SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1324: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har taget siden regeringsskiftet i 2019 for at styrke kronikerbehandlingen og hvilke initiativer ministeren fremadrettet vil sætte i værk for at sikre alle kronikere optimal behandling af høj faglig kvalitet, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 23-06-2021

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPMAS

Sagsnr.: 2109499

Dok. nr.: 1775174

Folketingets Sundhedsudvalg har den 26. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1324 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 1324:

”Henset

til at mindst 1,2 mio. danskere lever med kronisk sygdom og antallet af kro-

nisk syge i Danmark forsætter med at vokse, bedes ministeren redegøre for, hvilke

initiativer regeringen har taget siden regeringsskiftet i 2019 for at styrke kronikerbe-

handlingen og hvilke initiativer ministeren fremadrettet vil sætte i værk for at sikre

alle kronikere optimal behandling af høj faglig kvalitet?”

Svar:

En betydelig del af aktiviteten i sundhedsvæsenet berører mennesker med kronisk

sygdom, og derfor kan det være svært at lave en skelnen mellem en forbedret indsats

for mennesker med kronisk sygdom og en generel forbedring af vores sundhedsvæ-

sen. Eksemplerne nedenfor kan derfor ikke ses som en udtømmende liste.

Som et eksempel på en generel styrkelse af sundhedsvæsenet er den netop indgåede

aftale om regionernes økonomi for det kommende år. Økonomiaftalen betyder et

væsentligt løft af sundhedsområdet i 2022 på 1,185 mia. kr. Det kommer oveni øko-

nomiaftalen for 2020, der indebar et løft på 1,5 mia. kr. og økonomiaftalen for 2021,

der indebar et løft på 1,3 mia. kr. Hertil blev der på finansloven for 2020 prioriteret

en styrket psykiatri og flere sygeplejersker med 900 mio. kr. i 2020 inkl. et yderligere

løft på 300 mio. kr. i 2021 og frem. Med finansloven for 2020 forsynes områderne så-

ledes fremadrettet årligt med ekstra 1,2 mia. kr.

Derudover vil jeg fremhæve indsatsen mod rygning. Rygning er den største enkeltstå-

ende årsag til sygdom og død i Danmark. Derfor var regeringen og et bredt flertal af

Folketingets partier i december 2019 enige om en massiv indsats i form af en samlet

national handleplan med en bred vifte af initiativer rettet mod at stoppe og fore-

bygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed. Initiativerne i handleplanen er

bl.a. tobak væk fra disken, standardiserede pakker og røgfri skoletid. Lovforslaget, der

udmønter handleplanen, blev vedtaget i Folketinget i december 2020. Flere af initiati-

verne er allerede trådt i kraft og yderligere initiativer træder i kraft i løbet af året.

So det fre går af Su dhedsstyrelse s ”risikofaktorrapport” fra

er de skade-

lige konsekvenser af rygning store og omfanget er vidtrækkende. Blandt andet kan

nævnes udviklingen af tobaksrelaterede sygdomme, herunder kronisk obstruktiv lun-

gesygdom (KOL) og hjertesygdom. Det fremgår af Sygdomsbyrderapporten

, at 85-90

Su dhedsstyrelse ”Sygdo sbyrde i Da

ark, Risikofaktorer”

ark, Sygdo

e”

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1324: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har taget siden regeringsskiftet i 2019 for at styrke kronikerbehandlingen og hvilke initiativer ministeren fremadrettet vil sætte i værk for at sikre alle kronikere optimal behandling af høj faglig kvalitet, til sundhedsministeren

% tilfælde af KOL, mens en anden beregning har estimeret, at 17 % tilfælde af iskæ-

misk hjertesygdom

kan tilskrives rygning. Med den nye lov er det hensigten at

skærpe tobakslovgivningen med henblik på at nedbringe antallet af personer, der ry-

ger

–

særligt at færre unge begynder at ryge eller blive afhængige af andre tobaks- og

nikotinprodukter. På den måde er vi også med til at forebygge fremtidige generatio-

ner af patienter med kronisk sygdom.

Med Strategi for life science fra april 2021 er det regeringens vision, at Danmark skal

have en life science-industri i verdensklasse til gavn for patienterne, det danske vel-

færdssamfund og dansk økonomi. Med strategien er der bl.a. afsat 11,9 mio. kr. i pe-

rioden 2021-2023 til en task force for indsatser målrettet kroniske sygdomme og ulig-

hed i sundhed. Task forcen skal skabe grundlag for målrettet at styrke kvaliteten i fo-

rebyggelse, behandling og rehabilitering, understøtte sammenhæng på tværs af sek-

torer og mindske uligheden i kronisk sygdom.

Af fremadrettede initiativer vil jeg fremhæve den kommende sundhedsaftale. Den

demografiske udvikling med flere ældre og flere med kroniske lidelse kræver et øget

fokus på at styrke sammenhæng og bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for

de borgere, der har forløb på tværs af regioner kommuner og almen praksis. Samtidig

skal sættes fokus på styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sund-

hedsvæsen. Det vil være emner i en samlet sundhedsaftale, som regeringen forventer

at kunne præsentere for Folketingets partier til efteråret. Ét element i aftalen vil

være de sundhedsklynger, som netop er aftalt med KL og Danske Regioner, og som

bl.a. skal forbedre forløbene for patienter med kroniske sygdomme.

På forebyggelsesområdet forventes kommende indsatser bl.a. at rette sig mod alko-

holforbrug og drukkultur hos børn og unge.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Maja Sørensen

Møller SP, Sørensen I, Christensen AI, Tolstrup JS. Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme: Livsstil og

Side 2

psykosociale forhold. 2017.