SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1443: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/6-21 om hvad der konkret bør gøres for at modvirke, at hospitaler ikke udskriver patienter før de er færdigbehandlede, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPRUJE

Koordineret med:

Sagsnr.: 2110408

Dok. nr.: 1790649

Dato: 24-06-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundhedsudvalget d. 22. juni 2021]

Besvarelse af samrådsspørgsmål CX

Samrådsspørgsmål CX

Hvad mener ministeren, der konkret bør gøres for at

modvirke, at patienterne bliver kastebolde mellem sygehuse

og kommuner? Der henvises til artikel på dr.dk 31/5-21:

”Kommuner slår alarm: Hospitaler udskriver patienter, før

de er færdigbehandlede.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/ko

mmuner-slaar-alarm-hospita-ler-udskriver-patienter-foer-

de-er

***

Tak for spørgsmålet og tak til spørgerne for at sætte fokus på

et af de områder, som vi ved, har størst betydning for vores

oplevelse af tryghed og kvalitet i sundhedsvæsenet.

Det handler nemlig om, at der er nogle, som har styr på og

har ansvaret for vores samlede forløb, når vi bliver syge. Og

at man som patient ikke selv skal være koordinator mellem

forskellige instanser, mens man samtidig er i en krise og

kæmper for ens helbred – og nogle gange for ens liv.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1443: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/6-21 om hvad der konkret bør gøres for at modvirke, at hospitaler ikke udskriver patienter før de er færdigbehandlede, til sundhedsministeren

Så at der er nogle professionelle, som tager ansvaret i en

situation, hvor det for den enkelte er helt uoverskueligt og

jeg mener også at vi må sige helt urimeligt at kræve, at

skulle holde styr på, at den ene hånd ved, hvad den anden

hånd laver.

Så, som jeg hører begrundelsen for spørgsmålet, og læser

spørgsmålet og artiklen der henvises til, så er det altså,

manglende sammenhæng i patienternes forløb det handler

om. Og man må også være ærlig at sige, det som der

beskrives i artiklen, det har været sundhedsvæsenets

akilleshæl i alt for mange år.

Og det er jo rigtigt, som der bliver sagt, der har i mere end et

årti været arbejdet for at nedbryde siloerne mellem det

regionale og kommunale sundhedsvæsen.

Men samtidig er det jo også sådan, at jeg må sige, at jeg

sagtens kan følge de bekymringer, som bliver rejst i artiklen

af borgmestrene.

Hvad er så svaret på det? Det er jo også det, som Martin

Geertsen starter med at sige – hvad skal vi gøre ved det? Et

svar kunne jo være at sige, at vi skal have patienterne i

længere tid på hospitalerne. Det kunne jo være et svar.

Det mener jeg ikke er det rigtige svar.

Forudsætningen er selvfølgelig, at der er de rette og

tilstrækkelige hænder til at gribe patienterne, hjælpe osv., når

de udskrives.

Side 2

Et af vores vigtigste opgaver er at ruste vores

sundhedsvæsen til de markante strukturelle og demografiske

forandringer, som vi ser ind i, og som vi jo faktisk allerede

kan mærke år for år i den her tid.

Og det er, at vi heldigvis får

- markant flere ældre, og det er jo positivt, for det

betyder jo at vi lever længere. Det betyder så også, at

de har ret til god og værdig pleje og omsorg.

- Vi har også markant flere mennesker, som lever med

en eller flere kroniske sygsomme og derfor har behov

for behandling i sundhedsvæsenet.

- Og så ved vi også, at der i psykiatrien er flere og flere

børn, unge og voksne, som har behov for behandling i

psykiatrien.

For at kunne imødegå den udvikling, er der behov for at løfte

den kommunale sundhedsindsats både hvad angår kvalitet,

kompetencer og indsatser.

Det mener jeg er en grundlæggende opgave, som vi alle

sammen bør anerkende.

Det vil jeg gerne komme tilbage til, hvordan vi har taget

nogle skridt i den retning her.

***

Side 3

For der er taget mange gode skridt allerede. Det synes jeg er

vigtigt at få sagt til personalet i vores kommuner og regioner.

Mange ildsjæle lægger et kæmpe arbejde og lægger sig

dagligt i selen for at få enderne til at mødes og til at få skabt

sammenhæng for patienterne på trods af, at der somme tider

er strukturer og rammer, som ikke just baner vejen.

Der er rigtig mange steder både i kommuner og regioner

søsat mange gode initiativer netop for at skabe bedre

overgange. Og med fokus på, at det kommunale

sundhedsvæsen skal gribe patienterne, når de udskrives fra

sygehuset, men fortsat har behov for pleje og hjælp og i

nogle tilfælde sygeplejefaglig behandling.

Men vi må også være ærlige og sige, at vi er der slet ikke

endnu. Det er også det som artiklen, i spørgsmålet hentyder

til.

Så kan man spørge, hvorfor er vi ikke kommet længere, end

vi er?

