Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2448895_0001.png
NOTAT
12-01-2021
EMN-2019-01689
1407320
Martin Bredgaard Sørensen
Danske Regioners bidrag til besvarelsen af SUU alm. del spm. 368
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Danske Regioner om svar på spørgsmålet:
”Hvilke tilbud og politikker har regionerne til børn som pårørende i det danske sund-
hedsvæsen, og hvordan tages der hånd om deres udfordringer?”.
Danske Regioner lancerede i april 2019 udspillet ”Sundhed for alle – Børn og unge”-
Et af udspillets initiativer er
systematisk indsats til børn, der er pårørende.
Det inde-
bærer, at regionerne arbejder hen mod en mere systematisk opsporing og støtte til
alle børn og unge under 23 år, der er pårørende til forældre, som er langvarigt eller
alvorligt syge. Regionerne har desuden fokus på at udbrede de gode erfaringer på
tværs af landet. Udspillet kan findes her:
Sundhed for alle børn og unge (e-pages.dk)
Flere af de indsatser, der er iværksat i regionerne, er baseret på Sundhedsstyrelsens
Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorlig syge
(2012).
Kommunerne, herunder skole, institution, socialrådgiver, mm. har en central rolle i
indsatsen omkring børn som pårørende. Ligesom almen praksis også er en central ak-
tør. Det er vigtigt, at der i den enkelte sektor er målrettede tilbud af en god kvalitet,
og at der sikres et tæt lokalt samarbejde på tværs af sektorer, så de børn og unge,
der har behov for støtte, får det tilbud og den hjælp, de skal bruge.
Nedenfor er listet et overblik over nogle af de temaer og tilhørende indsatser, der ar-
bejdes med i regionerne.
Tværsektorielt samarbejde
I regi af sundhedsaftalerne forpligter regioner og kommuner sig på forskellig
vis til at arbejde målrettet for at styrke indsatser rettet mod børn og unge som
pårørende. Nedenstående er eksempler på indsatser under sundhedsafta-
lerne.
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1401: Spm. om, hvor forpligtende retningslinjerne for sundhedspersonernes håndtering af og støtte til børn og unge som pårørende er i de nordiske lande, til sundhedsministeren
Der er indsatser, hvor hospitalet i udskrivningsrapporten giver en vurdering af,
hvorvidt det anbefales kommunen eller almen praksis at følge op på hospita-
lets indsats.
Der er indsatser med fokus på elektronisk kommunikation mellem almen
praksis og den kommunale sundhedstjeneste. Her er fokus på at opspore
børn, hvor fagpersoner er bekymrede for deres fysiske, psykiske eller sociale
udvikling. Denne indsats kan opspore børn som pårørende, der har behov for
støtte. Almen praksis og sundhedsplejen orienterer hinanden og kan kommu-
nikere elektronisk.
Der er indsatser i form af tværfaglige konferencer, hvor der også deltager re-
præsentanter fra kommunen, og hvor behovet for særlige initiativer til børn
diskuteres og aftales.
Kompetenceudvikling af personale
Regionerne arbejder med at uddanne nøglepersoner, der kan håndtere og
støtte børn af psykisk syge. Deltagerne er socialrådgivere, sygeplejersker og
andet plejepersonale. På uddannelsen får deltagerne redskaber til at tale
med børn og familier om psykisk sygdom.
Der udvikles informationsmaterialer til sundhedsprofessionelle om børn som
pårørende samt aldersinddelte pjecer, der kan udleveres til forældrene.
Indsatser med fokus på screening
Regionerne arbejder med it-understøttelse med henblik på at styrke indsat-
sen for børn og unge som pårørende. Der er for eksempel udviklet et it-base-
ret screeningsredskab, hvor familien screenes for belastning samt dens evne
til at håndtere belastningen. Redskabet er udformet som et spil. Spillet er la-
vet på tablets og består af en række spørgsmål med tilhørende billeder, som
letter mindre børns forståelse af spørgsmålene.
Regionerne har udviklet værktøjer til at opspore, registrere og dokumentere
børn og unge som pårørende samt deres behov og ønsker.
Der arbejdes med besøgspolitikker, herunder børnevenlige besøgsforhold, i
alle sengeafsnit.
Indsatser med fokus på kommunikation og fokus på egen mestring
Der er indsatser med fokus på samtale med forældre om børn og mindre-
årige søskende i forhold til sikring af underretningspligten hos personalet og
understøttelse af dialog i familien omkring sygdommen og dens indvirkning
på børnene og deres mestring af situationen.
Regionerne har etableret koncept om familiesamtaler, som har til formål at
understøtte dialogen i familien om sygdommen og dens indvirkning på bar-
net.
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1401: Spm. om, hvor forpligtende retningslinjerne for sundhedspersonernes håndtering af og støtte til børn og unge som pårørende er i de nordiske lande, til sundhedsministeren
Regionerne har etableret gruppetilbud til børn og unge, hvis forældre eller
søskende har en diagnosticeret psykisk sygdom.
Regionerne har etableret kursusforløb til børn, som er pårørende til psykisk
syge. På kurset får børnene gennem øvelser, leg og undervisning, som er til-
passet deres alder, modenhed og situation, viden om, hvad psykisk sygdom er.
Hertil møder børnene andre børn med oplevelser, de kan genkende, og de læ-
rer, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv.
2