Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2414589_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-06-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMARP
Sagsnr.: 2109199
Dok. nr.: 1780372
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1305 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1305:
”Vil
ministeren kommentere præsentationsmaterialet fra Borgerbevægelsen.dk om
sundhedsfarlig trafikstøj, jf. SUU alm. del
bilag 419?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som jeg kan henholde mig til.
”Su dhedsstyrelse s opga e i relatio til støj er at yde su dhedsfaglig rådgi i g o
helbredseffekter af støj. Styrelsen kommenterer således på de slides i præsentations-
materialet, der omhandler helbredseffekter af trafikstøj, i dette tilfælde vejtrafikstøj.
For slides vedrørende støjberegninger og grænseværdier samt planlægning af en 3.
limfjordsforbindelse henvises til besvarelserne af henholdsvis MOF almen del spørgs-
mål 1295 og TRU almen del spørgsmål 385.
Ad. Slide nr. 4
Slide nr. 4 er et
illede af e
otor ej so illustratio til sæt i ge ”WHO har k alifi-
ceret trafikstøj som det næststørste sundhedsproblem i Vesteuropa (efter partikelfor-
ure i g).”
Citatet stammer fra Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside om støj, hvor det an-
føres, at trafikstøj omfatter vejstøj, jernbanestøj og flystøj og ikke kun vejtrafikstøj
som her på billedet.
Ad. Slide nr. 5.
Slide nr. 5 viser et billede af den samme motorvejsstrækning som i slide nr. 4. Her an-
føres en række helbredseffekter af støj med henvisning til en artikel i Lancet fra 2014.
Styrelsen tolker slide nr. 5 som en liste over de helbredseffekter, som udsættelse for
vejtrafikstøj kan medføre, da henvendelsen angår en 3. limfjordsforbindelse.
Referenceartiklen bygger på en litteratursøgning i perioden 1980-2013
1
. WHOs regio-
nale kontor for Europa har opdateret eksisterende guidelines for miljøstøj i 2018. Til
brug herfor er der, baseret på litteratursøgninger, udarbejdet reviews om udsættelse
for miljøstøj og helbredseffekter. Det fremgår, at datamaterialet med få undtagelser
bygger på referencer til og med 2014. Siden WHOs reviews udkom er der udarbejdet
flere reviews og metaanalyser, som sammen med WHOs analyser danner grundlag
1
Basner M, Babisch W, Davis A et al. Auditory and non-auditory effects of noise on health. Lancet 2014; 383(9925):1325-
32.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om kommentar til præsentationsmaterialet fra Borgerbevægelsen.dk om sundhedsfarlig trafikstøj, til sundhedsministeren
2414589_0002.png
for styrelsens gennemgang af den nuværende viden om helbredseffekter af vejtrafik-
støj i relation til de på slide 5 anførte helbredseffekter.
A. Høretab
WHOs systematiske review om miljøstøj og permanent høretab og tinnitus fandt 5
undersøgelser relateret til brug af personlige musikafspillere, men fandt ingen studier
relateret til andre former for miljøstøj.
2
Hørenedsættelse ses ved høj støjudsættelse gennem længere tid i arbejdsmiljøet,
herunder på industrielle arbejdspladser og blandt musikere og personel i forsvaret.
Alle arbejdspladser skal overholde grænseværdien for daglig støjbelastning på 85
dB(A). En støjbelastning på 85 dB(A) opnås efter 8 timers arbejde i 85 dB(A).
B. Irritation (annoyance)
Inden for støjregulering anvendes det støjniveau, hvor 10 % af befolkningen er stærkt
irriteret (HA = highly annoyed) som acceptabel grænse for udsættelse for støj. 10 %
HA er foreslået af WHO for at forebygge helbredseffekter. For vejtrafikstøj er den vej-
ledende grænseværdi 58 dB Lden.
Baseret på WHOs systematiske review af miljøstøj og annoyance fra 2018, der bygger
på 11 surveys, anbefaler WHO at nedsætte grænseværdien til 53 dB.
