SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

10. juni 2021

j.nr. 21/03938

Statens Serum Instituts og Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del

spm. 1320 vedr. status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der

er taget på området

Sundhedsministeriet (SUM) har den 31. maj 2021 bedt Statens Serum Institut (SSI) i ko-

ordination med Sundhedsstyrelsen (SST) om at bidrage til besvarelse af følgende spørgs-

mål:

Spørgsmål 1320

”Det danske præsidentskab

i Nordisk Råd har sendt en opfordring til de nordiske parla-

menter om en fælles nordisk parlamentarisk debat om antibiotikaresistens, jf. MOF alm.

del

–

bilag 590, og SUU alm. del bilag 435. Vil ministrene til brug for udvalgenes drøf-

telse af henvendelsen give en status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiati-

ver, der er taget på området?”

SSI’s og SST’s bidrag til besvarelsen følger herunder.

SSI’s bidrag

I europæisk og global sammenhæng er forekomsten af antibiotikaresistens (antimikrobiel

resistens, AMR) i Danmark lav, ligesom det er tilfældet i de øvrige nordiske lande samt i

Holland. Siden årtusindeskiftet har der imidlertid været en stigende forekomst af resistens

i flere af de organismer, som overvåges nationalt, hvilket understreger, at AMR selv i

velordnede lande som de nordiske fortsat er vigtigt at monitorere og intervenere imod.

AMR drives af antibiotikaforbrug, og der er iværksat en række initiativer til at begrænse

antibiotikaforbrug både i behandlingen af mennesker og dyr, f.eks. kan nævnes den nati-

onale antibiotikaplan og Gult kort-ordningen i landbruget.

Spredning af AMR er kompleks og drives af områder med højt forbrug, f.eks. hospitaler

med mange modtagelige og syge individer, forbrugsområder med særligt højt forbrug,

f.eks. hæmatologiske afdelinger og intensivafdelinger samt akutmodtagelsesafsnit. Fysi-

ske parametre såsom indretning af hospitaler, adgang til enestuer vs. flersengsstuer, brug

af højt specialiseret invasivt udstyr samt mulighed for at sikre gode muligheder for ren-

gøring og bortskaffelse af affald har betydning for at kunne minimere spredning af AMR.

Det vurderes f.eks., at antallet af toiletter og deres indretning kan bidrage til at minimere

risiko for spredning af AMR.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Logistiske parametre såsom indlæggelsesmønstre og overflytning af patienter imellem

afdelinger og hospitaler

–

også på tværs af regioner og (nordiske) lande

–

bidrager til

spredning af AMR. I sammenhæng med overflytninger imellem de nordiske lande er det

bl.a. påvist, at der er en relation imellem vancomycin-resistente enterokokker (VRE) i

Region H, Skåne og Færøerne.

Faglige og adfærdsmæssige parametre spiller en stor rolle for muligheden for at kunne

nedsætte risiko for spredning af AMR. F.eks. er det vigtigt at have kvalificeret og uddan-

net personale, der forstår og kan anvende retningslinjer herunder vejledning, der har til

hensigt at reducere smittespredning. Dette formidles via løbende opdatering af nationale

infektionshygiejniske retningslinjer, uddannelse og kurser. Dette understøttes igen af en

konstant overvågning af AMR både i form af laboratorieovervågning, men også via de

anmeldelsespligtige sygdomme, som giver mulighed for at berige data med specifikke

oplysninger om mulige kardinalpunkter, der begunstiger smitte, f.eks. udlandsrejse.

Overvågning af bakterier isoleret fra blodinfektioner viser, at antallet af blodinfektioner

på hospitalerne er steget med 41 % i perioden 2011-2020 (Figur 1). Samtidig er antallet

af prøver steget med 63 %. Stigningerne skal ses i lyset af en stigning i populationen over

65 år, forbedrede diagnostiske muligheder samt udbredelsen af kroniske sygdomme, som

kan forårsage infektioner. Det betyder, at selv en stagnerende resistensforekomst i bakte-

rier fra blodinfektioner giver anledning til flere blodinfektioner med resistente bakterier.

Figur 1: Blodinfektioner forårsaget af forskellige bakterier, 2011-2020

Den største bekymring vedrører stigninger i antallet af hospitalsassocierede infektioner

med resistente mikroorganismer (carbapenemase-producerende organismer (CPO) og

vancomycin-resistente enterokokker (VRE)) samt fremkomsten af nye resistente mikro-

organismer (Aspergillus-svampe og

Mycoplasma genitalium).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

På den anden side ser de sidste 10 års stigninger i methicillin-resistente

Staphylococcus

aureus-tilfælde

(MRSA) ud til at stagnere, hvilket primært skyldes, at antallet af nye til-

fælde med husdyr-MRSA ikke er steget de seneste år. At husdyr-MRSA ikke længere

stiger er forventeligt, da der ikke er flere eller kun få svinebesætninger, der er MRSA-

frie, samt lige så vigtigt, at mange personer med erhvervsmæssig kontakt til svin er fundet

MRSA-positive i tidligere år.

Den nationale overvågning af AMR i humane patogener varetages af SSI og formidles

samlet i den årlige DANMAP-rapport (www.danmap.org).

Nedenfor opsummeres initiativer på antibiotikaområdet, hvorefter status på resistensud-

viklingen for de enkelte bakterier beskrives. Flere oplysninger og detaljer kan findes i

DANMAP 2019 (www.danmap.org).

Statens Serum Institut henviser i øvrigt til

bilag 1

for en mere detaljeret redegørelse vedr.

status på antibiotikaresistens i Danmark.

Initiativer på antibiotikaområdet siden 2018

SSI har i årene 2018-2021 fået tilført 48 mio. kr. til en permanent og styrket indsats mod

AMR. Indsatsen omfatter forebyggelse af spredning, overvågning, opsporing af udbrud

med kendte såvel som nye resistente bakterier samt generering af ny viden på området.

