Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-05-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2109138
Dok. nr.: 1750055
Folketingets Sundhedsudvalg har den 19. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1303 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 1303:
”Ministeren
bedes redegøre for, om hele Københavns Kommune vil undergå en auto-
matisk nedlukning på lige fod med eksempelvis Hørsholm Kommune, såfremt kom-
munen rammer et incidenstal på 250?”
Svar:
Det følger af modellen for automatisk nedlukning, at en kommune skal lukke den af
modellen omfattede aktivitet den følgende dag fra det tidspunkt, hvor den testjuste-
rede incidens har været over 250, og kan åbne igen, når kommunen i de seneste syv
dage har haft en testjusteret incidens under 250.
Hensigten med modellen for automatiske nedlukninger er, at vi så vidt muligt skal
undgå store nedlukninger, og at der skal reageres hurtigt, når smitten stiger lokalt.
Modellen trådte i kraft den 12. april 2021, og vi har efterfølgende justeret modellen.
Modellen er blevet justeret efter dialog med eksperter i Den Faglige Reference-
gruppe. Den har også været forelagt Epidemikommissionen og Folketingets Epidemi-
udvalg.
Det har været vigtigt at skabe mere rum i modellen for at give de enkelte kommuner
mulighed for at gribe ind før en lokal nedlukning skal ske. Samtidig er der med den ju-
sterede model skabt større fleksibilitet, når sogne lukkes ned, og givet mulighed for
at sætte ind i forhold til trivsel og læring for børn og unge under nedlukning. I den
nye model er der også skabt mulighed for, at kommunalbestyrelsen i en nedlukket
kommune/sogn kan anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at vurdere, om bl.a.
konkrete skoler kan åbnes tidligere, hvis den konkrete skole ikke er i direkte risiko for
påvirkning af smitte. Samtidigt kan kommunalbestyrelsen i samarbejde med Styrelsen
for Patientsikkerhed også lukke f.eks. skoler, der ligger i et sogn, der grænser op til et
nedlukket sogn. Det har dog været vigtigt, at automatikken i modellen fastholdes, så
vi sikrer en hurtig reaktion, når smitten stiger lokalt.
Den revurderede model trådte i kraft den 30. april 2021.
Epidemikommissionen har blandt andet til opgave at vurdere incidensgrænserne i
modellen på baggrund af smitteudviklingen og vaccineudrulningen. Epidemikommis-
sionens vurdering er, at situationen tillader, at incidensgrænserne for både kommu-
ner og sogne skal hæves. Det har vi, som nævnt, gjort tidligere, og det ligger i model-
len, at grænseværdierne løbende skal vurderes på baggrund af epidemiens udvikling.