Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2294637_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPRUJE
Sagsnr.: 2015997
Dok. nr.: 1460303
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 149 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 149:
”Vil
ministeren uddybe ministerens bemærkninger under samråd 29/10-20 om større
tværfaglighed og anden personalesammensætning på hospitalerne bl.a. med henblik
på at løse rekrutteringsproblemerne? Hvilke initiativer og tiltag overvejer ministeren
på dette område?”
Svar:
Personalet i sundhedsvæsnet gør hver eneste dag en forskel for patienter og pårø-
rende i vores sundhedsvæsen, og regeringen har tydeligt hørt meldingerne fra syge-
plejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, jordmødre og andre medarbejdere i
sundhedsvæsenet, der hver dag året rundt knokler i vores sundhedsvæsen. Regerin-
gen er helt med på, at der mangler kollegaer, og der mangler tid.
Derfor har regeringen, siden vi tiltrådte i 2019, givet sundhedsvæsenet et solidt løft
med finanslovsaftalen for 2020 og økonomiaftalerne med regionerne og kommu-
nerne for 2020 og 2021.
Konkret afsatte vi med Finansloven for 2020 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. fra
2021 til at ansætte 1.000 nye sygeplejersker på sygehusene, og vi har indgået en for-
pligtende politisk aftale med Danske Regioner om, hvordan der konkret skal arbejdes
for at nå målet.
Derudover tilføres psykiatrien med Finansloven for 2020 årligt ekstra 600 mio. kr. fra
2020 og frem. Der er tale om et varigt og markant løft af psykiatrien i Danmark, hvil-
ket også skal være med til at skabe bedre rammer for personalet i psykiatrien.
Vi ved, at der i dag er udfordringer med at rekruttere bl.a. social- og sundhedsmedar-
bejdere på tværs af landet.
Der findes ikke hurtige løsninger på rekrutteringsudfordringerne, da det bl.a. kræver
et koordineret samarbejde omkring uddannelse og rekruttering på tværs af forskel-
lige sektorer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og arbejdsmarkedets parter mv.
Derfor nedsatte regeringen sammen med KL og Danske Regioner sidste år en task
force, der skulle drøfte rekruttering af social- og sundhedsmedarbejdere. Task forcen
præsenterede i juni en række anbefalinger til at understøtte, at der er tilstrækkeligt
med hænder på sundheds-, ældre- og socialområdet i de kommende år.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm., om uddybning af ministerens bemærkninger under samråd 29/10-20 om større tværfaglighed og anden personalesammensætning på hospitalerne bl.a. med henblik på at løse rekrutteringsproblemerne, til sundheds- og ældreministeren
Jeg er også derfor også tilfreds med, at vi sammen med kommunerne og regionerne
med økonomiaftalerne for 2021 har forpligtet hinanden på, at vi løbende skal arbejde
på, at task forcens anbefalinger bliver til virkelighed.
Jeg er samtidig åben over for forslag til, hvordan vi kan styrke rekrutteringen i vores
sundhedsvæsen, herunder hvordan vi kan bruge forskellige faggruppers kompetencer
bedst muligt og samarbejde på tværs af fagene.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Steiner Bruun
Side 2