Overordnet anvendes midlerne til at:

Fastholde relevant laboratoriemæssig overvågning af særligt problematiske resistens-

former

Styrke overvågningen med nye DNA-typningsmetoder (helgenomsekvensering,

WGS) og tilhørende laboratorie- og IT-infrastruktur

Etablere overvågning af nye resistensformer, f.eks. overvågning af azolresistente

Aspergillus-svampe, Mycoplasma genitalium

samt systematisk overvågning af coli-

stin- og linezolidresistens etableret i 2018

Styrke samarbejdet med regionale kliniske mikrobiologiske afdelinger

(KMA’er)

øvrige beredskabsmyndigheder.

I 2018 blev de nationale retningslinjer for CPO (carbapenemase-producerende organis-

mer) offentliggjort, og dermed blev CPO anmeldelsespligtig og inkluderet i den nationale

overvågning. Overvågningen af alle kendte og relevante resistente bakterier (herunder

MRSA,

C. difficile,

VRE, ESBL og CPO) er optimeret og moderniseret de seneste år.

WGS er indført for alle overvågede multiresistente bakterier, og en platform til deling af

WGS-sekvenser mellem SSI og

KMA’er

er udviklet og udbygget med et QA-værktøj,

som sikrer en ensartet høj datakvalitet på WGS-sekvenserne. SSI gennemfører WGS på

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

ca. 10.000 bakterier per år og samarbejder med KMA’er om deling af yderligere data for

bl.a. vancomycin-resistente enterokokker.

SSI har udviklet og implementeret en række andre IT-løsninger til at forbedre overvåg-

ningen af antibiotikaresistente organismer, bl.a. EpiLinX og Udbrudsdatabasen. EpiLinX

kan sandsynliggøre, om personer identificeret med samme resistente bakterier er en del

af et eksisterende infektionsudbrud på hospitalet. EpiLinX udvikles og deles også til lokal

brug på hospitalerne. Udbrudsdatabasen blev udviklet 2019-2020 og er siden indført som

en del af den nationale CPO-overvågning. Samtidig etableredes et tværregionalt udbruds-

netværk bestående af SSI, KMA’er og hygiejneorganisationerne i regionerne. På nuvæ-

rende tidspunkt videreudvikles Udbrudsdatabasen til at kunne inkludere andre relevante

mikroorganismer, f.eks. MRSA, ESBL og VRE.

Andre IT-løsninger omfatter

”LRE-Finder”

”VirulenceFinder”

til hhv. genkendelse af

DNA-profiler for linezolid-resistente enterokokker

og genkendelse af virulensfaktorer i

stafylokokker

ud fra WGS-data. IT-løsningerne er frit tilgængelige med det formål at

støtte overvågningen samt diagnostikken lokalt og nationalt.

Senest har SSI udviklet et overvågningsprogram for AMR i bakterielle husdyrpatogener

i samarbejde med Københavns Universitet. Overvågningsprogrammet implementeres i

2021 og baseres på WGS. WGS gør det muligt at spore udbrud og sammenligne dem med

humane patogener for dermed at kunne identificere en eventuel spredning af antibiotika-

resistensgener mellem mennesker og dyr.

SSI er i stigende omfang involveret i netværk for kapacitetsopbygning inden for AMR.

På nuværende tidspunkt omfatter dette to EU-projekter inden for hhv. fødevarebårne og

hospitalserhvervede infektioner. SSI er også værtsinstitution og mentor for i alt fem Fle-

ming Fund

Fellows i forbindelse med kapacitetsopbygning i Bangladesh.

Understøttende initiativer med fokus på smittespredning

SSI udarbejder en række Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR), som om-

handler generelle retningslinjer og fagområdespecifikke retningslinjer. Alle retningslinjer

har til formål at understøtte lokale aktiviteter, som bidrager til at mindske risiko for smitte

samt at bidrage til at øge viden og kendskab til god praksis, der kan medvirke til at hindre

smittespredning herunder AMR. Retningslinjerne udarbejdes i samarbejde med regionale

fageksperter samt fageksperter fra andre relevante fagområder, f.eks. Miljøstyrelsen og

Regionernes kemikaliesamarbejde. Retningslinjerne opdateres løbende og understøttes af

https://cge.cbs.dtu.dk/services/LRE-finder/

https://cge.cbs.dtu.dk/services/VirulenceFinder/

https://www.flemingfund.org/

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

flere e-læringsprogrammer (f.eks. håndhygiejne, håndtering i plejesektor og brug af urin-

vejskateter) samt et e-læringsprogram om husdyr-MRSA. Der udbydes løbende kurser,

som har til formål at omsætte retningslinjer til praksis og angive metoder, der kan lette

denne transformation.

Der er etableret en national digital overvågning af hospitalserhvervede infektioner

(HAIBA), hvis data kan tilgås både af klinikere og borgere. Med udgangspunkt i data

herfra er også etableret en 30-dages mortalitetsindikator for bakteriæmi (ulempeindika-

tor), som anvendes i forbindelse med den løbende overvågning af antibiotikaforbrug på

hospitaler jf. den nationale handleplan for antibiotikabrug.

Eksempler på understøttende initiativer inden for reduktion af AMR og smittespredning:



Medlemskab i Det Nationale Antibiotikaråd

Udarbejdelse af

Den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, 2016-

2020

(forlænget til 2021)

Kampagner i forbindelse med

European Antibiotic Awareness Day

Årligt DANMAP-seminar med ca. 150 deltagere (webinar i 2020).

Generelt arbejde inden for infektionshygiejne, herunder udarbejdelse af Nationale

Infektionshygiejniske Retningslinjer (herunder specifikke NIR for MRSA og

CPO), rådgivning af infektionshygiejniske enheder og national koordinering vedr.

infektionshygiejne

Auditorkurser om infektionshygiejne bl.a. med fokus på resistensproblematikker

Rådgivningstjenesten om husdyr-MRSA

Udarbejdelse, udvikling og vedligeholdelse af ”Hygiejnekursus for personer,

der

erhvervsmæssigt håndterer levende svin” (obligatorisk e-læringskurs)

Overvågning af hospitalserhvervede infektioner (HAIBA og HALT-prævalens-

undersøgelserne:

https://hygiejne.ssi.dk/overvaagning.



Se i øvrigt

bilag 1

for en mere detaljeret redegørelse vedr. status på antibiotikaresistens i

Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

SST’s bidrag

Sundhedsstyrelsen (SST) har udarbejdet følgende vejledninger vedrørende AMR:



Vejledning om lægers ordination af antibiotika

(link), der har til formål at ændre

antibiotikaforbruget i mere rationel retning

Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

(methicillin-resistente

Staphylococcus aureus)

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO

(carbapenemase-producerende

organismer)

De to sidstnævnte vejledninger har til formål at begrænse spredningen af specifikke resi-

stente infektioner i sundhedsvæsenet.

I 2017-2019 gennemførtes

projektet ”Lærings- og Kvalitetsteams Antibiotika” (LKT An-

tibiotika) på udvalgte danske hospitalsafdelinger. Et lærings- og kvalitetsteam er et nati-

onalt netværk af klinikere og ledere fra relevante afdelinger og enheder samt en ekspert-

gruppe, der arbejder med kvalitetsforbedringer på et udvalgt område med afsæt i kliniske

kvalitetsdatabaser. Lærings- og kvalitetsteams oprettes som element i det Nationale Kva-

litetsprogram og skal understøtte, at der sker kvalitetsforbedringer på udvalgte områder

med utilfredsstillende kvalitet eller stor variation.

LKT Antibiotika havde som mål at fremme rationelt antibiotikaforbrug med udgangs-

punkt i

SST’s

vejledning om ordination af antibiotika. Der kunne ikke måles en reduktion

i det totale antibiotikaforbrug på danske hospitaler som resultat af projektet, hvilket for-

mentlig skyldes, at projektet ikke var dimensioneret efter dette. De deltagende teams rap-

porterede alle, at de havde haft succes med at opnå egne mål og/eller procesmål ved at

reducere antibiotikaforbruget og/eller optimere centrale processer. Projektet har givet

mange gode erfaringer og anbefalinger med sig, bl.a. ift. organisering, og hvad der skal

til for at reducere unødig brug af antibiotika betragteligt. Ledelsesmæssig opbakning,

overordnet koordinering og adgang til data og læring har bl.a. været fremhævet som vig-

tigt.

SST finder anledning til at bemærke, at der for at opnå betydelig fremgang i kampen mod

AMR i Danmark er behov for at se nærmere på organisering, struktur og tværsektorielt

samarbejde på forskellige niveauer, herunder national koordinering af AMR-problema-

tikken mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, samt i højere grad at lære af

indsatser i andre lande, herunder de øvrige nordiske lande.

SST vurderer, at det bl.a. er

helt nødvendigt at implementere ”antibiotic stewardship”-

programmer til fremme af rationel antibiotika bredt i sundhedsvæsenet samt at styrke

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

indsatser for infektionshygiejne og -kontrol. LKT-antibiotika

er et eksempel på et ”anti-

biotic stewardship”-program,

men der er behov for en forbedret fremadrettet forankring

samt en opskalering, så alle relevante afdelinger er omfattet af sådanne programmer. Der

er desuden behov for en styrkelse af infektionshygiejniske indsatser i sundhedsvæsenet,

både i hospitalssektoren og i primærsektoren såvel som ift. kompetencer som organise-

ring. COVID-19-pandemien har understreget betydningen af infektionshygiejne, men

dette er også afgørende for at hindre spredning af resistente infektioner. Både

”antibiotic

stewardship”

og infektionshygiejne er vigtige elementer i bl.a. WHO’s Global Action

Plan fra 2015 og EU's guideline fra 2017. Forebyggelse af infektioner fremgår også som

et element i Danmarks One Health Strategi mod Antibiotikaresistens fra 2017.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

10. juni 2021

j.nr. 21/03938

Bilag 1

Status på antibiotikaresistens i humane mikroorganismer

Antibiotikaresistens (AMR) overvåges i bakterier isoleret fra blodinfektioner og urinvejs-

infektioner. Nedenfor gives en status på AMR i udvalgte bakterier.

Escherichia coli

Escherichia coli (E. coli)

er den bakterie, som oftest forårsager blodinfektioner og urin-

vejsinfektioner i Danmark. Bakterien er naturligt forekommende i tarmfloraen hos både

mennesker og dyr. Antallet af blodinfektioner forårsaget af

E. coli

er steget med 61 % fra

2011 til 2020.

colis resistens mod kritisk vigtige antibiotika (3. generations cephalosporiner, cefuro-

xim, ciprofloxacin og meropenem) er stabil og for nogle antibiotika fortsat lav. Derimod

er resistensen overfor hyppigt anvendte antibiotika (ampicillin, sulfonamid og tri-

methroprim) høj (hhv. 41 %, 29 % og 20 %), men med faldende tendens.

Figur 2 og Figur 3 viser udviklingen i andelen af resistente

E. coli

fra hhv. urinvejsinfek-

tioner og blodinfektioner på hospitalerne i perioden 2011-2020.