3
Et review fra
2020, baseret på 61 surveys fra perioden 1969-2014, anfører, at kun 8 ud af de 61
surveys viser en grænse for 10 % HA på 53 dB eller mindre, mens gennemsnittet for
de øvrige undersøgelser ligger på 60 dB. Forfatteren konkluderer, at analysen af 61
studier af vejtrafikstøj ikke støtter WHOs anbefaling.
4
C. Angst, udmattelse og stress
På slide nr. 5 anføres irritation, angst, udmattelse og stress sideordnet, hvor referen-
ceartiklen anfører, at irritation, udløst af støj, kan ledsages af negative reaktioner
som vrede, mishag, udmattelse og stress-relaterede symptomer.
WHOs systematiske review om miljøstøj og mental sundhed fra 2018 fandt ingen ef-
fekt af vejtrafikstøj på angst og depression.
5
Et review og en meta-analyse fra 2020
viste, at per 10 dB stigning i vejtrafikstøj steg risikoen for en sammenhæng mellem
vejtrafikstøj og depression med 3 % og med 2 % for angst. Forfatterne anfører, at re-
sultaterne ikke er statistisk signifikante.
6
D. Hjerte-kar-sygdomme
Hjerte-kar-sygdomme omfatter forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet og slagtilfælde.
7
I WHOs systematiske review om miljøstøj og hjerte-kar-sygdomme fandt man ved
vurdering af 26 tværsnitsstudier, at per 10 dB stigning i vejtrafikstøj steg risikoen for
2
Sliwinska-Kowalska M, Zaborowski K. WHO environmental noise guidelines for the European region: A system-
atic review on environmental noise and permanent hearing loss and tinnitus. Int J Environ Res Public Health
2017;14:1139.
3
Guski R, Schreckenberg D, Schuemer R. WHO Environmental noise guidelines for the European region: A systematic re-
view on environmental noise and annoyance. Int J Environ Res Public Health 2017;14:1539.
Gjestla d T. O the te poral sta ility of people’s a oya e ith road traffi oise. I t J E iro Res Pu li
Health 2020;17:1374.
5
Clark C, Paunovic K. WHO Environmental noise guidelines for the European region: Systemic review on environ-
mental noise and quality of life, wellbeing and mental health .Int J Environ Res Public Health 2018;15:2400.
6
Hegewald J, Schubert M, Freiberg A et al. Traffic noise and mental health: A systematic review and meta-analy-
sis. Int J Environ Res Public Health 2020;17:6175
.
7
Van Kampen E, Casas M, Pershagen G, Foraster M. WHO Environmental noise guidelines for the European re-
gion: A systematic review on environmental noise and cardiovascular and metabolic effects: A summary. Int J En-
viron Res Public Health 2018;15:379.
4
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om kommentar til præsentationsmaterialet fra Borgerbevægelsen.dk om sundhedsfarlig trafikstøj, til sundhedsministeren
2414589_0003.png
en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og prævalens (eksisterende tilfælde) af forhø-
jet blodtryk med 5 %, mens der ikke blev fundet en øget risiko relateret til vejtrafik-
støj i et kohortestudie. Det anføres, at sidstnævnte resultat bekræftes af en senere
meta-analyse, baseret på seks kohortestudier af vejtrafikstøj.
Forfatterne kombinerede resultaterne af tre kohortestudier og 4 case-control studier
og fandt, at per 10 dB stigning i vejtrafikstøj blev risikoen for en sammenhæng mel-
lem vejtrafikstøj og incidens
8
af blodprop i hjertet øget med 8 %.
For slagtilfældes vedkommende fandtes et enkelt kohortestudie, hvor risikoen per 10
dB stigning i vejtrafikstøj for en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og incidens af
slagtilfælde blev øget med 14 %. I de evaluerede tværsnitsstudier fandtes ingen sam-
menhæng mellem vejtrafikstøj og prævalens eller mortalitet af slagtilfælde.
Nyere reviews og meta-analyser af hjerte-kar-sygdomme
Et systematisk review og en meta-analyse fra 2018 gennemgik syv kohorteundersø-
gelser og to case-control studier af vejtrafikstøj ved boligen og forhøjet blodtryk. For-
fatterne fandt, at vejtrafikstøj var forbundet med en øget risiko for forhøjet blodtryk
hos voksne, men risikoen var lavere end tidligere rapporteret i systematiske reviews
(1,8 % per 10 dB).
9
I ovenstående review fra WHO blev risikoestimatet baseret på
tværsnitsundersøgelser og ikke som i denne analyse på kohorte og case-control stu-
dier, som bør tillægges større vægt end tværsnitsstudier.
I et systematisk review og en meta-analyse fra 2020 med henblik på at klarlægge
sammenhængen mellem udsættelse for vejtrafikstøj og risikoen for blodprop i hjertet
indgik 13 studier, henholdsvis 7 kohortestudier, 5 case-control studier og en tvær-
snitsanalyse. Baseret på alle undersøgelserne fandtes per 10 dB stigning i udsættelse
for vejtrafikstøj en øget risiko på 2 % for en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og
blodprop i hjertet. Ved analyser af de forskellige studiedesigns sås kun en signifikant
sammenhæng i case-control og tværsnitsundersøgelser, men ikke i langtidsstudierne.
Forfatterne konkluderer, at der er behov for flere langtidsundersøgelser.
10
Der er ikke fundet undersøgelser af slagtilfælde siden ovenstående WHO review.
E. Stofskiftesygdomme (f.eks. sukkersyge, forhøjet kolesterol m.m.)
I WHOs review af hjerte-kar-sygdomme indgik et afsnit om diabetes. De to evalue-
rede tværsnitsstudier viste en stigende, men ikke-signifikant tendens i prævalensen
af diabetes ved eksponering for støj fra vejtrafik. I et kohortestudie var en stigning i
vejtrafikstøj forbundet med en øget risiko for en stigning i incidensen af diabetes. (2
% per 10dB).
Et systematisk review og en meta-analyse fra 2018 analyserede sammenhængen mel-
lem langtidsudsættelse for støj fra transport og i arbejdsmiljøet og diabetes, baseret
på 6 kohorteundersøgelser, tre case-control studier og seks tværsnitsundersøgelser.
9
Incidens er antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode.
Dzhambov AM, Dimitrova DD. Residential road traffic noise as a risk factor for hypertension in adults: Systematic
review and meta-analysis of analytic studies published in the period 2011-2017 .Environmental pollution
2018;240:306-18.
10
Khosravipour M, Khankari P. The association between road traffic noise and myocardial infarction: A systematic
review and meta-analysis. Sci Total Environ 2020;731:139226.
8
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om kommentar til præsentationsmaterialet fra Borgerbevægelsen.dk om sundhedsfarlig trafikstøj, til sundhedsministeren
2414589_0004.png
Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem en øget risiko for diabetes og langtids-
udsættelse for transportstøj (fly-. vej- og jernbanestøj), stærkest for flystøj (17 % per
5dB) efterfulgt af vejtrafikstøj (7 %), men kun signifikant for kvinder.
11
For så vidt angår kolesterol er der ved en søgning fundet et tværsnitsstudie af lang-
tidseksponering for luftforurening og vejtrafikstøj og kolesterol. Det konkluderes, at
luftforurening og muligvis også vejtrafikstøj kan være forbundet med let øgede ni-
veauer af kolesterol, selvom det er vanskeligt at adskille de to eksponeringer.
12
F. Søvnforstyrrelser
I WHOs systematiske review af miljøstøj og effekter på søvn indgik 74 studier udført i
perioden 2000-2015.
13
En meta-analyse af studier af selvrapporterede søvnforstyrrel-
ser viste, at OR* beregnet for alle støjkilder (vejtrafik, jernbaner og fly) og støjgener
var større end 1, men ikke statistisk signifikant, når støjkilden ikke blev nævnt i spør-
geskemaet. Forfatterne anfører, at resultaterne tyder på, at for selvrapporterede re-
sultater kan irritation eller holdning til nattestøj føre til stigningen i rapporterede
søvnforstyrrelser.
