Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2411705_0001.png
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 904
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-03-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2104472
Dok. nr.: 1645578
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 904 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 904:
”Er
danske statsborgere bosiddende i et EU-land, Storbritannien eller lande uden for
EU omfattet af det danske vaccinationsprogram for covid-19, således at de vil kunne
modtage en vaccination i Danmark under et hjemmebesøg på samme vilkår som øv-
rige danske statsborgere?”
Svar:
For så vidt angår udlandsdanskeres adgang til vaccination mod covid-19 i Danmark
kan det oplyses, at udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i
Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bo-
pæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens § 7,
stk. 2. Det gælder også adgangen til de offentlige vaccinationsprogrammer efter
sundhedslovens § 158.
Det bemærkes dog, at der i henhold til bekendtgørelse nr. 2293 af 30. december
2020 om gratis vaccination mod covid-19, der er fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og §
158, stk. 2 og 3, i sundhedsloven tilbydes gratis vaccination til alle personer, der har
bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør
af EU-retten eller internationale aftaler.
Det betyder i praksis, at hvis en udlandsdansker, bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz
eller Storbritannien, og vedkommende er offentligt sygesikret i bopælslandet, vil den
pågældende have ret til den behandling, der vurderes medicinsk nødvendig under
midlertidigt ophold i Danmark. Det er den behandlende læge eller anden sundheds-
person, der vurderer, om man har behov for en konkret behandling her og nu, eller
om man kan vente med behandling, til man kommer hjem. Vaccination kan derfor
ydes til sådanne borgere under midlertidigt ophold i Danmark forudsat, at vaccinatio-
nen vurderes at være nødvendig. Denne ret dokumenteres ved et gyldigt EU-sygesik-
ringskort eller et britisk udstedt sygesikringskort.
Borgere, der er dansk socialt sikrede, herunder sygesikrede, i medfør af EU-reglerne
eller EU’s aftaler ed Storbrita ie som
f.eks. grænsearbejdere, der arbejder i Dan-
mark, men bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og borgere, der
er udstationeret eller udsendt fra Danmark til et andet EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien vil desuden have ret til alle offentlige sundhedsydelser i Danmark på
lige fod med herboende sikrede borgere. Dokumentationen for denne ret er et sær-
ligt sundhedskort. Det samme gør sig gældende for dansk sikrede borgere, som i op
til et år er udrejst og på midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien, f.eks. som studerende.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1283: Spm. om, hvordan det sikres, at grænsegængere kan få en covid-19-vaccination, når regionerne ikke kender til, at de skal booke tid til borgere, der ringer til dem, til sundhedsministeren
Hvis vedkommende udlandsdansker har bopæl uden for EU-/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien vil vedkommende som udgangspunkt ikke have adgang til vaccinatio-
ner i Danmark.
For så vidt angår personer med midlertidigt ophold i Danmark har regeringen fremsat
et ændringsforslag til L 134, forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven), som
den 23. februar 2021 er blevet vedtaget af Folketinget. Hermed er der skabt hjemmel
til, at også personer uden bopæl her i landet, som ikke har ret til vaccinationsydelser i
medfør af EU-retten eller internationale aftaler eller forpligtelser, kan få adgang til
vaccination mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19.
De personer, som er omfattet af lovændringen, er personer, som har ophold i Dan-
mark af en vis varighed, og som ikke i medfør af anden lovgivning (f.eks. EU-retten)
har adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme. Det er f.eks. visse diplomater
fra lande uden for EU/EØS, Schweiz og Norden, personer fra Færøerne og Grønland,
asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, herunder uregistrerede udlæn-
dinge, hjemløse, m.v.
Med ændringen vil vaccination mod covid-19 blive tilbudt personer med midlertidig
ophold her i landet i den samme rækkefølge og på samme vilkår, som er fastsat af
Sundhedsstyrelsen og beskrevet i retningslinjer for håndtering af vaccination mod co-
vid-19, der omfatter personer med bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser
under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler eller for-
pligtelser. Det betyder bl.a., at tilbuddet om vaccination er frivilligt og gratis.
Ændringen omfatter ikke personer, hvis eneste formål med opholdet i Danmark skøn-
nes at være at modtage en vaccine mod smitsomme sygdomme, f.eks.
covid-19.
Lovændringen trådte i kraft den 1. marts 2021, og der vil på den baggrund blive fast-
sat nærmere regler om, hvordan tilbuddet om vaccination rent praktisk vil blive givet.
Disse har netop været i offentlig høring og forventes at træde i kraft den 1. april 2021
med de eventuelle ændringer, som høringen har måttet afstedkomme.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Birgitte Gram Blenstrup
Side 2