Figur 2 Andelen af resistente E. coli fra urinvejsinfektioner på hospitalerne, 2011-2020

3. generations cephalosporiner

Amoxicillin-Clavulansyre

Piperacillin-tazobactam

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Figur 3 Andelen af resistente E. coli fra blodinfektioner på hospitalerne, 2011-2020

Klebsiella pneumoniae

Klebsiella pneumoniae (K. pneumoniae)

kan forårsage urinvejsinfektioner, svær lunge-

betændelse og blodinfektioner. Infektioner med

K. pneumoniae

ses især blandt indlagte

patienter og blandt patienter med fremmedlegemer på kroppen, f.eks. kateter. Antallet af

infektioner med

K. pneumoniae

er steget med 48 % fra 2011 til 2020. Figur 4 og Figur 5

viser udviklingen i andelen af resistente

E. coli

fra hhv. urinvejsinfektioner og blodinfek-

tioner på hospitalerne i perioden 2011-2020.

Figur 4 Andelen af resistente K. pneumoniae fra urinvejsinfektioner på hospitalerne,

2011-2020

3. generations cephalosporiner

Amoxicillin-Clavulansyre

Piperacillin-tazobactam

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Figur 5 Andelen af resistente K. pneumoniae fra blodinfektioner på hospitalerne, 2011-

2020

Resistensen mod de testede antibiotika ligger på ca. 15 % og derunder for både blodin-

fektioner og urinvejsinfektioner. Resistensen mod kritisk vigtige antibiotika (3. genera-

tions cephalosporiner, cefuroxim, ciprofloxacin og meropenem) har været faldende de

sidste 10 år, men faldet de sidste 5 år er mindre udtalt. Dog er der for bakterier isoleret

fra blodinfektioner observeret en stigning i resistensen mod enkelte antibiotika fra 2019

til 2020. Årsagen vurderes at være konkrete udbrud af infektioner på hospitalerne. For

pneumoniae

ses også, at resistensen mod hyppigt anvendte antibiotika (mecillinam, sul-

fonamid og trimethroprim) er større end resistensen mod de kritisk vigtige antibiotika.

Pseudomonas aeruginosa

kan forårsage blodinfektioner som følge af fremvækst i lunger,

urinveje, brandsår, åbne sår eller via fremmedlegemer (f.eks. kateter). Patienter med ned-

sat immunforsvar, diabetes og cystisk fibrose er i øget risiko for infektion med

Pseudo-

monas aeruginosa. Pseudomonas aeruginosa

er resistente mod en lang række antibiotika

(også nogle af de kritisk vigtige) og forårsager ofte komplicerede infektioner, som kræver

langvarig behandling med en kombination af flere antibiotika.

Figur 6 og

Figur 7 viser udviklingen i antallet af infektioner forårsaget af

Pseudomonas aeruginosa

og disses resistens mod udvalgte antibiotika. Udviklingen og forekomsten er lav og stabil

i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Figur 6 Blodinfektioner forårsaget af Pseudomonas aeruginosa, 2011-2020

Figur 7 Andelen af resistente Pseudomonas aeruginosa fra blodinfektioner på hospita-

lerne, 2011-2020

Acinetocater

Acinetocater-bakterier

forekommer i mange forskellige arter og er udbredt i naturen (jord

og vand) samt i mennesker og dyr. De kan forårsage infektioner i urinveje, sår og lunger

samt forårsage blodinfektioner.

Acinetobacter

er kendte for at være resistente mod en lang

række antibiotika, hvorfor behandling af infektioner forårsaget af denne bakterie ofte kræ-

ver anvendelse af kritisk vigtige antibiotika.

Forekomsten af

Acinetobacter

i Danmark er lav (66 tilfælde i 2020) i modsætning til den

høje forekomst i Syd- og Sydøsteuropa. Figur 8 viser udviklingen i resistensen mod ud-

valgte antibiotika i Danmark. Det kan være svært at konkludere på tallene, idet forekom-

sten er så lav, og resistensudviklingen er baseret på få infektioner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Figur 8 Andelen af resistente Acinetobater fra blodinfektioner på hospitalerne, 2011-

2020

Enterokokker

forekommer naturligt i tarmfloraen hos mennesker og dyr. Der er identifi-

ceret mange forskellige arter af enterokokker, men

E. faecalis

E. faecium

er de arter,

som oftest forårsager infektioner hos mennesker (urinvejsinfektioner, blodinfektioner el-

ler infektioner i hjerteklapperne). Enterokokker er resistente mod en lang række antibio-

tika, hvorfor de har gode vækstbetingelser hos indlagte patienter, som bliver behandlet

med antibiotika. Fremmedlegemer i kroppen (f.eks. kateter) er hyppig årsag til infektioner

med enterokokker. Behandling af disse infektioner kræver typisk kombination af flere

forskellige antibiotika.

Antallet af blodinfektioner forårsaget af

E. faecalis

E. faecium

er steget med 21 % i

perioden 2011-2020. Det svarer til en årlig stigning på 5-7 %, primært drevet af

E. fae-

cium.

Andelen af

E. faecium,

som er resistente overfor ampicillin (hyppigt anvendt bred-

spektret penicillin) har ligget på over 90 % siden 2010. Figur 9 viser, at andelen af

faecium,

som er resistente overfor vancomycin også steget markant siden 2012 (9 % i

2020). Resistensen mod vancomycin er højere i Danmark sammenlignet med de andre

nordiske lande (0-2,3 %) og sammenlignet med lande som Frankrig og Spanien.

Figur 9 Andelen af vancomycin resistente Enterokokker fra blodinfektioner på hospita-

lerne, 2011-2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Methicillin-resistente

Staphylococcus aureus

(MRSA)

Overvågning af blodinfektioner med

Staphylococcus aureus

(SAB) viser, at antallet af

inficerede patienter har været stigende de seneste 10 år, fra 1.425 i 2010 til 2.234 i 2019,

og fra 26,9 per 100.000 indbyggere i 2010 til 38,5 per 100.000 i 2019.

SAB har en dødelighed på 20-23 %, og for de ældste (80+) er dødeligheden 40-45 %.

