Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPRUJE
Sagsnr.: 2015997
Dok. nr.: 1460255
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 145 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 145:
”
Vil ministeren i fortsættelse af bemærkningerne under samrådet 29/11-20 oplyse,
hvilke initiativer regeringen vil tage for at gøre det attraktivt for ledige at omskole el-
ler efteruddanne sig til jobs i sundhedsvæsenet og ældreplejen?
”
Svar:
Sundhedspersonalet varetager en afgørende rolle i sundhedsvæsen til gavn for bor-
gere, patienter og pårørende. Regeringen er optaget af, at der uddannes mere sund-
hedsfagligt personale, og at det uddannede personale fastholdes i faget.
Vi ved, at der i dag er udfordringer med at rekruttere bl.a. social- og sundhedsmedar-
bejdere på tværs af landet. Der findes ikke hurtige løsninger på rekrutteringsudfor-
dringerne, da det bl.a. kræver et koordineret samarbejde omkring uddannelse og re-
kruttering på tværs af forskellige sektorer, uddannelsesinstitutioner, myndigheder og
arbejdsmarkedets parter mv.
Mit ministerium har derfor indhentet bidrag fra hhv. Beskæftigelsesministeriet,
Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til brug
for besvarelsen, som oplyser følgende:
Beskæftigelsesministeriets bidrag:
”Regeringen
indgik sammen med et bredt flertal af Folketingets partier to opkvalifice-
ringsaftaler i juni 2020, der indeholder flere initiativer til at understøtte, at ufaglærte
ledige uddanner sig til sundheds- og ældreplejeområdet, fx til SOSU-assistent- eller -
hjælper eller tage meritgivende kurser som et skridt på vej hen mod en SOSU-uddan-
nelse.
Med aftalerne har forsikrede ledige over 30 år fået ret til at påbegynde en erhvervs-
uddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er
inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft. Ordningen omfatter bl.a.
SOSU-hjælperuddannelsen og gælder i perioden 1. august 2020 og til udgangen af
2021.
Forsikrede ledige kan også via puljen til uddannelsesløft tage en erhvervsuddannelse
med 80 pct. af dagpengesatsen. Puljen blev med aftalerne styrket, så det ikke læn-
gere er et krav, at uddannelsen skal kunne gennemføres med skolepraktik. Det bety-
der, at ledige kan tage både SOSU-assistent og -medhjælperuddannelserne via puljen.
Puljen blev også udvidet, så jobparate kontanthjælpsmodtagere kan tage et grundfor-
løb til en uddannelse som fx SOSU-assistent på kontanthjælp.