SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 22-06-2021

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPJAR

Sagsnr.: 2109567

Dok. nr.: 1791305

Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1320 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1320:

”Det

danske præsidentskab i Nordisk Råd har sendt en opfordring til de nordiske par-

lamenter om en fælles nordisk parlamentarisk debat om antibiotikaresistens, jf. MOF

alm.del

–

bilag 590, og SUU alm. del bilag 435. Vil ministrene til brug for udvalgenes

drøftelse af henvendelsen give en status for antibiotikaresistens i Danmark og for de

initiativer, der er taget på området?”

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundheds-

styrelsen og Statens Serum Institut. Se vedlagte SUU alm del

–

bilag 1 til svar på spm.

1320. Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum In-

stitut.

Ydermere har Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri, som har oplyst følgende:

”O status for a tibiotikaresiste s i Da ark ka Fødevarestyrelse oplyse, at der

generelt er en meget lav forekomst af antibiotikaresistens i fødevarebårne bakterier i

danske produktionsdyr og animalske produkter. Der er fortsat ikke fundet carbape-

nemresistens i hverken kvæg, svin eller fjerkræ. Carbapanem er et kritisk vigtigt anti-

biotikum reserveret til behandling af mennesker. Der er dog en høj forekomst af hus-

dyr-MRSA i den danske svineproduktion.

Om arbejdet på området, herunder initiativer, kan Fødevarestyrelsen oplyse føl-

gende:

Initiativer vedrørende husdyr-MRSA

Som en del af Veterinærforlig III (2018-2021) er der iværksat særlige indsatser til

håndtering af forekomsten af husdyr-MRSA i svineproduktionen, som følger op på

den tidligere handlingsplan på området (Handlingsplan for husdyr-MRSA (2015-

2018)). I Veterinærforlig III indgår bl.a. indsatser om smittebeskyttelse med det for-

mål at begrænse, at husdyr-MRSA spredes fra besætninger med grise til det omgi-

vende samfund. Endvidere indgår et overvågningsprogram for husdyr-MRSA i produk-

tionsdyr med et aktionsniveau for andre dyrearter end svin. Det betyder, at såfremt

forekomsten af husdyr-MRSA på besætningsniveau overstiger et aktionsniveau på 10

pct., skal Det Veterinærmedicinske Råd konsulteres.

./.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

Reduktionsmål for antibiotikaforbrug

Ud over indsatser relateret til husdyr-MRSA er der som en del af Veterinærforlig III

iværksat indsatser for at sikre et lavt forbrug af antibiotika og for at forebygge resi-

stens. Det bemærkes, at Danmark siden 2010 har haft politiske reduktionsmål for

brugen af antibiotika til behandling af produktionsdyr. Fra 2015 har der været fokus

på at reducere antibiotikaforbruget til grise, da dette udgør ca. 75 pct. af det samlede

antibiotikaforbrug til dyr i Danmark. Antibiotikaforbruget til grise er blevet reduceret

med 27 pct. fra 2010 til 2020. Det nuværende reduktionsmål for antibiotika til grise,

som er blevet fastsat under Veterinærforlig III, er på 2 pct. per år [8 pct. i alt] for peri-

oden 2019 til 2022 sammenlignet med forbruget i 2018.

Gult Kort-ordningen

Forbruget af antibiotika til grise reguleres primært med Gult Kort-ordningen, som in-

deholder grænseværdier for det maksimale forbrug af antibiotika til grise. Ordningen

har siden 2010 bidraget væsentligt til den opnåede reduktion i forbruget. Ordningens

grænseværdier er løbende blevet sænket.

Antibiotika, der er kritisk vigtig for behandling af mennesker, blev inkluderet i Gult

Kort-ordningen med en særlig vægtning i 2016. Forbruget af antibiotikagrupperne

flourokinolon, colistin og 3./4. generation cefalosporin er i dag tæt ved nul. Samtidigt

er forbruget af antibiotikagruppen tetracyklin til grise blevet halveret siden 2016.

Derudover er det fra den 1. juni 2021 et krav, at dyrlæger ordinerer og anvender kri-

tisk vigtige antibiotika på baggrund af en diagnostisk dokumentation og resistensbe-

stemmelse. Det bemærkes, at dette har været et krav ved brug af fluorokinoloner si-

den 2003.

Overvågning og afrapportering af antibiotikaforbrug

Antibiotikaforbrug, både humant og veterinært, samt antibiotikaresistens afrapporte-

res årligt i DANMAP-rapporten. DANMAP står for "The Danish Integrated Antimicro-

bial Resistance Monitoring and Research Programme". Alt salg af ordineret veteri-

nærmedicin indberettes til Fødevarestyrelsens database VetStat. Fødevarestyrelsen

har som en del af Veterinærforlig III moderniseret VetStat for at sikre et bedre og

mere detaljeret overblik over medicinforbruget til dyr. Forekomsten af antibiotikare-

sistens i dyr og kød overvåges gennem både EU-overvågnings-programmet og en sup-

plerende dansk overvågning. Derudover gennemføres løbende overvågningsprojekter

ud fra mulige trends og tendenser udpeget af DANMAP-samarbejdet.

Internationalt arbejde

Fødevarestyrelsen benytter DNA-baserede metoder til resistensbestemmelse af bak-

terier og arbejder internationalt for, at denne metode bliver mere anvendt inden for

EU. I den nye EU-overvågning, som trådte i kraft den 1. januar 2021, er det nu muligt

at foretage en del af resistensbestemmelserne baseret på DNA-sekvensen. Som en

del af Fødevareforlig 4 (2019-2022) har Fødevarestyrelsen igangsat et projekt, hvis

formål er at undersøge, hvordan en anden genetisk metode, metagenom sekvente-

ring, kan bidrage eller supplere til overvågningen af resistens.

Danmark bidrager tillige i væsentlig grad til internationale samarbejder, hvor Fødeva-

restyrelsen bl.a. indgår i flere arbejdsgrupper under EU, Codex Alimentarius, OIE (Ver-

de s orga isatio e for Dyresu dhed) og Nordisk Råd. ”

Derudover kan jeg oplyse, at regeringen har vægtet at prioritere det internationale

arbejde, idet antibiotikaresistens er en trussel, der overskrider landegrænser. Der har

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1320: Spm., om status for antibiotikaresistens i Danmark og for de initiativer, der er taget på området, til sundhedsministeren

ikke mindst været fokus på at understøtte udvikling og selvstændiggørelse af det

tværfaglige forskningscenter ICARS (International Centre for Antimicrobial Resistance

Solutions), som i partnerskab med lav- og mellemindkomstlande udvikler kontekst-

specifikke løsninger for at reducere forekomsten af antibiotikaresistens.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Jacob Redecker

Side 3