Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2417491_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 1400 alm. del stillet af udvalget den 10. juni
2021 efter ønske fra Peder Hvelplund (Enhedslisten).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke medlemmer der har siddet i, og hvilke
møder der har været afholdt i det partnerskab, regeringen nedsatte om styr-
ket adgang til vacciner? Der henvises til Initiativ 38 i Strategi for life sci-
ence. https://em.dk/media/14179/strategi-for-life-science.pdf
Svar:
Regeringen arbejder aktivt og bredt for at sikre en mere robust adgang til
vacciner.
Som en del af strategien for at sikre en mere robust adgang til vacciner har
regeringen etableret et partnerskab med life science-branchen for at få input
til, hvordan adgangen til vacciner i Danmark kan styrkes. Partnerskabet be-
står af løbende drøftelser med relevante life science virksomheder, herun-
der vaccineproducenter, ligesom der afholdes møder med life science-bran-
cheorganisationerne.
Erhvervsministeriet har bl.a. i marts og april afholdt møder med life science
brancheorganisationer og lønmodtagerorganisationer i form af DI, Dansk
Erhverv, PharmaDanmark, Medicoindustrien, Dansk Biotek og Lægemid-
delindustriforeningen (Lif).
Der har i regi af partnerskabet også været etableret en task force, som har
rådgivet regeringen omkring mulighederne for at etablere vaccineproduk-
tion i Danmark.
Task forcen havde fire eksterne medlemmer. Mads Krogs-
gaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, Kirsten Drejer, be-
styrelsesformand for Bioneer, medstifter og tidl. CEO, Symphogen, Steen
Riisgaard, tidl. CEO, Novozymes, og bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk
Fonden, Ulla Wewer, dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Køben-
havns Universitet. Derudover har relevante ministerier deltaget i Task forcen.
Task forcen blev etableret i februar 2021 og afholdt sit sidste møde i starten
af april 2021.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1400: Spm. om, hvilke medlemmer der har siddet i, og hvilke møder der har været afholdt i det partnerskab, regeringen nedsatte om styrket adgang til vacciner, til erhvervsministeren
2/2
Med venlig hilsen
Simon Kollerup