Sundhedsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 1391 (Alm. del):
I brev af 8. juni 2021 har udvalget efter ønske fra Pernille Skipper (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1391:
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at sikre ret til obligatorisk, time-
sat og alderssvarende samtykkebaseret seksualundervisning for elever i
grundskolen og på ungdomsuddannelser? Og vil ministeren oplyse, hvad
det vil koste at gøre undervisning i aldersvarende samtykkebaseret seksu-
alundervisning til en obligatorisk del af læreruddannelsen?
Svar:
I folkeskolen skal der undervises i det obligatoriske emne sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab (SSF) fra børnehaveklassen til
og med 9. klasse. SSF er et obligatorisk emne. Det betyder, at emnet ikke
har et selvstændigt timetal, men skal indgå i undervisningen i de obligato-
riske fag og eventuelt i den understøttende undervisning i folkeskolen.
På fri- og privatskolerne skal undervisningen stå mål med den undervis-
ning, der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skolerne har en lovfæstet
ret til at give og tilrettelægge undervisningen, herunder SSF, i overens-
stemmelse med deres egen overbevisning. Der stilles ikke krav til timetal
til fri- og privatskolernes undervisning. Fri- og privatskolerne skal efter
deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et sam-
fund som det danske med frihed og folkestyre.
Omkostningen forbundet med realisering at indføre timetal til seksual-
undervisning for elever i folkeskolen vil afhænge af den konkrete ud-
formning. Der vil eksempelvis skulle tages stilling til, på hvilke klassetrin
undervisningen skal gives, antal timer ugentligt, hvordan timerne til faget
findes inden for rammerne af en skoleuge og hvilke krav der skal stilles
til lærernes undervisningskompetencer.
Der kan opstilles et regneeksempel med udgangspunkt i, at alle folkesko-
leelever i 0.-9. klasse får en ugentlig lektion, og at undervisningstiden
24. juni 2021
Sags nr.:21/12463