SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvilke barrierer der er i forhold til omskoling og efteruddannelser af andre faggrupper til jobs i sundhedsvæsenet og ældreplejen, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-12-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPRUJE

Sagsnr.: 2015997

Dok. nr.: 1460290

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 146 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

endeligt.

Spørgsmål nr. 146:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke barrierer der er i forhold til omskoling og efteruddan-

nelser af andre faggrupper til jobs i sundhedsvæsenet og ældreplejen, herunder f.eks.

i forhold til voksenlærlingemuligheder, løn under grundforløb m.v.? Hvilke initiativer

overvejer regeringen på dette område?”

Svar:

Sundhedspersonalet varetager en afgørende rolle i sundhedsvæsen til gavn for bor-

gere, patienter og pårørende. Regeringen er optaget af, at der uddannes mere sund-

hedsfagligt personale, og at personalet bliver i faget.

Vi ved, at der i dag er udfordringer med at rekruttere bl.a. social- og sundhedsmedar-

bejdere på tværs af landet. Der findes ikke hurtige løsninger på rekrutteringsudfor-

dringerne, da det bl.a. kræver et koordineret samarbejde omkring uddannelse og re-

kruttering på tværs af forskellige sektorer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og

arbejdsmarkedets parter mv.

Mit ministerium har derfor indhentet bidrag fra hhv. Beskæftigelsesministeriet,

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til brug

for besvarelsen, som oplyser følgende:

Beskæftigelsesministeriets bidrag:

”E række a alyser fra første del af servi eeftersy et af udda elsesord i ger e i

beskæftigelsessystemet, som blev offentliggjort i efteråret 2019, peger på en række

barrierer for brugen af de nuværende opkvalificeringsmuligheder i beskæftigelsesind-

satsen, herunder:



Stor kompleksitet:

Reglerne om uddannelsesindsatsen er komplekse med

mange ordninger og jobcentermedarbejdernes kendskab til flere af de min-

dre ordninger er begrænset. Der eksisterer også flere snitfladeproblematik-

ker mellem beskæftigelses- og undervisningsområdets regler, hvilket øger

kompleksiteten i uddannelsesindsatsen for ledige yderligere.

Økonomi og motivation:

Flere dagpengemodtagere vurderer, at de vil have

råd til at påbegynde længerevarende uddannelse (over seks måneder), hvis

den økonomiske forsørgelse var på dagpenge- frem for SU-niveau. Serviceef-

tersynet viser dog også, at dagpengemodtagere har forskellig motivation for

at uddanne sig, hvilket understreger, at det er en sammensat gruppe med

forskellige behov og ønsker.



SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvilke barrierer der er i forhold til omskoling og efteruddannelser af andre faggrupper til jobs i sundhedsvæsenet og ældreplejen, til sundheds- og ældreministeren

Det ligger regeringen på sinde at styrke opkvalificeringsindsatsen, så flere kan blive

opkvalificeret til at være faglærte. Regeringen har, jf. svar på SUU alm. del. spm. 145,

igangsat initiativer, der skal hjælpe med at fjerne barrierer til uddannelse. Blandt an-

det er det i 2020 og 2021 blevet mere økonomisk attraktivt for ledige dagpengemod-

tagere at starte på en uddannelse, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor der

er behov for arbejdskraft. Den regionale pulje for korte erhvervsrettede kurser er li-

geledes blevet styrket og forenklet, så der fremover vil være én indgang frem for fem

for puljen. Dermed forenkles administrationen til gavn for både den ledige og sagsbe-

handleren.

Men det slutter ikke her. Regeringen forventer derfor at præsentere yderligere initia-

tiver, der ligeledes tager højde for ovenstående konklusioner, når resultaterne fra an-

den del af det igangværende serviceeftersyn af uddannelsesordningerne i beskæfti-

gelsessystemet foreligger.

”

Børne- og Undervisningsministeriets bidrag:

”Rekrutterings-

og fastholdelsestiltag på SOSU-uddannelserne skal tage højde for

målgruppen på uddannelserne. Eleverne på SOSU-uddannelserne er typisk kvinder

med en gennemsnitsalder på hhv. 32 år for SOSU-hjælpere og 30 år for SOSU-assi-

stenter. Derudover har en høj andel af eleverne på begge uddannelser indvandrer-

baggrund

–

særligt på SOSU-hjælperuddannelsen, hvor hver tredje nye elev i 2018 var

indvandrer. Dertil kommer, at over halvdelen af SOSU-eleverne har børn ved uddan-

nelsesstart. Dette kan gøre det vanskeligt for en del i målgruppen at beslutte sig for

uddannelse med SU som forsørgelsesgrundlag.

Derfor var e af a efali ger e i ’Veje til flere hæ der’, afrapporteri g fra Task

force

om social-

og su dheds edar ejdere’, aj 2020, at ar ejdsgiver e i højere grad e-

nytter muligheden for at indgå uddannelsesaftaler med SOSU-elever, der omfatter

grundforløbet, da SOSU-eleven herved modtager løn i stedet for SU under grundfor-

løbet.

Med

’Trepartsaftale o styrket rekrutteri g til det offe tlige ar ejds arked’

fra den

21. november 2020 har kommunerne forpligtet sig på, at de fra den 1. juli 2021 vil an-

sætte voksne elever på 25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannelsen

allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Dermed sikres, at voksne elever får

løn under grundforløbet. Forpligtelsen gælder alene elever, som opfylder adgangskra-

vene til at starte på uddannelsen og er optaget af en SOSO-skole.”

Uddannelses- og Forskningsministeriets bidrag:

”Su dhedsudda elser e på Udda elses-

og Forskningsministeriets område er som

udgangspunkt tilrettelagt som ordinære SU-berettigede fuldtidsuddannelser, hvori

der indgår obligatoriske praktikforløb.

Der henvises desuden til Børne- og Undervisningsministeriets bidrag ovenfor.”

Jeg kan henholde mig til bidragene.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Steiner Bruun

Side 2