Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-06-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2109648
Dok. nr.: 1782753
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1327 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1327:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor man ikke prioriterer vacciner til personale samt aflø-
sere for disse i hjemmepleje og plejehjem, da man ved, at der stadig kan ske en
smitte, samt at de arbejder med de mest udsatte
”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Sundhedsministeriet indhentet bidrag Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
har per 21. april 2021 opdateret kriterier for visitation til frem-
skyndet COVID-19 vaccination målgruppe 4, personale i sundheds-, ældre- og ud-
valgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kri-
tisk funktion.
De opdaterede visitationskriterier giver mulighed for, at personale i sundheds-, æl-
dre- og socialsektoren fortsat kan få tilbudt fremskyndet vaccination, såfremt de vur-
deres i deres arbejdsfunktion at opfylde mindst ét af de fire kriterier for visitation til
målgruppe 4. Dette gælder også for personale på plejehjem og i hjemmeplejen, samt
ferieafløsere og vikarer, der således kan henvises til fremskyndet vaccination af ar-
bejdsgiver, hvis de opfylder visitationskriterierne. Visitationskriterierne er beskrevet i
Sundhedsstyrelsens notat Visitation til vaccination af personale i sundheds-, ældre-
og udvalgte dele af socialsektoren (målgruppe 4).
Tidsfristen for henvisning af personale var sat til tirsdag den 15. juni 2021. I lyset af
de nye prognoser om forventede vaccineleverancer, der har udskudt det forventede
vaccinationstilbud til de sidste målgrupper, vil Sundhedsstyrelsen vurdere, om det vil
være hensigtsmæssigt at udskyde fristen yderligere for målgruppen.
De opdaterede visitationskriterier fra 21. april 2021 er begrundet i en ny risikovurde-
ring af epidemien, hvor det vurderes, at der overordnet er god epidemikontrol i Dan-
mark, hvor der ikke er noget, der indikerer en tredje bølge med stor risiko for overbe-
lastning af sundheds-, ældre- og socialsektoren, hvilket var netop et af hovedargu-
menterne for at tilbyde personalet fremskyndet vaccination tilbage i december/ja-
nuar. Det er samtidig styrelsens vurdering, at vaccinationsudrulningen bør prioriteres
efter alder, da alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt forløb ved COVID-
19. Derfor er det også kun personale, der kan omfattes af de opdaterede visitations-
kriterier, der kan henvises, mens resterende personale vil blive tilbudt COVID-19 vac-
cination i henhold til deres alder.
”