Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2424873_0001.png
2018
Sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitets-
forhold
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
2424873_0002.png
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 2/29
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
© Sundhedsstyrelsen, 2018.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-021-8
Sprog:
Dansk
Version:
2.0
Versionsdato:
16.08.2018
Format:
pdf
Foto:
Andreas Haubjerg
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
August 2018
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 3/29
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................ 5
2. Anvendelsesområde....................................................................................................... 5
3. Generelt ............................................................................................................................ 6
3.1. Respekt og inddragelse ................................................................................................. 6
3.2. Information og samtykke ............................................................................................... 7
4. Faglige rammer ............................................................................................................... 8
4.1. Det multidisciplinære team (MDT)................................................................................. 8
5. Rådgivning og støtte ved kønsidentitetsforhold ...................................................... 10
6. Vurdering før behandling............................................................................................. 10
7. Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne ......................................... 11
7.1. Krav til udredning ......................................................................................................... 11
7.2. Krav til igangsættelse af behandling ........................................................................... 12
8. Kønsmodificerende kirurgi hos voksne .................................................................... 13
8.1. Kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse .................................................. 14
8.2. Kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer ................................................................ 16
9. Behandling hos personer under 18 år ....................................................................... 18
10. Øvrige tilbud ................................................................................................................ 21
11. Rettigheder .................................................................................................................. 21
12. Registrering ................................................................................................................. 22
13. Om kastration .............................................................................................................. 23
13.1. Særlige forhold hvor kastration kræver tilladelse ..................................................... 23
14. Ordliste ......................................................................................................................... 26
15. Referencer ................................................................................................................... 28
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
2424873_0004.png
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 4/29
Forord
Vi udsendte d. 22. september 2017 en helt ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold, der på en lang række områder betød en ændring af den faglige
tilgang, bl.a. pegede vi på en mere hensigtsmæssig forankring af behandlingsforløbet i
de somatiske specialer, samtidig med at vi understregede vigtigheden af tværfaglige
teams. Vi lavede vi også en række ændringer i vores specialeplaner, og gav bl.a. tilladel-
se til at et nyt center åbnede ved Ålborg Universitetshospital.
I december 2017 vedtog Folketinget en ændring af sundhedslovens § 115 stk. 1 vedr.
kastration, som bl.a. betyder at Sundhedsstyrelsen kun helt undtagelsesvist skal god-
kende kastration. Vi har derfor opdateret vores vejledning, og denne vejledning erstatter
således vejledning nr. 9921 af 22. september 2017 om sundhedsfaglig hjælp ved køns-
identitetsforhold.
Den til enhver tid gældende vejledning kan findes på retsinformatíon.dk ved at søge på
’kønsidentitetsforhold’.
Nærværende vejledning er også udgivet i en engelsk version, som kan findes på
sst.dk/en.
Søren Brostrøm
Direktør
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 5/29
1. Indledning
Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra det køn, der konstateres
ved fødslen ud fra de medfødte kønskarakteristika, og fra de samfundsmæssige og kultu-
relle normer forbundet med det fødselstildelte køn.
Uoverensstemmelse mellem kønsidentitet og fødselstildelt køn kan hos den enkelte med-
føre et kønsligt ubehag med ønske om sundhedsfaglig hjælp til behandling, der tilsigter at
stoppe udviklingen af eller ændre eksisterende kønskarakteristika.
Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hjælpe og understøtte den enkeltes
kønsidentitet og kønsudtryk, herunder ved rådgivning og afklaring af kønsidentitets-
spørgsmål samt ved afhjælpning af kønsligt ubehag gennem tilbud om behandling. Det
er samtidig en sundhedsfaglig opgave at sikre lighed i sundhed ved at sikre hjælp til ud-
redning og behandling af evt. somatisk eller psykisk lidelse, både generelt i sundheds-
væsenet og specifikt ved kønsmodificerende behandling.
Sigtet med denne vejledning er at sikre høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold. Sundhedsfaglig hjælp kan være rådgivning og støttende
samtaler ved afklaring af kønsidentitet samt behandling, der hindrer udvikling af kønska-
rakteristika (stophormoner) eller ændrer disse (kønsmodificerende behandling med hor-
moner eller kirurgi). Psykosocial støtte er desuden en naturlig del af den samlede sund-
hedsfaglige indsats.
Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret, sammenhængende og
tværfagligt.
