Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2441340_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2110984
Dok. nr.: 1821769
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1455 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1455:
”Vil
ministeren kommentere materialet fra Vidensråd for Forebyggelse, jf. SUU alm.
del
bilag 475, og oplyse om ministeren vil hæve prisen på tobak og i negativt fald
oplyse hvorfor?”
Svar:
Det er min opfattelse, at
bilag 7 tager afsæt i ”§RØG –
En undersøgelse af tobak,
adfærd og regler”, som
Statens Institut for Folkesundhed offentliggjorde d. 23. juni
2021. I min kommentering af materialet vil jeg derfor inddrage oplysninger, som
fremgår af undersøgelsen.
Det er positivt, at undersøgelsen viser, at der er sket et fald i andelen af unge, der ry-
ger, fra 20,1 % i 2020 til 17,8 % i 2021. Men 17,8 % er stadig for højt. Samtidig viser
undersøgelsen, at næsten en fjerdel af de unge, der ryger, angiver at de ryger færre
cigaretter efter prisen er steget. Men forbruget af cigaretter m.v. er stadig for højt.
Undersøgelsen peger desværre også på, at andelen af unge, der bruger mindst ét to-
baks- eller nikotinprodukt, er steget fra 27 % i 2020 til 28,6 % i 2021. Det er selvfølge-
lig bekymrende og er en udvikling vi skal holde øje med. Derudover ses en ny tendens
i forhold til unge, der anvender flere tobaks- eller nikotinprodukter. Her har de yngste
i højere grad prøvet e-cigaretter og røgfri tobak først og i mindre grad cigaretter og
vandpibe, sammenlignet med de øvrige aldersgrupper i undersøgelsen.
Derfor er det rigtig godt, at et bredt flertal af Folketingets partier i december 2019
indgik en aftale om en national handleplan mod børn og unges rygning. Handleplanen
sætter ind med en række initiativer, der skal sikre at færre ryger, særligt at færre
unge begynder at ryge eller bliver afhængige af andre nikotinprodukter. Samtidig har
handleplanen til hensigt at sikre, at rygning eller brug af andre nikotinprodukter ikke
appellerer til børn og unge, og at børn og unge ikke bliver konfronteret dermed i for-
bindelse med eksempelvis deres skolegang. Lovforslaget, der udmønter handlepla-
nen, blev vedtaget i december 2020 og er ved at blive implementeret. Jeg ser frem til
at følge udviklingen på området og effekten af de mange tiltag, og løbende følge op
på om der er behov for yderligere tiltag på området.
Hvad angår spørgsmålet om at hæve prisen på tobak har jeg indhentet bidrag fra
skatteministeren, som har oplyst følgende:
”Regeringen
og et bredt flertal i Folketinget vedtog som en del af finansloven for
2020 at hæve afgifterne på tobak ad to omgange. De to afgiftsforhøjelser svarer til, at
prisen for en pakke med 20 cigaretter stiger markant med i alt ca. 19 kr. En pakke
med 20 cigaretter koster dermed ca. 55 kr. efter den første afgiftsforhøjelse i april
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1455: Spm. om kommentar til materialet fra Vidensråd for Forebyggelse, og oplyse om ministeren vil hæve prisen på tobak og i negativt fald oplyse hvorfor, til sundhedsministeren
2020 og ca. 60 kr. efter den anden afgiftsforhøjelse i januar 2022. Formålet med af-
giftsforhøjelserne er at styrke folkesundheden i Danmark.
Det er selvfølgelig muligt at hæve tobaksafgifterne mere end den allerede vedtagne
afgiftsstigning på yderligere ca. 5 kr. i 2022. Afgiftsstigninger har dog den ulempe, at
de ikke kun rammer unge rygere, samt at de belaster dem med lave indkomster mest.
Herudover vil afgiften for tobak efter afgiftsstigningen i 2022 være så høj, at yderli-
gere forhøjelser er forbundet med et negativt provenu, som skal finansieres. Det skyl-
des bl.a. den øgede grænsehandel.
På nuværende tidspunkt har regeringen derfor ingen planer om at hæve tobaksafgif-
terne yderligere.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen
Side 2