Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-09-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPKROI
Sagsnr.: 2111159
Dok. nr.: 1861915
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. juni stillet følgende spørgsmål nr. 1471
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1471:
”Hvordan
har ministeren konkret givet Sundhedsstyrelsen besked om, at styrelsens
pjece:
”Spørgs ål og svar o isla og vacci atio
od COVID-19” var e fejl?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har løbende haft fokus på at kommunikere bredt om vaccination
mod Covid-19. Det gælder både til befolkningen generelt, men også i forhold til speci-
fikke målgrupper, fx ældre, unge, udsatte borgere samt altså også borgere med mino-
ritetsbaggrund.
Uanset målgruppe har hensigten været at give borgerne den rette information, så de
på et oplyst grundlag kunne beslutte, om de ønsker at tage imod tilbuddet om vacci-
nation. I Danmark er vaccination frivillig, men vi ser en tilslutning i visse målgrupper,
der nærmer sig 95%.
Sundhedsmyndighederne arbejder udelukkende med sundhedsfaglighed
–
ikke efter
religiøse skrifter. Det er min holdning, at vores myndigheders faglighed
–
i dette til-
fælde sundhedsfaglighed
–
ikke skal sammenblande religiøse argumenter med sund-
hedsfaglighed i deres informationsmateriale.
Der skal heller ikke kunne opstå tvivl om sammenblanding.
Pjece ’Spørgs ål og svar
om islam og vaccination mod COVID-19’
har,
for nogle, bevæget sig i en gråzone, idet
der kunne opfattes en sammenblanding mellem sundhedsfaglighed og religion - trods
man har forsøgt at holde det afskilt.
Mit ministerium har derfor drøftet med Sundhedsstyrelsen, at der med denne pjece
er ramt skævt ift., hvad der er Sundhedsstyrelsens opgave. Denne erfaring forventer
jeg, at Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsmyndigheder fremover tager med sig.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katja Roitmann