Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2425120_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-07-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.:DEPSDE
Sagsnr.: 2110022
Dok. nr.: 1794849
Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1397 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1397:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed har 16/4-21 givet påbud til De Særlige Pladser i Psyki-
atrien, Afsnit S4
Vordingborg, Psykiatrien, Region Sjælland, bl.a. om at sikre til-
strækkelige lægefaglige vurderinger og forsvarlig behandling med afhængighedsska-
bende og antipsykotiske lægemider. Kan ministeren sende udvalget en oversigt over,
hvilke lægemidler og i hvilket omfang der er udskrevet til de enkelte patienter på af-
delingen? Og vil ministeren i tilknytning hertil sende udvalget Styrelsen for Patientsik-
kerheds vurdering af medicineringen på afdelingen, herunder i hvilket omfang og for
hvor mange patienter, der har været tale om over- eller fejlmedicinering?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikker-
hed, som jeg vil henholde mig til. Styrelsen har oplyst:
”Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbesøg på De Særlige Pladser i Psykiatrien, Af-
snit S4
Vordingborg, Psykiatrien, Region Sjælland, den 25. november 2020 og den 5.
januar 2021 blev tilrettelagt med henblik på at belyse forhold vedrørende patientsik-
kerheden under indlæggelsen på behandlingsstedet. Styrelsens fokus var særligt på
ansvars- og kompetenceforhold, instruktion af medarbejdere, håndtering af lægemid-
ler samt procedurer og arbejdsgange i kritiske situationer. Forud for tilsynet havde
styrelsen sammensat et målepunktsæt med udgangspunkt i målepunktsættet for vo-
res tilsyn med psykiatriske sygehuse i 2018, men tilpasset det til behandlingsstedet
og den konkrete bekymring, som gav anledning til tilsynet. Målepunkterne er valgt ud
fra minimumskrav, der efter styrelsens opfattelse skal efterleves på et sted som De
Særlige Pladser, for at understøtte, at behandling og pleje sker med den fornødne
omhu og samvittighedsfuldhed. Tilsynsrapporten er offentliggjort på styrelsens
hjemmeside.
Målepunkterne som blev anvendt ved det pågældende tilsyn omhandlede blandt
andet, hvorvidt der på De Særlige Pladser blev indhentet tilstrækkelige sygehi storier
og misbrugsanamneser, om der blev foretaget medicingennemgange og psykiatriske
behandlingsplaner, om der blev foretaget tilstrækkelige sygplejefaglige vurderinger,
samt om der blev udført tilstrækkelig journalføring for patienterne på stedet.
Styrelsen gennemgår som udgangspunkt ikke journaler og medicinhåndtering
for alle patienter under et tilsyn, men vurderer om der er generelle problemer af
betydning for patientsikkerheden på baggrund af en stikprøvekontrol i et antal
journaler.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1397: Spm. om, hvilke lægemidler og i hvilket omfang der er udskrevet til de enkelte patienter på De Særlige Pladser i Psykiatrien, Vordingborg, til sundhedsministeren
Der foretages derfor som udgangspunkt ikke gennemgange af enkelte patienters
samlede medicineringer sammenholdt med diagnoser m.v. Sådanne gennemgange
foretages alene, hvis styrelsen har konkret begrundet mistanke om, at patienterne på
et behandlingssted bliver fejl medicineret.
Styrelsen havde forud for tilsynet på De Særlige Pladser i Psykiatrien, Afsnit S4
Vor-
dingborg, Psykiatrien, Region Sjælland, ikke begrundet mistanke om, at der var alvor-
lige problemer med de enkelte patienters samlede medicinering.
Det kan i øvrigt oplyses, at der ved tilsynet den 5. januar 2021 blev udtrykt
bekymring vedrørende den forebyggende medicinske behandling med Ritalin af absti-
nenser hos misbrugende patienter, idet behandlingen ikke er i overensstemmelse
med instruksen vedr. misbrugsbehandling ved de Særlige Pladser. Denne behandling
var indstillet ved det opfølgende tilsyn den 8. juni 2021.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Sofie Dencker
Side 2