Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2442002_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-09-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2110546
Dok. nr.: 1867002
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1403 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1403:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra Nationalt Videncenter for Hovedpine og
Migræne- og Hovedpineforeningen om bedre behandlingsmuligheder på migræne-
og hovedpineområdet, jf. SUU alm. del - bilag 458?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg pointere, at det er helt afgørende, at de borgere, der er pla-
get af svær hovedpine og migræne, kan få den rette hjælp i vores sundhedsvæsen.
Derfor glæder det mig, at vi i Danmark er blandt de førende lande i verden inden for
specialiseret behandling og forskning på hovedpineområdet. Men vi skal fortsat ud-
vikle og dygtiggøre os, hvorfor jeg er glad for at have modtaget Nationalt Videnscen-
ter for Hovedpines politiske idékatalog til indsatsen mod hovedpine.
Til brug for min besvarelse, er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser følgende:
”Sundhedsstyrelsen udgav i
9 rapporten ’Anbefalinger for tværsektorielle
forløb
for mennesker med hovedpinesygdomme, som medfører nedsat
funktionsevne’. Med
hjælp fra en tværfaglig og tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentation fra alle
regioner, formulerede Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til, hvordan man kan
fremme en faglig og organisatorisk ensartet praksis af høj kvalitet i udredning, diag-
nostik, behandling, forebygge og opfølgning på hovedpinesygdomme, som medfører
nedsat funktionsevne.
Flere af de af de beskrevne udfordringer og løsningsforslag i Nationalt Videnscenter
for Hovedpines (NVHs) politiske idékatalog flugter med anbefalingerne i Sundhedssty-
relsens Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesyg-
domme, som medfører nedsat funktionsevne. Der er dog også løsningsforslag i NVHs
politiske idékatalog, som ikke adresseres i Sundhedsstyrelsens rapport.
I det følgende sættes løsningsforslagene i NVHs politiske idékatalog (afsnit 3.1-3.4) op
i mod anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport.
3.1. Vidensdeling og oplysning
NVH:
Målrettet folkeoplysning om hovedpine til den generelle befolkning, kommuner,
arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, mv.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport, men Sundhedsstyrelsen
kan tilslutte sig, at viden om hovedpinesygdomme udbredes til den generelle befolk-
ning såvel som kommuner, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1403: Spm. om kommentar til henvendelse fra Nationalt Videncenter for Hovedpine og Migræne- og Hovedpineforeningen om bedre behandlingsmuligheder på migræne- og hovedpineområdet, til sundhedsministeren
2442002_0002.png
NVH:
Opbygning af vidensportal til mennesker med hovedpine og pårørende samt
fagpersoner på hovedpineområdet. Der skal være let adgang til evidensbaserede
værktøjer, herunder quick guides, vejledninger, opslagsværker og andre redskaber.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport, men Sundhedsstyrelsen
støtter op om, at adgangen til evidensbaserede værktøjer fremmes for mennesker
med hovedpine såvel som fagpersoner på området.
NVH:
Uddannelsestilbud til sundhedspersonale, der behandler mennesker med hoved-
pine
SST: Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport, at det sundhedsfaglige personale lø-
bende opdateres på viden om hovedpinesygdomme med henblik på at sikre kvalite-
ten af behandlingen.
3.2. Retningslinjer, redskaber og samarbejde
NVH:
Der skal udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for behandling af de hyppig-
ste hovedpinesygdomme.
SST: Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport, at den tværsektorielle kvalitet i be-
handlingen af hovedpinesygdomme løftes f.eks. via nationale kliniske retningslinjer,
regionale kliniske kvalitetsdatabaser, program for kvalitetsudvikling i almen praksis
samt yderligere effektevaluering af kurser i sygdomsmestring og andre kommunale
tilbud.
NVH:
Implementeringen af patientrapporterede oplysninger via digitale løsninger kan
under-støtte kvaliteten i behandlingen og lette arbejdsgange for almen praksis. Sam-
tidig vil det give mulighed for at monitorere kvaliteten af behandlingen og bidrage til
at forbedre indsats og resultater.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport, men det anbefales i rap-
porten, at monitorerings- og kvalitetssikringsarbejdet styrkes på hovedpineområdet
med det formål at opnå øget viden om hvilke indsatser, der virker over for hvilke ty-
per af hovedpine, og for derigennem at opnå et samlet kvalitetsløft i behandlingen.
NVH:
Optimering af patientforløb, som i højere grad kan gennemføres og koordineres
i samarbejde mellem almen praksis og praktiserende neurologer eller klinikker.
SST: Sundhedsstyrelsen anbefaler i sin rapport, at der udarbejdes forløbsbeskrivelser
for udvalgte grupper af hovedpinepatienter med vedvarende funktionsevnebegræns-
ninger for at sikre tværsektoriel sammenhæng i behandlingsforløbet.
