Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsudvalget
Dato: 02-09-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2111099
Dok. nr.: 1868723
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1467 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1467:
”Vil
ministeren oplyse, om der findes regioner, der prioriterer analyser af PCR-test
over vævsprøver, hvorfor vævsprøver på landets hospitalet i øjeblikket oplever
længere svartider? Og hvis dette er tilfældet: Vil ministeren så forklare, hvorfor
denne prioritering er foretaget, når smitten i dag er lav, og indlæggelsestallene også
fortsat er lave?
”
Svar:
Sundhedsministeriet har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet indhentet
bidrag fra Danske Regioner. Danske Regioner oplyser følgende:
”Danske
Regioner har indhentet svar fra alle regioner og kan oplyse, at:
Svartiderne på vævsprøver er ikke påvirket af PCR-testning for coronavirus, da
analyserne sker i forskellige specialer og dermed forskellige afdelinger, hhv.
patologiafdelinger og klinisk mikrobiologiske afdelinger.
I begyndelsen af pandemien var der enkelte steder udlånt bioanalytikere fra de
øvrige laboratoriespecialer til de mikrobiologiske afdelinger med henblik på analyse
af coronaprøver, da der i den periode var en nedgang i analyser på øvrige afdelinger.
Udlånet har dog ikke været af et omfang, der kompromitterede svartider for vævs-
eller celleprøver på de patologiske afdelinger.
Det, at der visse steder er forlængede svartider på vævsprøver, skyldes bl.a. en
generel mangel på uddannede speciallæger i patologisk anatomi og cytologi.
Derudover oplever laboratoriespecialerne generelt udfordringer med leverings-
sikkerhed af plastikvarer (handsker, pipette spidser, titerplader mv.) som følge af en
verdensomspændende mangel herpå forårsaget af covid-19 epidemien. Det kan give
forlængede svartider og søges bl.a. afhjulpet ved at køre flere prøver sammen for at
spare på plastikvarerne.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo