SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1350: Spm. om ministeren deler viceadministrerende direktør for Lif, Henrik Vestergaards, udtalelser i Sundhedspolitisk Tidsskrift 15/3-21(Lif: Hospitalerne er slet ikke gearet til genterapi) om, at Sverige er længere fremme end Danmark på feltet inden for behandling med genterapier, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 14-09-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPEHO

Sagsnr.: 2109928

Dok. nr.: 1881509

Folketingets Sundhedsudvalg har den 31. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1350 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1350:

”64

patienter har modtaget CAR-T-cellebehandling i Sverige ifølge professor på Karo-

linska Universitetshospital, jf. lakemedelsvarlden.se, 9/5-21:

”Vi

ser en dramatisk

utveckling”. Deler ministeren viceadministrerende direktør for Lif, Henrik Vester-

gaards, udtalelser i Sundhedspolitisk Tidsskrift, 15/3-21

”Lif:

Hospitalerne er slet ikke

gearet til genterapi” om, at Sverige er længere fremme end Danmark på feltet inden

for behandling med genterapier?

https://www.lakemedelsvarlden.se/cell-och-genter-

apier/ https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/4572-lif-hospitalerne-er-slet-

ikke-gearet-til-genterapi.html

”

Svar:

Det er en høj prioritet for regeringen at sikre, at det danske sundhedsvæsen konstant

udvikler og anvender de nyeste og mest specialiserede behandlingsmetoder, så pati-

enter med alvorlige sygdomme får de bedst mulige tilbud om behandling af høj kvali-

tet. Derfor arbejdes der løbende på at sikre, at vi også kan tilbyde de nyeste behand-

linger på området og er aktuelt i gang med at opruste de danske laboratoriefaciliteter

inden for CAR-T celleterapi.

Jeg kan desuden oplyse, at der er uddelt cirka 60 mio. kroner i perioden 2018-2021 til

styrkelse af forskning i immunterapi ved kræftsygdom. Forskningsstøtte i regi af im-

munterapipuljen støtter forskningsprojekter på tværs af landet, der forsker og udvik-

ler immunterapi, herunder T-celle terapi. Disse projekter er særligt udvalgt til at få

støtte af immunterapipuljen ved et internationalt bedømmelsesudvalg bestående af

bl.a. ledende forskere inden for feltet.

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Genterapi

som behandlingsform har eksisteret i en årrække og omfatter behand-

lingsmetoder, hvor man kan ændre de defekte gener i cellernes arvemasse, således

at de kan fungere normalt. Det drejer sig om behandlinger til forskellige patientgrup-

per, ligesom det varetages i forskellige lægefaglige specialer. Nogle af behandlings-

metoderne er etableret som tilbud i sundhedsvæsenet, eksempelvis behandling med

Luxturna til patienter med arvelig nethinde-dystrofi eller behandling med CAR-T til

behandling af visse former for blodkræft, mens andre er på forskningsmæssigniveau,

eksempelvis til behandling af Parkinsons eller Huntingtons Chorea.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1350: Spm. om ministeren deler viceadministrerende direktør for Lif, Henrik Vestergaards, udtalelser i Sundhedspolitisk Tidsskrift 15/3-21(Lif: Hospitalerne er slet ikke gearet til genterapi) om, at Sverige er længere fremme end Danmark på feltet inden for behandling med genterapier, til sundhedsministeren

I gennem de seneste år har der været en rivende udvikling, der åbner op for, at gen-

terapi på sigt kan anvendes til en række yderligere sygdomme. Udviklingen drives af

de forskningsmæssige miljøer og af medicinalindustrien.

Der er forskellige trin i arbejdet med at anvende ny genterapibehandling, hvor en væ-

sentlig del af processen omhandler udviklingen og godkendelsen af lægemidlerne.

Herefter vil der være en vurdering i bl.a. de faglige miljøer ift., om behandlingen bør

indføres som en del af det sundhedsfaglige tilbud, og endelig en vurdering i Medicin-

rådet, om de nye lægemidler skal indføres på landets sygehuse, på baggrund af en

samlet vurdering af den kliniske værdi af lægemidlet, herunder eventuelle bivirknin-

ger, og omkostningerne ved behandling med lægemidlet.

Som beskrevet ovenfor er genterapi et område, der omfatter en række forskellige be-

handlingsmetoder, der er på forskellige stadier ift. indførsel i sundhedsvæsnet. Udvik-

lingen drives i de faglige miljøer, og det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der eksi-

sterer relevante mekanismer til at regulere det og indføre det som behandlinger, når

dette vurderes relevant.

Der findes i dag en række højt specialiserede behandlingsmuligheder, der ikke er

etableret i Danmark, men hvor patienterne kan henvises til højt specialiserede be-

handling i udlandet. Dette er ensbetydende med, at patienterne ikke er udelukket fra

relevant behandling, så frem de er henvist til det af den højeste faglige ekspertise.

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende om konkrete behandlingstilbud skal hjemtages

til Danmark. I denne vurdering indgår overvejelser ift. blandt andet patientvolumen,

kvalitet og faglige kompetencer. Behandlingstilbud som findes i Danmark, men som

ikke er anbefalet af Medicinrådet til den konkrete patientgruppe, vil imidlertid ikke

kunne falde under § 26 i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling.

Vedrørende laboratoriefaciliteter

Sundhedsstyrelsen har indhentet bidrag fra Region Midtjylland og Region Hovedsta-

den vedrørende laboratoriernes set-up ift. at håndtere genterapiprodukter.

I Region Hovedstaden har hospitaler deltaget i eksperimentelle behandlinger med

genterapi og flere af denne type behandlinger er under forberedelse. For hospita-

lerne gælder, at de allerede har etableret, eller er ved at etablere, laboratoriefacilite-

ter til at varetage dele af forløbet i en genterapi-behandling. Det er for nuværende

nødvendigt at få ekstern bistand til andre dele af forløbene, for eksempel håndtering

af prøver fra patienten i et klassificeret laboratorium. Der har derfor været samarbej-

der med eksterne forskningslaboratorier samt hospitaler i udlandet.

I Region Midtjylland arbejdes der målrettet mod at etablere en "core facilitet" ved

AUH, som skal imødekomme det kliniske behov for gen- og celleterapi i behandlingen

af sygdomme. Etableringen foregår i tæt samarbejde mellem relevante specialer og

afdelinger. Core faciliteten forventes indflytningsklar ultimo 2022 med driftsstart i

2023 og etableres med klassificerede renrumslaboratorier til fremstilling af celletera-

peutiske lægemidler og med kombinerede genmodifikations- og renrumslaboratorier

til fremstilling af cellulær genterapi som f.eks. CAR-T celler til behandling af kræft.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Emilie Holkmann Olsen

Side 2