Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2425279_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-07-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPRED
Sagsnr.: 2110655
Dok. nr.: 1801456
Folketingets Sundhedsudvalg har den 21. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1440 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1440:
”I
ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål 1309 vedr. ministerens overvejelser
om en national strategi for hygiejne henviser ministeren til svar på SUU alm. del
spørgsmål 1308, som er en gengivelse af et svar fra Sundhedsstyrelsen. Vil ministeren
besvare det stillede spørgsmål, og oplyse om ministeren har overvejelser om en nati-
onal strategi for hygiejne?”
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1309, så har vi som følge af COVID-19-epide-
mien tilegnet os en række nye vaner og praksisser blandt andet i forhold til hygiejne
sammenlignet med før epidemien.
Vi står i en anden situation nu, end vi gjorde for blot nogle måneder siden. Over halv-
delen af befolkningen er begyndt vaccination mod COVID-19, og landet er i vid ud-
strækning genåbnet. Samtidig skal vi følge smitteudviklingen og særligt smitte med
særlige varianter tæt. Afhængigt af hvordan smittesituationen ser ud til efteråret,
skal vi finde en måde at leve med corona på, monitorere og holde smitten i ave, sam-
tidig med, vi har samfundet åbent. Her spiller smitteforebyggelse og hygiejne en væ-
sentlig rolle.
Erfaringen fra COVID-19-epidemien har været, at forebyggelsen mod COVID-19 også
har haft en forebyggende effekt på andre udbredte infektionssygdomme. Epidemien
har også vist, hvor effektiv smitteforebyggelse kan være på smittespredning. Dette
fremgår ligeledes af det bidrag fra Sundhedsstyrelsen til besvarelsen af SUU alm. del
spm. 1308. På den korte bane medfører forebyggelse af COVID-19 også på flere om-
råder forebyggelse af en række andre sygdomme.
So det fre går af ’Ra
eaftale o pla for ge åb i g af Da ark’ fra de 22.
marts 2021 er der nedsat en ekspertgruppe, der har til opgave at afdække, hvilke
rammer, der kan forventes at gøre sig gældende i årene frem samt hvordan der kan
lægges en strategi, der sikrer et modstandsdygtigt samfund med høj tryghed, solid fo-
rebyggelse og stabil økonomi. Erfaringerne fra coronahåndteringen vil blive brugt i
dette arbejde, herunder overvejelser om, hvordan der meningsfuldt kan videreføres
og indføres relevante tiltag i forbindelse med smittespredning og forebyggelse heraf i
samfundet fremover.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Ettrup Due