Det er der mange grunde til. Men jeg vil gerne fremhæve fire

barrierer, som jeg mener er fundamentale at få taget hånd

om, hvis vi skal skabe den forandring, som er nødvendig:

Side 4



Den første er, at strukturen og organiseringen på

nogle områder modarbejder målet

sammenhængende og helhedsorienterede forløb. Vi har

alt for mange eksempler på, at system- og

kassetænkning er skyld i fragmenterede og

usammenhængende forløb, hvor helheden fuldstændigt

udebliver.



For det andet er, at behovet for flere hænder og

hoveder er blevet negligeret:

Der har i en årrække

været store nødråb fra, sygeplejersker, læger, social-

og sundhedsassistenter, jordemødre og alt det andet

dygtige sundhedspersonale, der hver nat, hverdag og

helligdag knokler i vores sundhedsvæsen. I har brug

for flere kollegaer, og patienterne har behov for, at I

har tid til at løfte den opgave, som I brænder for.



Det tredje er, at økonomien ikke afspejler udviklingen

– og det gælder både ift. sådan mere simpel

fremskrivninger af demografi og også mere komplekse

spørgsmål om sygdomsudviklingen: Vi bliver nødt til

at anerkende, at hvis ikke pengene følger med. Så kan

vi ikke løse de andre problemer. Så skaber man dem, i

stedet for at løse dem.

Og så er der jo alle mulige effektiviseringer, og lean og

omprioriteringer, det har haft mange forskellige navne

igennem tiden. Men man må sige, at det har taget

overhånd. Og det har altså været nødvendigt at

prioritere, at der er de midler, som skal til for at dække

demografien.

Side 5



Og det fjerde er,

at der skal ske et markant løft af

kvalitet, kompetencer og kapacitet i det nære

sundhedsvæsen.

***

De fire barrierer, som jeg har nævnt, er nok i virkeligheden

essensen af mit svar på samrådsspørgsmålet.

Sat på spidsen, mener jeg, at nogle af de afgørende elementer

er:

- tilstrækkeligt personale med rette kompetencer

- samlet og forpligtende organisering med udgangspunkt

i den enkelte patients forløb

- klare standarder for indsatser og kvalitet i vores

kommuner, det kender vi jo fra vores regionale

sundhedsvæsen

- og tilstrækkelig økonomisk prioritering.

Hvad er der så sket, hvilke skridt er der taget, og hvor skal vi

så gå videre hen?:



Vi er i gang med, som det er udvalget bekendt, at levere på

løftet om at få tilført de

1000 flere sygeplejersker,

det var

et konkret løfte. Vi følger planen, og havde ved udgangen

af 2020 en stigning på 584 fuldtidsbeskæftigede

sygeplejersker.

Side 6



Vi har indgået den første økonomiaftale nogensinde

mellem kommuner, regioner og regeringen – altså en

fælles økonomiaftale. Og aftalt at der skal etableres 21

sundhedsklynger,

som jo netop har til formål at styrke

samarbejdet om de mange patienter, hvis forløb går

tværs.

Det kan man sige er fundamentet eller måske endda

skelettet til de forandringer, vi ønsker for

sundhedsvæsenet. Der skal så fyldes indhold på, og vi

skal udvikle. Men det er den grundsubstans, som vi

ikke har haft nu, men som vi altså får nu her. Og jeg

anerkender fuldt ud, at der var nogle forskelle

sammenlignet med den tidligere regering ift.

regionerne, de er så videreført.

Men derudover er der nogle ligheder mellem det, der

var foreslået af den tidligere regering og det, vi nu har

lagt på bordet sammen med regioner og kommuner.

Og det anerkender jeg til fulde, og det er også det, som

vi har sagt, at det der var klogt og fornuftigt, ville vi

meget gerne arbejde videre med. Det har vi så gjort

her.

Side 7



Og ved økonomiaftalerne for 2020, 2021 og 2022,

altså den her regerings indtil videre 3

økonomiaftaler,

er der tilsammen sket et markant

større aftalt løft end i de ti år forud for regeringens

tiltræden. Hermed taler jeg også om nogle af de år,

hvor vi selv havde magten tidligere. Hvor vi jo ikke

formåede at levere tilstrækkeligt med midler. Her er

der midler, præcis til at dække den demografiske

udvikling, ansætte flere medarbejdere og udvikle

kernevelfærden med fokus på kvalitet og resultater til

gavn for borgerne.

***

Men det er jo ikke nok, vi skal jo have en sundhedsaftale til

at få det skelettet fyldt ud. Jeg ville gerne have været nået

længere med sundhedsaftalen, det er der ingen tvivl om. Der

er heller ingen tvivl om, at vores styrelser har haft meget at

gøre med en anden stor opgave, og jeg mener, at det er tid

som, har været godt givet ud!

Men det betyder nu også, at vi står et godt sted og det

betyder også, at der er plads til at prioritere arbejdet med en

sundhedsaftale.

Jeg forventer, at regeringen vil præsentere vores udspil til en

sundhedsaftale i år og det bliver i 2. halvår af 2021.

Jeg ser frem til for alvor at kunne sætte fokus på

sundhedspolitik, som vi kender det, igen. Og drøfte det

sammen med udvalget her.

Side 8

Det synes jeg, at dagens samråd er en god opvarmning til.

Så tak for spørgsmålet og tak for ordet.

Side 9