Folketi gets Su dhedsudvalg
Hol ergsgade
DK‐
Kø e hav K
T +
F +
M su @su .dk
W su .dk
Dato: ‐ ‐
E hed: NAERSOM
Sags eh.: DEPNSLA
Sags r.:
Dok. r.:
Folketi gets Su dhedsudvalg har de . ju i
stillet følge de spørgs ål r.
Al . del til su dheds i istere , so her ed esvares. Spørgs ålet er stillet
efter ø ske fra Ikke edle af udvalget Torste Gejl ALT .
Spørgs ål r.
:
”Vil i istere redegøre for o fa get af s gdo
e, der er relateret til a gel på
regel æssig ta dpleje?”
Svar:
Til esvarelse af spørgs ålet er der i dhe tet idrag fra Su dhedsst relse . Su d‐
hedsst relse opl ser følge de:
”Med regel æssig ta dpleje forstås, at e orger dagligt foretager de for orgere
ødve dige u dh giej e sa t at orgere får foretaget diag ostiske ta du dersø‐
gelser hos e ta dlæge eller ta dplejer ed et i terval fastlagt efter Su dhedsst rel‐
se s `Natio ale Kli iske ret i gsli je for fastlæggelse af i tervaller elle diag osti‐
ske u dersøgelser i ta dpleje ´
.
Su dhedsst relse vurderer, ud fra e faglig etragt i g og på aggru d af de vide
der foreligger i dag, at e regel æssig tilk t i g til ta dpleje er he sigts æssig.
Regel æssige diag ostiske u dersøgelser da er gru dlag for diag ostik, eha d‐
li gspla læg i g og der ed i terve tio , afhæ gig af grade og karaktere af s g‐
do saktivitete og ka idrage til reduktio af risikofaktorer so f dårlig u dh gi‐
ej e, overfor rug af søde/sure læskedrikke og r g i g og der ed foreko st og ud‐
vikli g af ta ds gdo
e so eks. huller i tæ der e karies , rod etæ delse, ta d‐
køds etæ delse gi givitis og de løse tæ ders s gdo parodo titis i efolk i ge .
Ved a gle de ødve dig u dh giej e ta d ørst i g
. ka der opstå opho ‐
i g af akterie elæg i ger og udvikli g af ta ds gdo
e so karies, rod etæ ‐
delse, gi givitis og parodo titis. Ved a gle de diag ostiske u dersøgelse hos ta d‐
læge eller ta dplejer ed i dividuelt i terval ka der være ikke erke dt i fektio el‐
ler s gdo i u d og tæ der, der ka kræve ødve dig fore ggelse og eha dli g.
S gdo i tæ der og u d liver ofte etragtet so isolerede hel redspro le er.
Mu dhule er i idlertid e i tegreret del af kroppe og s gdo
e i tæ der og
u d ka relatere sig til de e keltes ge erelle hel red. I fektio i u dhule ka
spredes til a dre dele af kroppe og s gdo
e i tæ der og u d ka edføre ed‐
sat f sisk, ps kisk og so ialt vel efi de de hos de e kelte ved at forårsage s erter
og u ehag, edsat t ggeev e, og skæ
et udsee de. E delig ka edsat t ggeev e