Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2436496_0001.png
Folketingets SUU
[email protected]
Liselott Blixt
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 20215200263
25. august 2021
SUU har i brev af 31. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1342 (alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1342:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at brandmænd, der har været udsat for kontakt med
PFOS, bliver opsporet og udredt, så de hurtigst muligt kan få den nødvendige be-
handling?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der har ud-
arbejdet vedlagte baggrundsnotat og på den baggrund oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
finder ikke, at der er lægeligt, helbredsmæssigt grundlag for at
opspore og udrede brandfolk, der har været udsat for PFOS. En blodprøve vil kun
give information om niveauet af PFOS i blodet. En blodprøve vil ikke kunne sige
noget om, hvorvidt en aktuel lidelse kan tilskrives tidligere eller nuværende udsæt-
telse for PFOS, og resultatet af en blodprøve vil ikke kunne forudsige evt. helbreds-
problemer.
Der findes ikke en behandling, der kan fjerne PFOS i blodet. Bekymrede brandfolk
kan søge egen læge med henblik på en helbredsstatus. Optræder der sygdom hos
brandfolk, som tidligere har været udsat for PFOS, behandles sygdommen efter
vanlige retningslinjer.”
Arbejdstilsynet har på den baggrund supplerende oplyst, at såfremt en brandmand
bliver syg
og der er mistanke om, at det skyldes udsættelser i forbindelse med ar-
bejdet, vil lægen have pligt til at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, som kan tage stilling til, om det kan anerkendes som en arbejdsskade.
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets oplysninger og ser på
den baggrund ikke behov for at igangsætte et større opsøgnings- og udredningsar-
bejde. Jeg har bedt Arbejdstilsynet om at informere om problemstillingen med
PFOS i brandskum til branchen og på Arbejdstilsynets hjemmeside.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1342: Spm. om, hvordan der sikres, at brandmænd, der har været udsat for kontakt med PFOS, bliver opsporet og udredt, så de hurtigst muligt kan få den nødvendige behandling, til beskæftigelsesministeren
Jeg henviser desuden til min besvarelse af spørgsmål 1341.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2