*OR=odds ratio kvantificerer styrken af en sammenhæng mellem to begivenheder A
og B. OR defineres som forholdet mellem sandsynligheden for A (søvnforstyrrelse)
ved tilstedeværelse af B (vejtrafikstøj) og sandsynligheden for A, hvis B ikke er til-
stede. Er OR 1 er de to begivenheder uafhængige af hinanden. Hvis OR er større end
1. så er A og B associerede, hvilket vil sige, at tilstedeværelsen af B øger sandsynlighe-
den for A.
En analyse af resultaterne af søvnmålinger indikerede konsistent, at en 10 dB stigning
i det indendørs maksimale støjniveau var forbundet med en OR på 1,3 eller højere for
opvågnen eller ændringer i søvnstadier til stadium 1. Forfatterne anfører, at der
mangler studier af langtidseffekter af søvnforstyrrelser, og at det ikke vil være let at
udføre sådanne studier. Imidlertid har søvnforstyrrelse følger næste dag i form af
søvnighed, og nedsat kognitive funktioner, der kan øge risikoen for fejl og ulykker.
G. Indlæringsvanskeligheder hos børn
WHOs systematiske review af miljøstøj og kognition fandt 24 artikler om effekten af
fly, vej og jernbanestøj på kognition. Alle undersøgelser var på børn. I undersøgel-
serne indgik tests for læseevne, sprogforståelse, korttids- og langtidshukommelse,
opmærksomhed, problemlæsning m.m.
14
For vejtrafikstøjs vedkommende indgik 11 undersøgelser, der alle var tværsnitsunder-
søgelser. Ingen af undersøgelserne viste, at udsættelse for vejtrafikstøj var forbundet
med ringere læsefærdighed og sprogforståelse eller nedsat evne til logisk tænkning
og problemløsning. Nogle undersøgelser tydede på en sammenhæng mellem udsæt-
telse for vejtrafikstøj i skolen eller ved hjemmet og udførelsen af nationale standard-
11
Sakhvidi MJZ, Sakhvidi FZ, Mehrparvar AH et al.
Association between noise exposure and diabetes: A systematic
review and meta-analysis. Environ Res 2018;166:647-57.
12
Sørensen M, Hjortebjerg D, Eriksen KT et al. Exposure to long-term air pollution and road traffic noise in relation
to cholesterol: A cross-sectional study. Environ Int 2015;85:238-43.
13
Basner M, McGuire S. WHO environmental guidelines for the European region: A systematic review on environ-
mental noise and effects on sleep. Int J Environ Res Public Health 2018;15:519.
14
Clark S, Paunovic K. WHO environmental noise guidelines for the European region: A systematic review on envi-
ronmental noise and cognition. Int J Environ Res Public Health 2018:25:285.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om kommentar til præsentationsmaterialet fra Borgerbevægelsen.dk om sundhedsfarlig trafikstøj, til sundhedsministeren
2414589_0005.png
tests. Tests for opmærksomhed og langtidshukommelse viste inkonsistente resulta-
ter. Et opfølgende review fra 2020 konkluderer, at resultaterne i WHOs review er
uændrede.
15
Sammenfatning af resultaterne
WHO fandt undersøgelser af hørenedsættelse og personlige musikafspillere, men in-
gen undersøgelser af andre former for miljøstøj. Styrelsen vurderer, at støjudløst hø-
renedsættelse ikke er relevant på en liste over helbredseffekter af vejtrafikstøj.
En anbefaling fra WHO om nedsættelse af grænseværdien for vejtrafikstøj understøt-
tes ikke af et nyligt review.
WHO fandt ingen effekt af vejtrafikstøj på angst og depression, hvilket støttes af en
senere meta-analyse.
WHO fandt en øget risiko for en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og forekomsten
af forhøjet blodtryk. En senere meta-analyse fandt, at vejtrafikstøj var forbundet med
en øget risiko for forhøjet blodtryk hos voksne, men risikoen var lavere end tidligere
rapporteret. Resultatet af sidstnævnte undersøgelse tillægges større vægt end WHOs
undersøgelse, da den er baseret på kohorte- og case-control undersøgelser, hvor
WHOs resultat bygger på tværsnitsundersøgelser.
