Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-09-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2109444
Dok. nr.: 1890805
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1314 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 1314:
”Hvad
kan ministeren oplyse om kendskabet til, anvendelsen af og erfaringerne med
sundhedslovens § 25, stk. 2, hvorefter en uafvendeligt døende patient kan modtage
de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre
patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag
fra Danske Regioner, der har konsulteret alle fem regioner. Danske Regioner har på
den baggrund oplyst følgende:
”De kli iske afdeli ger i regio er e har et velud redt ke dska til og erfari g ed
anvendelse af smertestillende, beroligende eller lignende midler i lindrende øjemed
hos terminale patienter.
En vigtig del af behandlingen af uafvendeligt døende er at sikre, at patienterne mod-
tager de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at
lindre patientens tilstand, også selvom dette i visse tilfælde kan medføre fremskyn-
delse af dødstidspunktet. Det er en integreret del af den kliniske praksis, og det sker
med inddragelse af patienter og pårørende. Det er vigtigt at understrege, at hoved-
formålet i denne behandling er at lindre, ikke at fremskynde døden.
Sundhedslovens § 25, stk. 2, er kendt og anvendes på sygehusene på de afdelinger,
hvor uafvendeligt døende er indlagte eller behandles. Det er i høj grad i den speciali-
serede palliative indsats, at der er kendskab og behov for muligheden. Der arbejdes
løbende på at optimere anvendelsen af bestemmelsen.
Brugen af medicin efter § 25, stk. 2, giver adgang til at skabe en værdigere og roligere
afsked mellem patient og nærmeste pårørende, hvor smerter og sygdom ikke er i fo-
kus.
Generelt er der gode erfaringer med brugen af sundhedslovens § 25, stk. 2, der kan
give patient og pårørende en stor tryghed i en af livets sværeste situationer. Det kan
være med til at give en bedre sidste tid for både patient og pårørende. Uden bestem-
melsen ville det være svært at give patienter lindrende medicin, der kan give en rolig
og værdig afslutning på livet.
Det er afdelingernes erfaring, at såvel terminale patienter som pårørende i den sidste
fase understreger vigtigheden af, at personalet tager hånd om patienternes lidelser,
så patienten ikke skal have unødige smerter, kvalme eller angst.