bedes i tabelform oplyse, hvilke politiske tiltag af sundhedsaftalen under
VLAK-regeringen som henholdsvis er og ikke er gennemførte? Herunder bedes mini-
steren i samme tabel oplyse, hvad det koster at gennemføre de enkelte tiltag i hvert
af årene frem mod 2030?”
Svar:
Af
tabel 1
(bilag 1) fremgår de initiativer, der var afsat finansiering til med aftalen om
en sundhedsreform mellem Venstre, Liberal Alliance og Konservative (VLAK) og Dansk
Folkeparti i 2019 samt de relaterede udgiftsskøn fra aftalen. Aftalen blev indgået d.
26. marts 2019, der blev udskrevet valg d. 7. maj til afholdelse d. 5. juni, hvorefter
S-regeringen tiltrådte.
For hvert initiativ er angivet, hvilke tiltag den nuværende regering har gennemført på
det konkrete område eller lægger op til at gennemføre med udspillet
”Tættere
På II”.
I øvrigt kan bemærkes løftet til kommuner og regioner, regeringen allerede har givet
og lægger op til at give i fremtiden, til at sikre, at pengene følger med den demografi-
ske udvikling. Det har alene løftet regionerne årligt med 1 mia. kr. i årrækken 2020-
22, så regionerne dermed er løftet med 3 mia. kr. i 2022 ift. 2019. Til besvarelsen er
der indhentet bidrag fra Uddannelses-
og Forskningsministeriet (UFM) under ”Flere
hænder”.
Det bemærkes, at tabellen alene indeholder de tiltag fra aftalen fra 2019, som var
skønnet at indebære merudgifter. I aftalen indgik herudover også større forslag til
strukturelle ændringer, herunder særligt nedlæggelsen af regionerne samt etablerin-
gen af nye sundhedsfællesskaber. Som det også fremgår af forståelsespapiret ”Ret-
færdig retning for Danmark”,
ønsker regeringen at videreføre regionerne, så der sik-
res et fortsat decentralt sundhedsvæsen med afgørende regional indflydelse og med-
bestemmelse. For så vidt angår forslaget om etableringen af sundhedsfællesskaber,
er regeringen med
”Aftale
om sammenhæng og nærhed (sundhedsklynger)”
fra juni
2021 enige med Danske Regioner og KL om etablering af nye forpligtende og formali-
serede ‘sundhedsklynger’ omkring hvert af de 21 akuthospitaler. Regeringen vil frem-
lægge den fornødne lovgivning for Folketingets partier med afsæt i aftalen med KL og
Danske Regioner til drøftelse og forhandling som led i en samlet sundhedsaftale.
./.