WHO fandt øget risiko for en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og blodprop i hjer-
tet, baseret på kohorte- og case-control studier. I en nylig meta-analyse, baseret på
flere kohorte- og case-control studier, fandtes en øget, men lavere risiko for en sam-
menhæng med blodprop i hjertet, men kun signifikant for case-control- og tværsnits-
undersøgelser.
WHO fandt et enkelt kohortestudie om vejtrafikstøj og slagtilfælde, men der er ikke
fundet yderligere undersøgelser. En vurdering af, hvorvidt vejtrafikstøj øger risikoen
for slagtilfælde må afvente evt. yderligere undersøgelser.
WHO fandt i en kohorteundersøgelse, at en stigning i vejtrafikstøj var forbundet med
øget risiko for en stigning i incidensen af diabetes. En senere meta-analyse viste en
sammenhæng mellem en øget risiko for diabetes og langtidsudsættelse for transport-
støj (fly-. vej- og jernbanestøj), men kun signifikant for kvinder.
Der er fundet en enkelt tværsnitsundersøgelse af vejtrafikstøj og kolesterol. En vurde-
ring af, hvorvidt vejtrafikstøj øger risikoen for stigning i kolesteroltallet må afvente
evt. yderligere undersøgelser. Der er ikke fundet undersøgelser af stofskiftehormo-
ner.
WHOs review af miljøstøj og effekter på søvn tyder på, at udsættelse for trafikstøj,
herunder vejtrafikstøj, medfører søvnforstyrrelser.
WHOs review af vejtrafikstøj og kognitive effekter tydede på en sammenhæng mel-
lem udsættelse for vejtrafikstøj og udførelsen af nationale standardtests, men fandt
ingen sammenhæng med ringere læsefærdigheder og sprogforståelse eller nedsat
evne til logisk tænkning og problemløsning Et review fra 2020 støtter WHOs resulta-
ter.
15
Clark C, Crumpler C, Notley H. Evidence for environmental noise effects on health for the United
Kingdoms policy context: A systematic review of the effects of environmental noise on mental health, wellbeing, quality of
life, cancer, dementia, birth, reproductive outcomes and cognition. Int J Environ Res Public Health 2020;17:393.
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1305: Spm. om kommentar til præsentationsmaterialet fra Borgerbevægelsen.dk om sundhedsfarlig trafikstøj, til sundhedsministeren
Styrelsens konklusion
På det foreliggende kan det konkluderes, at udsættelse for vejtrafikstøj kan medføre
søvnforstyrrelser, og at der fortsat ses en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og øget
risiko for forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet, men at risikoen er lavere end i tidli-
gere undersøgelser. For diabetes er risikoen øget i forhold til tidligere undersøgelser,
men kun signifikant for kvinder. Alt i alt må det konkluderes, at der er behov for flere
langtidsundersøgelser.
Yderligere kommentarer
Ovenstående gennemgang er relateret til de på slide 5 anførte helbredseffekter, men
der forskes i andre helbredseffekter af vejtrafikstøj, der her skal kort omtales med
henvisning til reference nr. 15.
a. Cancer
Der er fundet 8 undersøgelser af støj, der ser på effekter af forskellige cancertyper.
Undersøgelserne er kohorte og case-control studier, og de fleste undersøger vejtra-
fikstøj. 6 ud af de 8 studier er udført på den danske Diet. Health and Cancer kohorte.
Forfatterne anfører, at data kun støtter en effekt for nogle cancertypers vedkom-
mende og at forskellige undertyper af den samme cancer viser forskellige associatio-
ner. Da de fleste data stammer fra den samme danske kohorte er der behov for un-
dersøgelser fra andre forskergrupper.
b. Fødselsvægt
For undersøgelser af vejtrafikstøj og fødselsvægt konkluderer forfatterne, at der er
evidens af høj kvalitet for, at der ikke er en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og lav
fødselsvægt.
c. Demens
Et stort engelsk studium fandt en sammenhæng mellem vejtrafikstøj og incidensen af
demens, men sammenhængen var ikke signifikant, når der blev justeret for luftforu-
rening. Forfatterne anfører, at der er meget begrænset viden om støj og andre neu-
rologiske sygdo
e.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Maria Petersen Ølholm
Side 6