Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-09-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2110860
Dok. nr.: 1870000
Folketingets Sundhedsudvalg har den 24. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1454 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1454:
”Kan
ministeren redegøre for, hvilken betydning ministeren forventer, at det vil få for
bl.a. migrænepatienter, at langvarige smerter bliver omfattet af WHO ICD 11?”
Svar:
Langvarige smerter har stor indflydelse på rigtig mange danskeres hverdag, hvor
smerterne blandt andet kan gå hårdt ud over både livskvalitet og arbejdsevne. Jeg er
derfor meget optaget af, at vi i Danmark kan tilbyde personer, der lever med langva-
rige smerter, den rette udredning og behandling. Her spiller sygdoms-klassifikations-
systemer en vigtig rolle.
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsfagligt
personale har pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed,
både ved journalføring, ved kodning af sygdom og indrapportering til registre og da-
tabaser. Ligeledes har ejere af sygehuse, klinikker m.v. pligt til at sikre indberetning af
oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder. Til det for-
mål anvendes forskellige koder som anført i Sundhedsvæsenets Klassifikations Sy-
stem (SKS). SKS udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen og bruges pri-
mært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfag-
lige ydelser i de patientadministrative systemer.
I SKS indgår på nuværende tidspunkt blandt andet den danske udgave af Verdens-
sundhedsorganisationens (WHO) internationale klassifikation af sygdomme og andre
helbredsrelaterede tilstande (ICD-10) klassifikation for sygdom.
Den nye version
–
ICD-11
–
skal i de kommende år udrulles i det danske sundhedsvæ-
sen. Der har længe været arbejdet på etablering af en ny version af klassifikationssy-
stemet. Det væsentligste ved opdateringen er, at det sundhedsfaglige indhold er op-
dateret og afspejler den aktuelle sygdomsforståelse og klinikernes hverdag.
På World Health Assembly i maj 2019 enedes medlemslandene, inklusiv Danmark, om
at overgå fra WHO’s gælde de sygdo sklassifikatio ICD-10
til ICD-11, i princippet
med virkning for den internationale indberetning af sundhedsdata til WHO pr. 1. ja-
nuar 2022. Flere lande, herunder Danmark, vil først på et senere tidspunkt kunne
overgå til at benytte ICD-11 til patientregistrering mv., da det kræver en del forbere-
delse og omstilling af it-systemer. Sundhedsdatastyrelsen er aktuelt i gang med en
foranalyse for dansk implementering af ICD-11.