Andelen af methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA) blandt SAB har ligget

mellem 1,3 % og 2,9 % i perioden 2010-2019 (Figur 10).

Figur 10 Andelen af Staphylococcus aureus, som er methicillin-resistente (MRSA), 2010-

2019

I 2020 fortsatte stigningen i antallet af SAB til 2.342 (40,2 per 100.000 indbyggere), mens

andelen af MRSA blandt SAB var 1,6 %.

MRSA-overvågningen omfatter både infektioner og raske bærere. SSI overvåger antallet

af nye MRSA, deres type og deres epidemiologiske oprindelse.

Mellem 2010 og 2016 steg antallet af nye MRSA eksponentielt og var primært drevet af

det store antal tilfælde med husdyr-MRSA. Siden 2016 er antallet af nye tilfælde stagne-

ret. Antallet af MRSA infektioner steg fra 647 i 2010 til 1.599 i 2020 (Figur 11).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Figur 11 Antal MRSA-tilfælde og antal infektioner med MRSA, 2010-2019

Tabel 1 viser den epidemiologiske klassifikation af nye MRSA-tilfælde i 2019.

Tabel 1 Epidemiologiske klassifikation af nye MRSA-tilfælde i 2019.

Klassifikation

Antal tilfælde

Import fra udlandet

651

Hospitalserhvervet

Samfundserhvervet med forudgående kontakt til

229

sygehusvæsen m.m.

Ansat i sundhedsvæsnet

Samfundserhvervet

1.536

Husdyr-MRSA

1.122

Procentvis andel

18 %

42 %

31 %

I 2020 faldt antallet af nye MRSA-tilfælde med 21 % sammenlignet med 2019, hvilket

kan tilskrives coronarelaterede restriktioner i samfundet, herunder rejserestriktioner, be-

grænset social kontakt samt udskydelse af lægebesøg og operationer.

Vancomycin resistente enterokokker (VRE)

Alvorlige infektioner med enterokokker behandles normalt med vancomycin, men disse

kan udvikle resistens mod vancomycin; såkaldte vancomycin-resistente enterokokker

(VRE). Enterokokker har naturlig resistens mod smalspektrede penicilliner og cefalospo-

riner, og når de samtidig bliver resistente overfor vancomycin, medfører dette stærkt re-

ducerede behandlingsmuligheder.

Siden 2001 har SSI forestået laboratorieovervågning af VRE i Danmark. Landets

KMA’er har på frivillig basis indsendt VRE-isolater til SSI’s overvågning, som generelt

fokuserer på isolater fra infektioner. Sidstnævnte undergår molekylær typning ved WGS.

Fra 2012 og frem mod 2020 er der observeret en stødt stigning af VRE i Danmark. I 2019

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

blev 660 VRE rapporteret, og præliminære tal for 2020 viser et tilsvarende højt niveau

(Figur 12).

Figur 12 Antal tilfælde af vancomycin resistente enterokokker samt fordelingen af for-

skellige arter, 2005-2019

Fra 2015 er alle kliniske VRE blevet helgenomsekvenseret, hvilket har vist, at VRE op-

står, selekteres og spredes i det danske hospitalsmiljø. Der er således ingen tegn på, at

den aktuelle forekomst af VRE skyldes import fra landbrug og samfund. Kun i få tilfælde

er der rapporteret import fra andre lande. VRE-infektioner kan derfor karakteriseres som

en altovervejende hospitalserhvervet infektioner.

Langt hovedparten af isolaterne tilhører få dominante typer, som afløser hinanden. Det

vil sige, at der til stadighed dannes nye effektivt spredende kloner i det danske hospitals-

system, og disse spredes tværregionalt. Indtil 2018 skyldtes VRE-problemstillingen næ-

sten udelukkende

vanA

positive

E. faecium,

men i 2020 er den nye

vanB

positiv

E. fae-

cium-klon

dominerende. Det konstante skifte i typer kan give udfordringer i diagnosen af

VRE, hvilket kan medføre, at nogle kloner kan være underdiagnosticeret. Stigningen af

vanB

positive

E. faecium

i 2020 vækker stor bekymring.

Carbapenemase-producerende organismer (CPO)

I 2018 blev CPO anmeldelsespligtig, og der blev etableret en systematisk overvågning af

colistin- og linezolidresistens.

Antibiotika, der tilhører gruppen af carbapenemer, anvendes til at behandle alvorlige in-

fektioner med bakterier, der er resistente mod en lang række antibiotika (de betegnes der-

for multiresistente) inklusiv 3. generations cephalosporiner (se afsnittet om Extended

Spectrum Beta-Latamase producerende bakterier). Carbapenemer er således den bedste

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

og foretrukne mulighed for behandling af infektioner med mange typer af multiresistente

bakterier.

CPO er multiresistente bakterier, der er resistente over for carbapenemer. Denne resistens

forårsages ofte af overførbare resistensmekanismer, kaldet carbapenemaser (Figur 13).

CPO kan opdeles i to hovedgrupper:

1. Tarmbakterier: carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), f.eks.

Escherichia coli

Klebsiella pneumoniae

2. Miljøbakterier: carbapenemase-producerende

Pseudomonas aeruginosa

Acinetobacter baumannii

CPE-betegnelsen anvendes, når det drejer sig om tarmbakterier, og de udgør således en

delmængde af CPO (dvs. CPO = CPE + miljøbakterier). Idet især CPE er naturligt fore-

kommende i tarmen hos både raske og syge mennesker, kan man sagtens være rask bærer

(og evt. smitte) med en CPE, længe inden den giver anledning til infektion i en given

patient.

