Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2409033_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med:
Sagsnr.: 2107240
Dok. nr.: 1765243
Dato: 31-05-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundhedsudvalget, Folketinget, fredag, d. 28. maj 2021 kl. 14-15]
Besvarelse af samråd CQ om fødselsområdet
Samrådsspørgsmål CQ:
I forlængelse af Danmarks Radios
artikel ”Fødselsafdeling truet med politiet: Alligevel
fortsætter usundt arbejdsmiljø på Herlev Hospital” af 9.
april 2021, som endnu engang blotlægger de massive
problemer på fødeafdelingen, hvilke tiltag mener ministeren
da, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og
herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre
samt bedre vilkår for medarbejderne på landets
fødeafdelinger?”
[Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V)
og Marlene Ambo-Rasmussen (V).]
***
Samrådsspørgsmålet er ét blandt flere vidnesbyrd og
historier, der er kommet frem i medierne, og som vi nødt til
at tage alvorligt. Det viser med al tydelighed, at der er for
mange fødende og for mange jordemødre, der oplever et
system, der ikke fungerer, som det skal. Det har vi et fælles
ansvar for at rette op på, og det har regeringen et ansvar for.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
Derfor har regeringen tilkendegivet, at vi vil styrke
fødselsområdet. Det er et arbejde, der indgår som led i
forberedelsen af en sundhedsaftale.
Og vi vil forhandle med folketingets partier om en
sundhedsaftale, hvor styrkelse af vilkårene for fødende er en
prioritet. Det gælder både før, under og efter fødslen.
Og vi har meldt ud , at en sådan forhandling vil komme i år.
Samrådsspørgsmålet henviser til en konkret afdeling og en
konkret tilsynssag.
[Arbejdstilsynssagen vedr. Herlev og Gentofte Hospital]
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at Arbejdstilsynet i juli
2018 gav et påbud til fødemodtagelsen og fødegangen på
Herlev og Gentofte Hospital om at forebygge stor
arbejdsmængde og tidspres. Arbejdstilsynet gav i august
2018 endnu et påbud om at søge bistand fra autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
Hospitalet sendte 9. september 2019 en redegørelse om
forbedring af arbejdsforholdene til Arbejdstilsynet.
Arbejdstilsynet vurderede på baggrund af tilbagemeldingen,
at det var nødvendigt at foretage et supplerede tilsyn for at
kunne vurdere, om påbuddet kunne anses for efterkommet.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
På et supplerende tilsyn fra Arbejdstilsynet i februar 2020
blev det konstateret, at påbuddet ikke var fuldt ud
efterkommet, og at der måtte gennemføres et supplerende
tilsynsbesøg. Det supplerende besøg blev aftalt til at finde
sted ultimo marts 2020. Besøget måtte dog aflyses på grund
af corona-pandemien.
I november 2020 besøger Arbejdstilsynet igen
fødemodtagelsen og fødegangen og konstaterer, at
forholdene stadig ikke er bragt i orden. Afdelingerne får
derfor i december 2020 igen et samlet påbud om at sikre, at
stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer de ansattes
sikkerhed og sundhed.
Arbejdstilsynet udsteder ikke en bøde eller melder hospitalet
til politiet, da hospitalet har iværksat relevante tiltag. Men da
hospitalet på trods af de iværksatte tiltag ikke i tilstrækkeligt
omfang har løst problemerne, vælger Arbejdstilsynet at give
et nyt påbud med efterkommelsesfrist den 8. juni 2021.
Herlev og Gentofte Hospital har således aktuelt et påbud fra
23. december 2020 om at sikre, at ”arbejdet planlægges,
tilrettelægges og udføres, så stor arbejdsmængde og tidspres
ikke forringer jordemødrenes sikkerhed eller sundhed på kort
eller lang sigt på fødemodtagelsen og fødegangen.”
[Styrelsen for Patientsikkerheds sag]
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte et reaktivt tilsyn
den 22. januar 2019. Baggrunden herfor var, at styrelsen i
august 2018 i dagspressen blev opmærksom på en
tilsynsrapport og et påbud fra Arbejdstilsynet. Styrelsens
samlede vurdering efter tilsynet var, at der var tale om
mindre problemer i forhold til patientsikkerheden, idet de
påviste fund var af systemmæssig og administrativ karakter.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemførte endnu et reaktivt
tilsyn igen den 9. april 2021 som opfølgning på presseomtale
og Arbejdstilsynets påbud fra den 23. december 2020. Der
blev igen alene konstateret mindre problemer i forhold til
patientsikkerheden.
De mangler, der blev påvist ved styrelsens tilsyn i 2019, blev
ikke genfundet ved tilsynet den 9. april 2021. Styrelsen
gjorde heller ikke fund, der bekræfter problemer med
patientsikkerheden på de områder, som fremgår af
Arbejdstilsynets rapport.
