Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2434130_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 30-06-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2110650
Dok. nr.: 1804823
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 21. juni 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1653 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1653:
”Med udgangspunkt i et konkret misbrug af en læges identitet vil spørgeren gerne
vide, om ministeren mener, at lægers faglige identitet i dag er er godt nok beskyttet i
det nuværende autorisationsregister?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det offentlige autorisationsregister har eksisteret siden 2007. For-
målet med det offentlige autorisationsregister, at det skal være muligt entydigt at
identificere en autoriseret sundhedsperson ud fra så få oplysninger som muligt. Det
skal blandt andet være muligt for:
borgere at se sundhedspersoners aktuelle autorisationsstatus
ansættende myndigheder at se sundhedspersoners aktuelle autorisations-
status
sundhedspersoner at finde frem til deres autorisationsID
sundhedspersoner at se deres aktuelle autorisationsstatus
udenlandske sundhedsmyndigheder, ved at kontrollere autorisationsstatus
på de dansk autoriserede sundhedspersoner, der søger om autorisation i ud-
landet.
Det skal således være muligt entydigt at identificere en gyldig autorisation ud fra en
kombination af forskellige tilgængelige ikke-følsomme oplysninger og dermed sikre,
at den rigtige person fremfindes. Offentliggørelsen af oplysninger i autorisationsregi-
steret sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e.
Behovet for entydig identifikation skyldes bl.a. at flere kan have samme navn, ligesom
sundhedspersoner kan skifte navn.
Jeg kan endvidere oplyse, at autorisationsID’et i sig selv ikke gør det hverken sværere
eller lettere at stjæle en andens identitet.
Det er primært det omkringliggende lovgivning i henholdsvis straffeloven og autorisa-
tionsloven samt virksomheders og behandlingssteders procedurer, der skal sikre, at
det ikke er muligt at udgive sig for at være autoriseret sundhedsperson uden at være
det.
Det er også vigtig at bemærke, at det er ulovligt og strafbart at udgive sig for at være
en autoriseret sundhedsperson, hvis man ikke er det. Det er ligeledes ulovligt at for-
falske dokumenter eller lignende. Der eksisterer derfor allerede juridiske redskaber,
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1486: Spm., om ministerens holdning til Lægeforeningens forslag om en læges autorisations-id ikke længere skal kunne være frit tilgængelig på nettet, til sundhedsministeren
der har til formål at forhindre misbrug eller identitetstyveri – også på sundhedsområ-
det.
Henset til at hele formålet med autorisationsregisteret er, at sikre transparens og en-
tydig identifikation af sundhedspersoner, at autorisationsoplysninger ikke er fortro-
lige, og at der allerede eksisterer lovgivning og procedurer til at forhindre misbrug,
mener jeg, at oplysningerne i autorisationsregistret på nuværende tidspunkt er til-
strækkeligt beskyttet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2