3.3. Bredere adgang til godkendt, banebrydende behandling
NVH:
Muliggøre behandling med CGRP-antistof flere steder end på hovedpineklinik-
ker.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport. Placeringen af behandlin-
gen med CGRP-antistof er ikke specifikt reguleret af Sundhedsstyrelsen gennem spe-
cialeplanen, dog er der i specialevejledningen for neurologi en regionsfunktion vedrø-
rende hovedpine:
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1403: Spm. om kommentar til henvendelse fra Nationalt Videncenter for Hovedpine og Migræne- og Hovedpineforeningen om bedre behandlingsmuligheder på migræne- og hovedpineområdet, til sundhedsministeren
2442002_0003.png
Regionsfunktions 13:
Vurdering, diagnostik og behandling af primære og sekundære hovedpineformer
med utilstrækkelig behandlingseffekt på hovedfunktionsniveau, herunder hyppig
migræne, klyngehoved-pine/Hortons hovedpine, medicin- og overdoseringsho-
vedpine.
https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-neurologi/Specia-
levejled-ning-for-Neurologi-den-22-juli-
2021.ashx?la=da&hash=BD66A3EFAED07CE6173D2216EDE0038A0669D123
Sundhedsstyrelsen stiller som udgangspunkt ikke krav om konkrete behandlingsme-
toder i forbindelse med specialfunktioner, da disse ofte udvikles over tid. Den kon-
krete tilrettelæggelse af behandlingen i specialfunktionerne sker i de afdelinger, som
tildeles funktionen. Hvilken behandling, der ligger i en funktion bygger derfor på en
faglig vurdering af, om en behandling er omfattet af funktionen.
NVH:
Alle migrænepatienter, der har behov for forebyggende behandling, bør kunne
tilbydes.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport. Sundhedsstyrelsen henvi-
ser til Medicinrådets kriterier for behandling med CGRP-antistoffer:
https://medicinraadet.dk/media/ajrkw42c/medicinr%C3%A5dets_l%C3%A6gemid-
delrekom-mandation_vedr-_l%C3%A6gemidler_til_kronisk_migr%C3%A6ne-vers-_1-
1_adlegacy.pdf
Som det ses af kriterierne, er det selve indikationen, der begrænser anvendelsen af
CGRP-anti-stoffer til patienter med mindst 4 migræneanfald om måneden. Hvis pati-
enter har færre anfald, vil de typisk modtage anfaldsbehandling
ikke forebyggende
behandling. Hvis man alligevel vurderer, at de skal have forebyggende behandling, vil
CGRP-antistoffer være off-label.
Medicinrådet har lagt det yderligere krav ind, at anden forebyggende behandling
med mindst ét blodtrykssænkende og ét antiepileptisk middel skal være forsøgt.
Dette er altså første/anden-linjebehandling, mens CGRP-antistoffer er anden/tredje-
linje behandling. Behandling med blodtrykssænkende og antiepileptiske lægemidler
er ofte en god behandling, og derfor giver det god mening at forsøge den først.
Tredjelinjebehandlingen var tidligere Botox behandling, som var meget ubehagelig
(30-40 indsprøjtninger forskellige steder omkring kraniet, hals og ansigt). Som følge
heraf, har Medicin-rådet ikke stillet som krav, at Botox behandling skal være forsøgt
før CGRP-antistoffer.
3.4. Adgang til højt specialiseret tværfaglig behandling i alle regioner
NVH:
Prioritering af ressourcer til at oprette flere hovedpineklinikker eller udvide eksi-
sterende.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport. Sundhedsstyrelsen ser
positivt på, at der arbejdes henimod, at tilbud om behandling af hovedpinesyg-
domme, der medfører nedsat funktionsevne, kan blive mere ensartet på landsplan.
Det er dog regionernes ansvar, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens specialepla-
ner, at organisere behandlingen af hovedpinesyg-domme som de finder mest hen-
sigtsmæssig.
NVH:
Prioritering af ressourcer til personale, både speciallæger og specialsygeplejer-
sker.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1403: Spm. om kommentar til henvendelse fra Nationalt Videncenter for Hovedpine og Migræne- og Hovedpineforeningen om bedre behandlingsmuligheder på migræne- og hovedpineområdet, til sundhedsministeren
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport.
NVH:
Aflastning af speciallægerne på hovedpineklinikkerne ved at klinikkerne kan lave
flere opgaver om til sygeplejerskeforløb.
SST: Adresseres ikke specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport. Sundhedsstyrelsen er be-
kendt med, at man i Region Syddanmark har haft gode erfaringer med at lade syge-
plejersker overtage opgaver på regionens hovedpineklinikker for derved at aflaste
speciallægerne. Det er dog vigtigt, at personalet udviser omhu og samvittigheds-
fuldhed i deres virke, og at delegation af procedurer til andet sundhedspersonale end
læger, foregår superviseret af læge, ligesom der bør foreligge skriftlige instrukser for
de opgaver, der delegeres.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Jeg har noteret mig, at flere af de udfordringer og løsningsforslag, der præsenteres i
Nationalt Videnscenter for Hovedpines politiske idékatalog, adresseres i Sundheds-
styrelsens faglige anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hoved-
pinesygdomme, som medfører nedsat funktionsevne.
./.
Da det som beskrevet i Sundhedsstyrelsens bidrag er regionerne, der har ansvaret
for, hvordan behandlingen af hovedpinesygdomme organiseres, ser jeg positivt på, at
samtlige regioner har været repræsenteret i arbejdet med udarbejdelsen af Sund-
hedsstyrelsens faglige anbefalinger. Jeg kan desuden henvise til mit svar på SUU alm.
del spm. 1406 omkring adgang og ventetider på hovedpinebehandling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 4