Ministeren
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. maj 2021 har udvalget efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 316
Hvad kan ministeren oplyse om vaccinesamarbejdet med Israel og herunder hvad
status på samarbejdet er, hvilke konkrete spor samarbejdet består af, om der er
indgået konkrete underaftaler med danske og israelske virksomheder, om der er
tilført offentlige og private midler og i forlængelse heraf hvilke deadlines der er sat
og om de nærmere detaljer i samarbejdets indhold vil blive tilgængeligt for offent-
ligheden?
Svar
Regeringen har ikke indgået et konkret vaccinesamarbejde med Israel. I forlæn-
gelse af statsministerens rejse til Israel med den østrigske kansler Sebastian Kurz
den 4. marts ser parterne på muligheden for at etablere en fælles forskningsfond.
Den konkrete udformning af et sådant samarbejde er endnu ikke på plads.
Internationale forskningsindsatser er helt afgørende for, at vi bliver i stand til at
imødegå sundhedsudfordringer både på kortere og længere sigt, f.eks. nye co-
rona-mutationer eller nye fremtidige pandemier.
Danmark har allerede et godt forskningssamarbejde med både Østrig og Israel. I
Israel har vi etableret et Innovationscenter, der i forvejen har et stort fokus på
sundhed/life science. Både Danmark og Israel har betydelige styrkepositioner in-
den for life science, herunder forskning og udvikling inden for immunologi og infek-
tionssygdomme, herunder vaccine og behandling.
De tætte relationer vil vi gerne bygge videre på. Allerede siden foråret har der væ-
ret en god og tæt dialog om Coronahåndtering – og et styrket forskningssamar-
bejde ligger i forlængelse heraf.
20. maj 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
230831
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1