Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2289348_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1919
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-10-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2014467
Dok. nr.: 1417991
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1919 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 1919:
”Vil
ministeren i fortsættelse af spørgetime 29/9-20 sende udvalget en aktuel status
over evalueringen af forsøgsordningen med medicinsk cannabis og oplyse, hvilket
grundlag og materiale m.v. der aktuelt ligger til grund for evalueringen?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet er i gang med at færdiggøre evalueringen, og det er
min forventning, at denne er færdig til november. Indholdet af evalueringen er blandt
andet fastsat i den politiske aftale om forsøgsordning med medicinsk cannabis og i
forarbejderne til lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis, hvoraf det fremgår,
at der skal ses på følgende i evalueringen:
Forsyningsproblemer,
om ordningen har givet anledning til problemer på apoteket og i forhold til
ordinerende læger, patienter og apoteker,
om den ordinerede cannabis sælges på det illegale marked.
Udover ovenstående emner ser evalueringen blandt andet også på den danske dyrk-
ning af medicinsk cannabis, ligesom evalueringen indeholder data fra den løbende
monitorering, som Sundheds- og Ældreministeriets styrelser foretager af forsøgsord-
ningen. Monitoreringen indeholder blandt andet oplysninger om antal patienter, or-
dinationsmønstre, bivirkningsindberetninger mv.
Der er til brug for evalueringen indhentet bidrag fra relevante interessentgrupper, og
evalueringen bygger herudover blandt andet på bidrag og input fra relevante ministe-
rier og myndigheder.
Evalueringen bygger på data fra 1. januar 2018 til og med 30. juni 2020, og dækker
således forsøgsperiodens første 2,5 år.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm