Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2441975_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2110572
Dok. nr.: 1872290
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1408 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF), Jane Heitmann (V), Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1408:
”Det
fremgår af henvendelse fra Dansk Psykolog Forening, jf. SUU alm. del - bilag 448,
at igennem en årrække er en tiltagende større andel af de midler, som Folketinget af-
sætter til psykologbehandling, blevet anvendt til andre formål, jf. også oversigten
2016-2020 i henvendelsen. Vil ministeren kommentere denne del af henvendelsen og
oplyse, hvordan midlerne afsat til psykologbehandling siden 2016 er anvendt af regio-
nerne?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som op-
lyser:
”Det er Regionernes Lønnings-
og Takstnævn (RLTN) der har til opgave at forhandle
og aftale overenskomster for praksissektoren, herunder overenskomst om psykolog-
hjælp. Overenskomsten aftalt mellem RLTN og Dansk Psykolog Forening fastsætter jf.
Protokollat vedrørende overenskomstens økonomi en fast årlig ramme for udgifterne
til psykologbehandling. Den samlede ramme opdeles i to selvstændige rammer for
henholdsvis henvisningsårsag 1-9 og 10-11 og svarer til de midler, der er afsat fra Fol-
ketingets side til psykologhjælp med tilskud. Ud over de midler, der er afsat på ram-
men for henvisningsårsag 10-11, har der været afsat midler til en forsøgsordning med
vederlagsfri psykologhjælp for unge med angst og depression.
Den samlede ramme opgøres nationalt, når der foreligger data herfor.
Hvor stor en del af den afsatte økonomiske ramme, der rent faktisk forbruges, afhæn-
ger af behandlingsaktiviteten i psykologpraksis. Regionerne er via bekendtgørelse om
tilskud til psykologbehandling forpligtede til at yde offentligt tilskud til patienter med
lægehenvisning, der behandles ved en psykolog med ydernummer. Her vil de årlige
regionale udgifter svare til det samlede tilskud for de behandlede patienter. Hvis de
praktiserende psykologer ikke behandler patienter svarende til den økonomi, der er
afsat i overenskomsten, vil rammen i overenskomsten ikke blive anvendt fuldt ud. I
perioden 2016-2020 har aktiviteten i tilskudsberettiget psykologbehandling været på
mellem 75 og 89 pct. af den samlede ramme.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om, hvordan midlerne afsat til psykologbehandling siden 2016 er anvendt af regionerne, til sundhedsministeren
2441975_0002.png
Tabel 1
Forbrug i forhold til økonomisk ramme, mio. kr., 2017-2020
2017
240,32
268,71
28,39
2018
229,96
265,29*
35,33
2019
222,35
268,44*
46,09
2020
217,06
290,10
73,04
Udgifter
Ramme
Forskel
Anm.:
Kilde:
*Den økonomiske ramme blev sænket som følge af, at den vederlagsfri forsøgsordning for de 18-20-årige (i
2018) og 21-årige (2019) holdes udenfor den økonomiske ramme. Udvidelse af rammen i 2019 og 2020
skete som følge af fjernelse af aldersbegrænsning på henvisningsårsag for angst.
Danske Regioner
Regionerne er ansvarlige for at drive det regionale sundhedsvæsen, herunder at bud-
getter- og regnskaber holdes inden for de med regeringen aftalte udgiftslofter.
Det betyder, at alle driftsudgifter bliver afholdt inden for den samme udgiftsramme,
og at mindreforbrug på nogle udgiftsposter anvendes til at dække merudgifter på an-
dre poster.
I praksis vil regionerne fastlægge deres budgetposter ud fra det forventede udgiftsni-
veau på et givent område. Regionerne vil typisk se på den historiske aktivitet, når
budgettet skal fastlægges. Herudover tilpasser man budgetterne, hvis der er struktu-
relle ændringer som følge af ny lovgivning eller nye aftaler på området.
Hvis der overbudgetteres på fx udgifter til psykologhjælp, kan det medføre unødige
besparelser på andre områder. Når rammen til psykologhjælp ikke anvendes fuldt ud,
vil regionerne alt andet lige ikke budgetlægge med udgifter svarende til fuld ramme-
udnyttelse. Det kan bemærkes, at udnyttelsen af rammen og således også budget-
lægningen kan variere mellem regionerne.
Regioner har stor interesse i, at de midler, der er afsat til psykologbehandling anven-
des til formålet. Dette kan bl.a. ske via flere ydernumre, forøgelse af grænsen for,
hvor lidt og hvor meget, man som psykolog kan behandle offentlige patienter for
(overenskomstens minimumsafregningsgrænse og omsætningsloft). Dette for at
vende den nuværende udvikling, så flere psykologer begynder at omsætte for en
større andel af overenskomstens maksimums-grænse, hvor det aktuelt er faldende. I
tabel 1 ses det, hvordan ydernummer-psykologers omsætning ligger som procentdel
af omsætningsloftet 2019 og 2020:
Tabel 2
Udnyttelse af den individuelle omsætningsgrænse på, 2019 og 2020
% af omsæt-
ningsgræn-
sen
Antal ydere i
2019
Antal ydere i
2020*
50 pct.
60 pct.
70 pct.
80 pct.
90 pct.
100 pct.
460
317
353
196
235
109
142
48
69
20
18
3
Anm.: *Pga. en midlertidig aftale om sammenlægning af de to økonomiske rammer for 2020 (indgået 6. juli 2020)
blev parterne, som en del af samme aftale, enige om at forhøje omsætningsgrænsen med 18% for 2020,
hvilket kan være årsag til forskellene i 2019 og 2020.
Kilde: Danske Regioner
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1408: Spm. om, hvordan midlerne afsat til psykologbehandling siden 2016 er anvendt af regionerne, til sundhedsministeren
Af tabellen fremgår, at der i 2020 er 3 ydere, som har nået omsætningsloftet, hvor
der var 18 ydere i 2019. Det ses endvidere af tabellen, at der i 2020 var færre ydere,
som omsatte for halvdelen eller mere end den fastsatte omsætningsgrænse end i
2019. Dvs. en tendens i retning af, at de praktiserende psykologer omsætter mindre
og mindre, end den økonomiske ramme giver mulighed for.
Der er således ikke noget i overenskomsten eller regionernes budgetlægning, der for-
hindrer de praktiserende psykologer i at tage flere patienter i behandling og dermed
få en større andel af de afsatte midler.”
Afslutningsvist vil jeg bemærke, at jeg har en forventning om, at parterne i overens-
komst om psykologhjælp arbejder for, at de midler, som Folketinget har afsat til psy-
kologbehandling i praksissektoren, bliver anvendt til formålet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Dencker
Side 3