Figur 13 Antal carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE) samt fordeling af

resistensenzymer, 2008-2019

I Danmark bliver alle CPO-fund indsendt til SSI til molekylær typning ved WGS. CPE-

fund i mennesker (både fra raske bærere og fra infektioner) er desuden anmeldelsesplig-

tige.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

De kendte danske tilfælde af CPO har indtil for få år siden primært været erhvervet i

udlandet, men i de seneste ca. 5 år har der også været en del tilfælde af smitte i Danmark

i forbindelse med hospitalsindlæggelse. Hospitalsmitten kan ofte henføres til specifikke

lokale eller regionale hospitalsudbrud. Udover at CPO kan spredes mellem patienter, kan

selve carbapenemase-mekanismen også overføres til andre bakterier hos den enkelte pa-

tient, typisk hvor der er mange bakterier til stede, f.eks. i tarmen eller i sår. Den relativt

nye MinION DNA-sekvenseringsteknologi har vist sig succesfuld og er implementeret

som en særlig styrke til karakterisering af plasmid-båren antibiotikaresistens. Dette er

afgørende, da disse plasmider kan spredes imellem forskellige bakteriearter.

Der et teoretisk potentiale for, at CPO kan overføres som zoonose (fra dyr til mennesker),

da de samme bakteriearter findes i begge reservoirs. Det skal dog understreges, at en så-

dan zoonotisk smitte ikke er påvist endnu for CPO-bakterier. Dette kan hænge sammen

med, at carbapenemer ikke anvendes til behandling af produktionsdyr i Europa.

I 2020 fortsatte antallet CPE/CPO-fund i Danmark med at stige. Stigningen er en anelse

mindre drastisk end de forrige år og er især drevet af få regionale hospitalsudbrud.

Extended Spectrum Beta-Latamase producerende bakterier

3. generations cephalosporiner betegnes som kritisk vigtige og anvendes især til at be-

handle multiresistente gram negative bakterier. Extended Spectrum Beta-Latamase

(ESBL) er betegnelsen for et enzym i bakterier, f.eks.

E. coli,

der kan nedbryde 3. gene-

rations cephalosporiner. I Danmark er mellem 5 % og 7 % af alle

E. coli

fra infektioner

(urin, sår, blod osv.) ESBL-producerende. I den nationale overvågning indsamles alle

ESBL-producerende

E. coli

fra blodinfektioner som en frivillig ordning til molekylær

typning ved WGS (Tabel 1Tabel 2). Dette udgør kun en mindre del af det samlede antal

ESBL-producerende bakterier fra infektioner, men giver stadigvæk et godt billede af re-

sistensudviklingen.

Tabel 2 Antal

ESBL producerende E. coli, 2014-2019

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

De ESBL-producerende bakterier kan deles op i to hovedgrupper:

Enterobakterier/tarmbakterier, som f.eks.

E. coli, Klebsiella pneumoniae

Sal-

monella

2. Miljøbakterierne

Acinetobacter baumannii

Pseudomonas auroginosa.

3. generations cephalosporiner har tidligere været anvendt i den animalske produktion.

ESBL-producerende bakterier forekommer derfor fortfarende i produktionsdyr og de til-

hørende fødevarer på trods af, at brugen af 3. generations cephalosporiner ophørte i land-

bruget i 2010. Den danske overvågning (DANMAP) har i mange år sammenlignet ESBL-

producerende bakterier fra dyr og mennesker for at følge mulig zoonotisk smitte. Det har

kun i sjældne tilfælde været muligt at genfinde samme typer ESBL- producerende

E. coli

i mennesker og dyr. Dette kan tolkes som, at overførslen mellem dyr og mennesker er

begrænset i Danmark.

I Danmark og på verdensplan er der inden for de seneste 10 år observeret en stigende

forekomst af ESBL-producerende

E. coli

og ESBL-producerende

K. pneumoniae,

men

resistensen kan også overføres til andre beslægtede bakterier som f.eks. salmonella-bak-

terier m.v. De ESBL-producerende bakterier er ofte også resistente over for andre antibi-

otika (ikke-beta-laktam antibiotika), typisk gentamicin og fluorokinoloner. De betegnes

derfor som multiresistente bakterier. Behandling af disse kan blive vanskelig, da udvalget

af effektive antibiotika er begrænset.

Kilden til forekomsten af ESBL-producerende bakterier hos patienter i Danmark er ikke

kortlagt. Det må antages, at bl.a. udlandsrejser, samfundssmitte samt hospitalssmitte alle

bidrager til forekomsten, da de samme undertyper (”klonale linier”) ses over hele verden

samt inden for samme hospitaler og regioner.

Der er sket et lille fald i antallet af ESBL-producerende bakterier fra 2019 til 2020. Dette

kan hænge sammen med den faldende rejseaktivitet og behandlingsaktivitet på hospita-

lerne i Danmark som følge af covid-19-restriktionerne. Stigningen kan måske også delvist

forklares ved en mere restriktiv anvendelse af 3. generations cephalosporiner til behand-

ling af infektioner.

Resistens i zoonotiske bakterier,

Campylobacter

Salmonella

Zooneser er sygdomme, der kan overføres mellem dyr og mennesker, ofte via mad, men

også via vand, ved direkte kontakt mellem mennesker og dyr eller via miljøet. SSI over-

våger resistensforholdene i zoonotiske

Salmonella

Campylobacter

fra mennesker. Det

typiske sygdomsbillede ved

Campylobacter

Salmonella

infektioner er diarre, der oftest

går over af sig selv. I visse tilfælde er behandling med antibiotika påkrævet, og når det er

tilfældet, behandles der ofte med macrolider i form af azithromycin.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Figur 14 viser, at antibiotikaresistens er hyppigt forekommende hos

Campylobacter jejuni

(C. jejuni),

der er den dominerede årsag til campylobacteriose i Danmark. Figur 15 viser,

at resistensniveauet typisk er højere, når infektionerne er erhvervet i udlandet i forhold til

infektioner, der er erhvervet i Danmark. Erythromycin bruges til at overvåge macrolid-

resistens. Forekomsten af erythromycin-resistens er lav, specielt i isolater fra infektioner

erhvervet i Danmark. Niveauet af tetracyklin- og ciprofloxacin (fluorokinolon) -resistens

hos

C. jejuni

er generelt meget højt, og det gælder både dansk og udenlandsk erhvervede

infektioner. For patienter med indenlandsk erhvervede infektioner ses dog et fald i fore-

komsten af tetracyklin- og ciprofloxacin-resistensen fra 2019 til 2020.

