SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 18/5-21 om Rigsrevisionens beretning om adgangen til specialiseret palliation, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPTLAN/DEPKAN

Koordineret med:

Sagsnr.: 2106384

Dok. nr.: 1747792

Dato: 19-05-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundhedsudvalget den 18. maj 2021 kl. 14]

Besvarelse af lukket samråd AZ om adgangen til specialiseret palliation

Samrådsspørgsmål AZ

”Vil ministeren uddybende redegøre for de foranstaltninger

og overvejelser, som Rigsrevisionens beretning om

adgangen til specialiseret palliation, jf. SUU alm. del

–

bilag

515, 2019-2020, har givet anledning til? Der henvises

endvidere til alm. del

– bilag 182”

Samrådsspørgsmålet er stillet af Sundheds- og

Ældreudvalget den 11. januar 2021.

***

Samrådstale

Rigsrevisionen har med beretning om adgangen til

specialiseret palliation sat fokus på et væsentligt område.

Jeg vil gerne understrege, at adgangen til specialiseret

palliation er vigtig for os alle. Patienter skal lindres optimalt

mod livets afslutning, så de får det bedst mulige ud af deres

sidste tid sammen med deres pårørende. Alle fortjener en

værdig afslutning på livet.

I takt med den demografiske udvikling har vi en aldrene

befolkning, der lever længere med livstruende sygdomme.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1298: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 18/5-21 om Rigsrevisionens beretning om adgangen til specialiseret palliation, til sundhedsministeren

Derfor forventes palliation også at spille en endnu større

rolle på sigt.

Det er heldigvis relativt få patienter, der har så komplicerede

symptomer, at de har behov for et specialiseret palliativt

tilbud. Dvs. på sygehuset eller på et af landets hospice.

De fleste patienter vil kunne få dækket deres behov via den

basale palliative indsats, som fx gives af den praktiserende

læge i samarbejde med den kommunale hjemmepleje, eller

på en hospitalsafdeling, hvor de er indlagt.

***

[Resultater fra Rigsrevisionens beretning]

Rigsrevisionen offentliggjorde i august sidste år beretning

om adgangen til specialiseret palliation med

Statsrevisorernes bemærkninger.

Jeg vil kort skitsere de væsentligste resultater fra

beretningen.

Undersøgelsen viser, at patienter med livstruende sygdomme

ikke systematisk får identificeret deres behov for palliation.

Og at der er risiko for, at patienter med behov ikke henvises

til specialiseret palliation.

Undersøgelsen viser også, at mange henviste patienter ikke

når at blive modtaget, inden de bliver for dårlige eller dør.

Samt at mange af de patienter, der når at blive modtaget,

venter for længe på specialiseret palliation.

Side 2

Det er vigtigt at understrege, at jeg anderkender beretningens

resultater, som viser, at der er udfordringer og

udviklingspotentialer ift. adgangen til specialiseret palliation.

Arbejdet med at adressere disse udfordringer sammen med

regionerne er godt i gang.

***

[Regionernes iværksatte indsatser]

Beretningen vedrører primært regionernes virksomhed.

Af den grund har jeg i forbindelse med ministerredegørelsen

til Statsrevisorerne i december 2020 og forud for dette

samråd bedt regionerne om at redegøre for de overvejelser

og foranstaltninger, som beretningen har givet anledning til.

Det er min klare opfattelse, at alle fem regioner har øget

fokus på adgangen til specialiseret palliation, og at området

udvikler sig i en positiv retning.

[Danske Regioners indsatser]

Danske Regioner har oplyst, at de arbejder aktivt for at

styrke den palliative indsats.

I forbindelse med beretningen har de udarbejdet fire

overordnede pejlemærker og 15 anbefalinger, som skal

styrke den palliative indsats og sikre, at alle patienter og

patientgrupper med behov får tilbudt specialiseret palliation.

Side 3

Danske Regioner oplyser, at regionerne med de fire nye

pejlemærker vil sætte kursen for udviklingen af den

palliative indsats.

Målet er, at alle dele af landet får skabt et samarbejdende

sundhedsvæsen, som sikrer alle mennesker en værdig

afslutning på livet. Uanset om de modtager pleje og

behandling i hjemmet, på sygehuset eller på hospice.

Med de fire pejlemærker vil regionerne:

1) Gøre op med uligheden i, hvem der får lindrende

behandling.

2) Skabe bedre rammer for at dø i eget hjem.

3) Sætte tidligt ind med lindrende behandling og

understøtte flere uhelbredeligt syge i at træffe et aktivt

valg om deres behandlingsforløb.

4) Bryde tabuet om døden i sundhedsvæsenet, og

patienternes og de pårørendes ønsker skal være

rettesnor.

Anbefalingerne i Danske Regioners papir indeholder

eksempler på, hvordan regionerne kan udvikle det palliative

område. Et par af anbefalingerne lyder:



”At gode erfaringer om ”rettidig palliation” udbredes,

så flere patienter får en palliativ indsats, når de har

brug for det.”



”At alle relevante kliniske vejledninger og

beslutningsstøtteværktøjer adresserer den palliative

tilgang, så fokus på palliation styrkes for alle relevante

patientgrupper.”