[Danske Regioner og Region Hovedstaden]
Sundhedsministeriet har kontaktet Danske Regioner og
Region Hovedstaden om 1) årsagen til forholdene på Herlev
og Gentofte Hospital, 2) hvilke forandringer der er skabt som
opfølgning på Arbejdstilsynets påbud og 3) hvad planen
fremadrattet er for at nedbringe travlheden.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
En af årsagerne til oplevelsen af travlhed på fødeafdelingen
er, at der i Region Hovedstaden er udfordringer med
rekruttering og fastholdelse af jordemødre. Der er ofte
udskiftning på tværs af fødeafdelingerne i hovedstaden. Og
der er særligt udfordringer med at fastholde erfarne
jordemødre.
Region Hovedstaden oplyser, at der er iværksat forskellige
tiltag for at styrke rekruttering og fastholdelse af jordemødre
i Region Hovedstaden - både lokalt på hospitalerne og på
regionalt niveau.
[Lokale tiltag på Herlev og Gentofte]
Regionen Hovedstaden oplyser desuden, at fødeafdelingen
på Herlev og Gentofte Hospital har igangsat en række nye
tiltag. Samtidig arbejder de videre med allerede iværksatte
relevante tiltag, som ikke havde nået at have deres fulde
effekt på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg.
Der er igangsat initiativer inden for:
Opnormering på jordemødre, afdelingsjordemødre og
social- og sundhedsassistenter,
Ændrede arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse,
Rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse,
Medarbejderinddragelse og såkaldte ”time-outs” (hvor
jordemødrene samles, og der bliver gjort status over,
om alle er med eller om nogen har brug for hjælp),
og
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
Patientinddragelse for at give de fødende en god og
tryg oplevelse på fødeafdelingen.
[Regionale tiltag]
Region Hovedstaden oplyser, at de har iværksat forskellige
regionale tiltag for at styrke fødeområdet og jordemødrenes
arbejdsvilkår. På baggrund af Sundhedsstyrelsens kommende
anbefalinger for svangreomsorgen vil regionen udarbejde en
regional fødeplan for regionens fødetilbud.
Der er igangsat et arbejde for at styrke rekruttering og
fastholdelse af jordemødre i regionen. Det drejer sig om
tiltag inden for styrkelse af praktikforløb og støtte til
nyuddannede, vagtplanlægning, arbejdstilrettelæggelse med
henblik på variation i arbejdet, styrkelse af supervision og
karriereveje.
Region Hovedstaden har desuden afsat 24 mio. kr. årligt til
at styrke regionens fødeafdelinger. Alle hospitaler, herunder
Herlev og Gentofte Hospital, har valgt at bruge nogle af
midlerne på at opnormere antallet af jordemødre. Der er også
sket opnormering af andre personalegrupper.
Region Hovedstaden oplyser, at det forventes, at der er bred
opbakning til at prioritere området yderligere i forbindelse
med kommende budgetforlig for 2022.
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
For at afhjælpe manglen på jordemødre indførte Region
Hovedstaden i 2019 et stop for brug af eksterne vikarer. Der
blev i stedet indgået en aftale om frivilligt ekstraarbejde for
at motivere jordemødre til at tage ekstra vagter på tværs af
regionen.
Region Hovedstaden besluttede også at åbne fødeklinikker
på alle regionens hospitaler samt oprette en regional
hjemmefødselsordning. Fødeklinikken på Herlev og
Gentofte Hospital åbnede i juni 2019.
[Afrunding]
Så for at runde af: Jeg anerkender fuldt ud den situation, som
artiklen fra Danmarks Radio giver udtryk for. Det er ikke
tilfredsstillende – og det skal der selvfølgelig rettes op på fra
Region Hovedstadens side. Jeg hæfter mig dog også ved, at
hospitalet og regionen har taget en række konkrete tiltag for
at rette op på forholdene på den pågældende afdeling.
Arbejdstilsynet følger op på, om de påbud, der er givet,
efterkommes. Og Styrelsen for Patientsikkerhed fulgte op på,
om der er forhold i Arbejdstilsynets rapport, der har
betydning for patientsikkerheden.
Men der er behov for generelt at forbedre forholdene for de
fødende. Det ser jeg frem til at drøfte med partierne i
forbindelse med en kommende sundhedsaftale på baggrund
af Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger og
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1336: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 28/5-21 om hvilke tiltage ministeren mener, der skal iværksættes for at styrke fødselsområdet, og herved skabe mere tryghed for vordende og nybagte forældre samt bedre vilkår for medarbejderne på landets fødeafdelinger, til sundhedsministeren
økonomiaftalerne med Danske Regioner om at sikre et solidt
fundament under sundhedsvæsenet.
Tak.
Side 8