Figur 14 Andelen af Campylobacter jejuni fra infektioner erhvervet i Danmark, som er

resistente mod erythromycin (macrolid), ciprofloxacin og tetracyclin, 2011-2020.

Figur 15 Andelen af Campylobacter jejuni fra infektioner erhvervet i udlandet, som er

resistente mod erythromycin (macrolid), ciprofloxacin og tetracyclin, 2011-2020.

I Danmark er

Salmonella Typhimurim

Salmonella Enteritidis

de serotyper, der hyp-

pigst forårsager salmonellose hos mennesker. Der er en klar sammenhæng mellem sero-

type og resistens hos

Salmonella.

For

Salmonella Typhimurium

ses ofte resistens overfor

ampicillin, tetratracyclin og sulfamid. I 2019 var mere end to tredjedele af isolaterne re-

sistente over for disse antibiotika. Omvendt er

Salmonella Enteritidis

ofte følsom over

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

for de antibiotika, som de testes mod. På den anden side er der visse serotyper, der ofte

er resistente over for mange antibiotika, herunder antibiotika, der er defineret som kritisk

vigtige. Ligesom for

Campylobacter

gælder, at

Salmonella-infektioner,

der er erhvervet

i udlandet ofte associeres med højere resistensforekomst end i tilsvarende infektioner er-

hvervet i Danmark. Dette ses i Figur 16 og Figur 17, som viser udviklingen i resistens

over for ciprofloxacin, gentamicin og azithromycin hos

Salmonella Tyhimurium

(inkl.

monofatiske varianter) i patienter med infektioner erhvervet i hhv. Danmark og udlandet

i peroden 2011-2020.

Figur 16 Andelen af Salmonella Tyhimurium fra infektioner erhvervet i Danmark, som er

resistente mod ciprofloxacin, azithromycin og gentamicin, 2011-2020.

Figur 17 Andelen af Salmonella Tyhimurium fra infektioner erhvervet i udlandet, som er

resistente mod ciprofloxacin, azithromycin og gentamicin, 2011-2020.

Ciprofloxacin (fluorokinolon), gentamicin, som er kritisk vigtige antibiotika, og azithro-

mycin anvendes ofte til behandling af danske patienter. Figur 16 viser, at resistensni-

veauet hos patienter med dansk erhvervede infektioner er under 5 % for de tre antibiotika,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

mens resistensniveauerne for ciprofloxacin og gentamicin er højere i bakterier fra patein-

ter med rejsehistorik (Figur 17). Covid-19 medførte færre rejseassocierede

Salmonella-

tilfælde i 2020, og derfor er data fra 2020 ikke vist. Resistensforholdene hos

Salmonella

overvåges også for de moderne cephalosporiner (AmpC, ESBL og carbapenemase pro-

ducerende

Salmonella).

For disse kritiske antibiotika ses sjældent resistens i bakterier fra

danske patienter, og når det observeres, er det ofte fra rejseassocierede tilfælde.

Gennem de senere år har SSI implementeret WGS af

Salmonella

Campylobacter.

Dette har forbedret overvågningen af resistens og givet et overblik over de gener og mu-

tationer, der forårsager resistens. Sekvensdata anvendes både til at forudsige resistens hos

Campylobacter

Salmonella

og til at vurdere epidemiologien af forskellige undertyper

af resistente

Campylobacter

Salmonella.

Clostridioides difficile

(C.

difficile)

-infektioner i Danmark har de seneste 5 år ligget på

omkring 4.500-5.000 tilfælde per år.

C. difficile-infektioner

er oftest forbundet med sy-

gehusindlæggelse og med forudgående antibiotikabehandling mod andre infektioner. Ud

over sygehusassociationen ses i stigende grad også samfundserhvervede infektioner de

seneste år.

C. difficile

har en naturlig og/eller erhvervet resistens over for antibiotika,

hvoraf nogle subtyper er multiresistente. Systematisk national overvågning startede i

2008 og blev udvidet i 2016 med en sentinel overvågning. Siden 2018 har overvågningen

været baseret på WGS. Den mest udbredte sygehusklon, CD027, som også er multiresi-

stent, har været årsag til udbrud på flere danske sygehuse siden 2008. En målrettet indsats

har mindsket forekomsten af CD027 de seneste 5 år. Samtidig er prævalensen af andre

multiresistente typer dog steget.

C. difficile

behandles hyppigst med vancomycin og me-

tronidazol. Resistens mod disse er observeret mange steder i udlandet, men meget sjæl-

dent i Danmark.

C. difficile-typer,

der er hyppige hos mennesker er fornyelig fundet både

hos hunde og slagtesvin i Danmark. Der kan således være humane infektioner, der kan

være zoonotiske.

Seksuelt overførbare infektioner

Resistensforholdene for

Neisseria gonorrhoeae

overvåges ved frivillig indsendelse af iso-

later fra de regionale KMA’er. Resistens mod

førstevalgspræparatet ceftriaxon har ikke

været påvist i de seneste år (kun i ét tilfælde siden 2000), og generelt er resistensniveauet

meget lavt og stabilt. Ciprofloxacin-resistensen har været stigende de seneste år, men da

dette stof kun anvendes efter følsomhedsbestemmelse, er det ikke et klinisk problem.

Azithromycin-resistensen har ligget jævnt omkring 10 % de seneste år.