Side 4

***

[Eksempler på konkrete regionale indsatser]

Regionerne har i deres bidrag tilkendegivet, at de tager

Statsrevisorernes bemærkninger til efterretning. Det gælder

både ift. den manglende lige adgang for alle patienter, uanset

sygdom, og ift. den manglende systematiske identifikation af

behovet for specialiseret palliation.

Flere af regionerne har oplyst, at de i forbindelse med det

årlige budgetforlig bl.a. har afsat midler til at fremme den

palliative indsats og styrke, at patienterne får en værdig

afslutning på livet.

Foruden de ekstra midler, som flere af regionerne har afsat

til det palliative område, har regionerne iværksat konkrete

initiativer på området.

Jeg vil nævne et par af de konkrete initiativer, som

regionerne

bl.a.

har oplyst, at de har iværksat:

Region Nordjylland er i gang med en regional plan for det

palliative område. Planen forventes behandlet politisk medio

2021.

Region Hovedstaden har lavet en patientguide til patienter og

pårørende om lindrende behandling og udvider de udgående

palliative teams.

Region Midtjylland har igangsat et arbejde med at revidere

samarbejdsaftalen om palliation for bl.a. at sikre en

sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne.

Side 5

Region Syddanmark arbejder for at styrke indsatsen bl.a.

med initiativer, der skal styrke fokus på palliative behov for

ikke-kræftpatienter.

Og så har Region Sjælland oplyst, at Sjællands

Universitetshospital i efteråret 2020 har styrket henvisninger

til specialiseret palliation og systematisk identifikation af

palliative behov.

Det er altså nogle af de initiativer, som regionerne har

iværksat. Og sammen med et generelt øget fokus på området,

forventer jeg, at vi fremadrettet vil se en positiv udvikling i

adgangen til specialiseret palliation.

Men det er også vigtigt, at vi fortsat følger området tæt,

hvilket jeg vil vende tilbage til senere.

***

[Positiv tilkendegivelse fra Rigsrevisionen]

Jeg vil i øvrigt nævne, at det fremgår af Rigsrevisionens

notat til Statsrevisorerne fra januar, at Rigsrevisionen finder

regionernes initiativer positive.

Af notatet fremgår det også, at Rigsrevisionen fortsat vil

følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Sundheds- og Ældreministeriets, nu

Sundhedsministeriet, og regionernes arbejde med at

sikre adgang til specialiseret palliation i regi af Task

Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Side 6



Og hvorvidt patienternes ventetid til specialiseret

palliation udvikler sig en positiv retning.

Det leder mig til en gennemgang af det arbejde, som er

iværksat på centralt niveau og i regi af Task Force for

Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

[Nationale indsatser/Task Force for Patientforløb på Kræft-

og Hjerteområdet]

Palliation har de seneste 20 år været et fagligt

udviklingsområde, som Sundhedsstyrelsen kontinuerligt har

bidraget til.

I 2017 reviderede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne for den

palliative indsats bl.a. med et tydeligere fokus på palliation

til ikke-kræftpatienter samt på behovsvurdering og tidlig

indsats.

I 2018 reviderede Sundhedsstyrelsen forløbsprogrammet fra

2012 for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft,

bl.a. med skærpet fokus på systematisk behovsvurdering

samt indsatser overfor senfølger, uanset hvornår de opstår.

Sundhedsstyrelsen følger implementering af de to initiativer

i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Det er også i denne Task Force, hvor arbejdet med at sikre

adgangen til specialiseret palliation ifølge Rigsrevisionen fx

kan adresseres. Hvilket jeg er enig i og har bedt dem om.

Side 7

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de vil indkalde relevante

parter til en drøftelse med inddragelse af regionernes

redegørelser.

Sundhedsstyrelsen vil herefter beskrive forslag til, hvilke

initiativer der skal igangsættes, hvem der har ansvaret, og

hvordan der vil blive afrapporteret. Taskforcen vil løbende

følge op på initiativerne.

Sundhedsstyrelsen har bl.a. tilkendegivet, at det er relevant,

at regionerne bruger fælles redskaber til at sikre en tidlig

identifikation af patienternes behov for palliation. Det er

også vigtigt, at brugen heraf dokumenteres.

Herudover har Sundhedsstyrelsen peget på, at der kan være

behov for at understøtte, at vurderingerne af palliative behov

sker systematisk og gennem hele forløbet.

Fra national side vil der altså blive fulgt op på området i

Task Force for Kræft- og Hjerteområdet, og der vil bliver set

på, hvilke nye initiativer der kan understøtte den faglige

udvikling af området.

***

For at slutte, hvor jeg startede. Det ligger os på sinde, og det

tror jeg gælder hele udvalget, at der skal være adgang til

specialiseret palliation for alle patienter, der har behov

–

uanset hvilken sygdom, social baggrund eller bopæl

patienten har.

Side 8

Jeg ser frem til at følge alle de initiativer, der er iværksat

som følge af Rigsrevisionens beretning. Og jeg håber, at det

vil bidrage til tydelige effekter og mindske de lidelser, som

patienter med livstruende sygdomme og deres pårørende har.

Tak for ordet.

Side 9