Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2109939
Dok. nr.: 1867234
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1373
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1373:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan England og andre lande har organiseret
sorgområdet og samlet de forskellige indsatser og tilbud mod sorg - her tænkes især
på en alliance om sorg. Spørgsmålet har tidligere været stillet som B 283, spm. 3, hvor
ministeren i svaret oplyste, at det har ikke inden for fristen havde været muligt at un-
dersøge og indhente relevante bidrag til besvarelse af spørgsmålet. Spørgsmålet gen-
stilles derfor nu på alm. del.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”I esvarelse o det i ter atio ale perspektiv for orga iseri ge af sorgo rådet
indgår foruden England også Irland, Tyskland, Norge og Sverige, da de er blandt de
lande Danmark ofte sammenligner sig med. Herudover indgår disse lande også i Bere-
avement Network Europe, som foruden Danmark også består af: Spanien, Græken-
land, Schweitz, Holland, Italien og Ungarn.
I det europæiske netværk er der primært erfaringer med segmenterede indsatser og
tilbud drevet af civilsamfundsorganisationer samt forskningsenheder, der tilbyder
forskellige muligheder for støtte og hjælp til behandling af sorg.
I England er sorgområdet organiseret gennem The National Bereavment Alliance, der
er et initiativ til strategisk at samle aktører på sorgområdet for en fælles stemme, og
består af 63 civilsamfundsorganisationer der hjælper folk i sorg. Alliancen arbejder
med at understøtte sorgområdets aktører og udbrede viden og kompetencer. Hvert
medlem arbejder ud fra egne visioner og planer i forhold til at yde hjælp og støtte.
Childhood Bereavement Network er et andet stort netværk i England med betydeligt
overlap i aktører i forhold til alliancen. Begge netværk har til formål at styrke op-
mærksomheden på behovet for hjælp og støtte for personer i sorg, så fagområdet
opnår større anerkendelse som et væsentligt sundhedstema. Den større politiske op-
mærksomhed skal 1) sikre flere ressourcer til bedre udbredelse af tilbud, 2) styrket
systematik i arbejdsgange relateret til sorg, samt 3) større opmærksomhed på sorg i
sundhedsfaglige uddannelser.
Hverken Sverige eller Tyskland har tilsvarende nationale initiativer, der enten samler
indsatser eller aktører, men har forskningsenheder og/eller hjælpeorganisationer,
som arbejder for at tydeliggøre vigtigheden af at kunne støtte personer i sorg. De