Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2439604_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-09-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKAN
Sagsnr.: 2110324
Dok. nr.: 1873919
Folketingets Sundhedsudvalg har den 7. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1386
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1386:
”Hvornår
blev ministeren, ministeriet og Sundhedsstyrelsen opmærksom på proble-
merne på brystkræftområdet, og hvorfor bliver der først handlet på problemerne
nu?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg er meget optaget af at få løst de nuvæ-
rende udfordringer på brystkræftområdet. Derfor er jeg også glad for, at vi i dialog
mellem ordførerne har besluttet at nedsætte en politisk Task Force på brystkræftom-
rådet, der skal gennemgå området og igangsætte nye tiltag, der skal sikre bedre
screening, udredning og behandling af brystkræft.
Jeg kan oplyse, at jeg i forhold til de nuværende og akutte udfordringer d. 23. april
2021 modtog en henvendelse fra regionsrådsformanden fra Region Sjælland med en
status på regionens udfordringer. Henvendelsen er sendt til orientering til Sundheds-
udvalget.
Både ministeriet og sundhedsmyndighederne har løbende fulgt problemerne på
brystkræftområdet, og ministeriet deltager bl.a. i møderne i Sundhedsstyrelsens Task
Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, hvor der er stor opmærksomhed
på udfordringerne på brystkræftområdet. Jeg har til brug for besvarelsen også ind-
hentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Indledningsvis
vil Sundhedsstyrelsen bemærke, at vi tidligere har beskrevet udfor-
dringerne på brystkræftområdet i vores bidrag til besvarelse af samrådsspørgsmål CR
af 25. maj 2021. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at kapacitetsudfordringerne på
brystkræftområdet er opstået gradvist over flere år som følge af udviklingen på områ-
det, hvor et stigende antal kvinder udredes og behandles for brystkræft, samtidig
med at udredning og behandling grundet det faglige udvikling er blevet mere kom-
pleks.
Sundhedsstyrelsen følger løbende aktivitet og ventetider på kræftområdet gennem
den nationale monitorering af pakkeforløb for kræft. Monitoreringen er et fast punkt
på de fire årlige møder i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet,
hvor eventuelle udfordringer og tiltag drøftes. Kapacitet til brystkirurgi er en af de ud-
fordringer, der har været nævnt på Task Force, hvilket blandt andet skete den 29. juni
2018. På dette møde var der dog primært fokus på kapacitetsudfordringer inden for
behandling af blærekræft.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1386: Spm. om, hvornår ministeren, ministeriet og Sundhedsstyrelsen blev opmærksom på problemerne på brystkræftområdet, og hvorfor bliver der først handlet på problemerne nu, til sundhedsministeren
22. maj 2019 modtog Sundhedsstyrelsen en henvendelse fra Danske Regioner vedr.
kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet, særligt inden for det brystkirurgiske
område, men også inden for diagnostiske funktioner til udredning af brystkræft. Sam-
tidig nedsatte sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner en tværregional arbejds-
gruppe for brystkræft, som i januar 2020 fremlagde status og anbefalinger til bedre
kapacitet på brystkræftområdet på Task Force for Patientforløb for kræft- og hjerte-
området.
Anbefalingerne fra den tværregionale arbejdsgruppe var i høj grad rettet mod tiltag,
der skulle iværksættes i regionerne, og de fem regioner har alle arbejdet med disse,
hvilket fremgår af redegørelser for status på arbejdet, som Sundhedsstyrelsen ind-
hentede i maj 2021, og som er beskrevet i bidrag til samrådsspørgsmål CR. Sundheds-
styrelsen har endvidere gennem flere år været opmærksom på en generel mangel på
radiologer, og man har i dimensioneringsplanerne forsøgt at imødekomme et sti-
gende behov. Således havde styrelsen i sin dimensioneringsplan for 2013-2017 for ra-
diologi 36 hoveduddannelsesforløb pr. år, hvilket blev øget til 39 i dimensionerings-
planen 2018-2020. I 2018, hvor dimensioneringen var på 39, blev der dog opslået 46
og besat 44 stillinger. I dimensioneringsplanen for 2022-2023 er der 44 hoveduddan-
nelsesforløb i radiologi pr. år.
Der er fortsat kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet, og tiltagene i regionerne
har ikke været tilstrækkelige. Sundhedsstyrelsen har derfor besluttet at nedsætte en
faglig arbejdsgruppe, der skal drøfte løsninger på kort og langt sigt, herunder en fag-
lig vurdering af krav til personale og kompetencer samt mulighederne for at justere
på standarder for screening.
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag. Jeg vil også fremover følge områ-
det tæt, og ser frem til at påbegynde arbejdet i den politiske Task Force for bryst-
kræftområdet.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del spm. 1387.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Karen Nørgaard
Side 2