Som et nyt tiltag er det besluttet at overvåge resistens i

Mycoplasma genitalium.

Dette er

indtil videre kun muligt for de prøver, som undersøges på SSI, men senere vil data fra

Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa) blive anvendt for at skabe et landsdækkende

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

overblik. Ca. 50 % af

M. genitalium-infektioner

er forårsaget af azithromycin-resistente

stammer. Dette niveau har været svagt stigende de seneste år. Moxifloxacin-resistens vil

blive overvåget fremadrettet, men ligger for tiden på et niveau under 5 % afhængigt af

patientgruppe. På grund af tiltagende problemer med multiresistens internationalt forskes

der aktivt i afprøvning af nye antibiotika og kombinationer af gamle midler.

Humanpatogene svampe

Tre grupper af svampe forårsager langt de fleste svampeinfektioner i mennesker:

Asper-

gillus, Candida

og dermatophytter (hudsvampe i daglig tale). Forenklet giver

Aspergillus

lungeinfektioner hos patienter med svækket immunsystem eller lungesygdom,

Candida

giver blodinfektion hos patienter med risikofaktorer (antibiotikabehandling, drop i blod-

årer, mavetarmoperationer, svækket immunsystem m.m.), mens dermatophytter giver

hud-, hår- og negleinfektioner hos både tidligere raske og svækkede personer. Resistens

er stigende i alle tre grupper og følges på SSI som beskrevet nedenfor.

Aspergillus

er en skimmelsvamp, der er vidt udbredt i naturen. Vi indånder mellem 10 og

100 svampesporer per kubikmeter luft hver dag. Der findes tre lægemiddelgrupper til

behandling af

Aspergillus-infektioner

(azol, echinocandin og amphotericin B). Azol er

langt den mest effektive gruppe og den eneste, der kan gives som tablet behandling.

Azol-resistens blev første gang påvist og publiceret i verdenslitteraturen i 1990’erne.

Azol-resistens er stigende på verdensplan, dels betinget af resistensudvikling efter lang-

varig medicinsk behandling for kroniske infektioner hos lungesyge patienter, men også

betinget af, at azolresistente

Aspergillus

findes i miljøet pga. azoler til plantebeskyttelse

og materiale-preservation.

SSI startede en national overvågning i oktober 2018. Data for de første 18 måneder er

sammenfattet i

DANMAP 2019,

og data for de første fulde to år bliver beskrevet i den

kommende DANMAP 2020. Overordnet ses en resistensrate på ca. 6 % i patientprøver,

hvoraf halvdelen skyldes brug af azoler i miljøet.

Et studie vedr. forekomst af azolresistente

Aspergillus

i miljøet i Danmark er påbegyndt

i efteråret 2020, støttet af en 3-årig bevilling til SSI, GEUS og Aarhus Universitets afde-

ling for agroøkologi. Foreløbig er miljøprøver fra marker, luft under høst, bede og pro-

dukter (kartofler og potteplanter) undersøgt, og alle er fundet at indeholde azolresistente

Aspergillus.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Candida

er en gærsvamp, som naturligt forekommer på slimhinder. Der findes forskellige

arter, hvoraf den hyppigste (C.

albicans)

er fuldt følsom over for de tre tilgængelige læ-

gemiddelgrupper, mens den næsthyppigste (C.

glabrata)

er naturligt mindre følsom eller

resistent over for azoler.

Resistens i

Candida

kan ske på to måder. Dels ved en forskydning af, hvilke arter der

giver infektion (dvs. flere infektioner med de arter, der ikke er fuldt følsomme), dels ved,

at der opstår resistens i

Candida-arter,

der normalt er følsomme. Førstnævnte er hyppigst.

SSI har siden 2004 overvåget artsfordeling og resistensforhold for blodinfektioner med

Candida.

Data findes i

DANMAP 2019-rapporten.

Overordnet er der sket en markant

ændring i artsfordeling, så

C. glabrata

(der ikke er fuldt følsom for azoler) i dag udgør

knap en tredjedel af infektionerne, mens

C. albicans

(der er fuldt følsom) nu udgør under

halvdelen af infektionerne.

C. albicans

udgjorde langt hovedparten, da overvågningen

startede. Erhvervet fluconazol-resistens er set hos 4,6 % af

Candida-svampene

i 2016-

2018. Erhvervet echinocandin-resistens er steget, siden overvågningen startede (fra 0,0

% til 1,5 %), men ligger fortsat relativt lavt.

Dermatophytter

Dermatopfytter er langsomt voksende skimmelsvampe, der trives i keratinholdigt væv

(hud, hår og negle). Infektionerne er banale, men livskvalitetsforringende. Nogle derma-

tophytarter findes hos dyr, hvorfra mennesker smittes, mens andre arter alene findes hos

mennesker og derfor kan give anledning til udbrud (f.eks. på skoler, daginstitutioner,

sportshaller, fitnesscentre og svømmehaller). Infektionerne behandles primært med terbi-

nafin.

Terbinafin-resistens er de seneste år blevet tiltagende påvist og ses i visse egne (især i

Asien) i op til 30 % af infektionerne. I Danmark har vi ikke en overvågning, men på SSI

er et stigende antal resistente infektioner påvist både hos etniske danskere og importeret

fra udlandet (ferieophold eller med immigranter). Denne udvikling er bekymrende især

set i lyset af, at der normalt ikke foretages resistensbestemmelse af hudsvampeinfektio-

ner, og derfor kan tallene være underestimerede. I Asien tales om en epidemi af resistente

hudsvampeinfektioner, og flere rapporter beskriver stigende resistens i europæiske lande.

Det første Terbinafin-resistente isolat blev påvist i Danmark i 2013, mens 20 tilfælde blev

påvist i 2020 på trods af, at der stort set ikke undersøges for Terbinafin-resistens.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren