Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2425042_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-07-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2109962
Dok. nr.: 1776796
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1376
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1376:
”Hvad
er ministerens umiddelbare reaktion på oplysninger fra Region Midtjyllands
psykiatri, hvor en intern undersøgelse f.eks. peger på: mangelfuld journalisering,
manglende opfølgning på medicinering og mangelfulde behandlingsplaner
og er mi-
nisteren tryg ved behandlingen af psykiatriens patienter i Region Midtjylland, jf. artik-
len ”Intern undersøgelse: Totalt rod i behandlingen af psykisk syge patienter” fra
Sundhedspolitisk Tidsskrift den 2. juni 2021?”
Svar:
Når der nu direkte spørges til min umiddelbare reaktion, vil jeg indledningsvis under-
strege, at jeg
tillader jeg mig at antage
deler spørgerens bekymring, når jeg læser
den interne undersøgelse fra Region Midtjyllands Psykiatri. Den tyder på, at der ikke
er den tilstrækkelig kvalitet i behandlingen, og at interne arbejdsgange er mangel-
fulde. Det kan vi ikke byde hverken patienter eller pårørende.
Jeg har derfor med tilfredshed noteret mig, at regionen af egen drift har sat fokus på
problemerne og har iværksat en handleplan, der skal være med til at forbedre forhol-
dene, idet der selvfølgelig ikke må herske tvivl om behandlingskvaliteten. Styrelsen
for Patientsikkerhed har varslet tilsynsbesøg i regionens psykiatri, og i den forbin-
delse må handlingsplanen stå sin prøve.
Med Aftale om Finansloven for 2020 prioriterede regeringen og støttepartierne 600
mio. kr. årligt til at styrke psykiatrien. Midlerne, som er fordelt til regionerne efter ud-
møntningsaftalen med Danske Regioner, går til at styrke kapaciteten og forbedre nor-
meringerne i den regionale psykiatri. Flere hænder vil kunne bidrage til flere og bedre
terapeutiske tiltag og aktiviteter, hvilket bl.a. kan medvirke til at styrke behandlings-
kvaliteten ved at sikre, at patienterne får den rette behandling i rette tid.
Midlerne kan også bruges til at kompetenceudvikle personale og iværksætte rekrut-
teringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række relevante faggrupper.
For
som den interne undersøgelse i Region Midtjyllands Psykiatri også peger på
er
det en forudsætning for en fremtidig velfungerende psykiatri, der kan tilbyde be-
handling af høj kvalitet, at der er et tilstrækkeligt antal medarbejdere med de rette
kompetencer.
Den høje faglige kvalitet i indsatsen kræver medvirken fra mange forskellige faggrup-
per, hvorfor det er afgørende at styrke rekruttering og fastholdelse af kompetent
sundhedsfagligt personale på tværs af psykiatrien.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1376: Spm. om ministerens reaktion på oplysninger fra Region Midtjyllands psykiatri, hvor en intern undersøgelse f.eks. peger på: mangelfuld journalisering, manglende opfølgning på medicinering og mangelfulde behandlingsplaner, til sundhedsministeren
Derfor vil regeringens kommende 10-års plan for psykiatrien have fokus på rekrutte-
ring og fastholdelse på tværs af psykiatriområdet for i højere grad at kunne tiltrække
og fastholde relevante faggrupper i et fagligt udviklende arbejdsmiljø.
Herudover vil der i 10-års planen også være et øget fokus på rammer og vilkår for
forskning og udvikling. Det skal være med til at understøtte en udvikling mod bedre
kvalitet og en mere evidensbaseret og effektiv indsats til mennesker med psykiske li-
delser.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2