2. Anvendelsesområde
Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som læger og andet sund-
hedspersonale skal udvise i deres virke ved kønsidentitetsforhold som beskrevet i denne
vejledning (1). Vejledningen fastlægger rammerne for den samlede sundhedsfaglige
indsats samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundhedspersoner (2). Forhold
vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning berøres, men der henvises i den forbin-
delse til de til enhver tid gældende specialevejledninger, der kan findes på Sundhedssty-
relsens hjemmeside (3). Vejledningen præciserer også den lægefaglige udredning og
indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger om
kastration efter Sundhedslovens § 116. Denne vejledning omfatter ikke juridisk kønsskif-
te, som er reguleret i lov om Det Centrale Personregister (4). Der henvises til en række
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 6/29
øvrige regler og vejledninger, som kan være ændrede efter udstedelsen af denne vejled-
ning, hvorfor disse bør tilgås direkte for afklaring af forhold beskrevet deri.
3. Generelt
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold er generelt omfattet af sundhedslovens
bestemmelser om regionsrådets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang behandlingen,
herunder kirurgi, har som hovedformål at afhjælpe kønsligt ubehag ved uoverensstem-
melse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet, er der ikke i juridisk forstand tale om
kosmetisk behandling, som er defineret som behandling, hvor hovedformålet er at foran-
dre eller forbedre udseendet.
Personer, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, skal behandles på
lige fod med andre. Det betyder let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af
høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et
gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling.
3.1. Respekt og inddragelse
Sundhedspersoner skal være særligt opmærksomme på, at mennesker med uoverens-
stemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet kan være udsat for stigmatisering
både i samfundet og ved kontakter med sundhedsvæsenet. Generelt i sundhedsvæsenet
bør personalet undgå at fokusere på kønsidentitet, når den pågældende søger hjælp og
behandling for andre forhold end kønsligt ubehag. Konkret skal det sundhedsfaglige per-
sonale vise hensyn og forhindre stigmatisering ved at bruge det kaldenavn og stedord,
som personen selv ønsker anvendt, ligesom personens præferencer vedr. betegnelse af
kropsdele m.v. skal respekteres.
I forbindelse med sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold skal personalet være
særligt opmærksom på, at hjælpen gives med respekt for den enkeltes situation og præ-
ferencer og på en måde, der ikke stigmatiserer.
De sundhedsfaglige indsatser skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksi-
bilitet. Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forståelse af personens stå-
sted og livssituation. Den sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmosfære,
hvor personen føler sig velkommen. Personalet skal være tilgængeligt, og det skal være
muligt at få hjælp og støtte, når det er relevant.
Det enkelte menneskes værdier og perspektiv skal inddrages, så det samlede behand-
lingstilbud så vidt muligt tilrettelægges efter personens ønsker og forudsætninger. Perso-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 7/29
nen skal sammen med de ansvarlige sundhedspersoner opsætte mål for det samlede
udrednings- og behandlingsforløb, og tilbud bør forklares i et forståeligt, neutralt og re-
spektfuldt sprog.
Kønsmodificerende behandling kan medføre betydelige fysiske og psykiske ændringer
med både positive og negative sociale konsekvenser. Nogle ændringer kan være irrever-
sible. Ved tilbud om kønsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering
af behandlingsbehov (indikation) inddrage både den enkeltes ønsker og behov samt
potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives information både om forde-
le og ulemper ved den tilbudte behandling. Herudover skal der gives information om an-
dre behandlingsmuligheder, ligesom der skal tilbydes tid til refleksion.
3.2. Information og samtykke
Ved sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet samt til afhjælpning af
kønsligt ubehag med stophormoner eller kønsmodificerende behandling, gælder de ge-
nerelle regler om information og samtykke (5). Det følger bl.a. heraf, at en behandling
ikke må indledes eller fortsættes uden, at den pågældende har givet sit informerede sam-
tykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtyk-
kekravet understreger den enkeltes selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling
er således personens frivillige accept af at ville modtage en bestemt tilbudt behandling.
Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information og kræver derfor, at den
enkelte forud for sin stillingtagen har modtaget den nødvendige og tilstrækkelige informa-
tion om behandlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne
af sit samtykke. En person kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behand-
ling. Samtykket skal være givet til en konkret behandling, hvilket indebærer, at det skal
være klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter, både ift. type af behandling, herunder
behandlingsmetode og ift. formålet med behandlingen.
Informeret samtykke er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt krav ved et sundhedsfagligt
behandlingstilbud. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt fag-
ligt ansvar for, at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering af bl.a. den
enkeltes behandlingsbehov (indikation), forventet gavn, mulige skadevirkninger og den
aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade den enkeltes ønsker
og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på specifikke be-
handlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 8/29
4. Faglige rammer
For regionale sygehuse og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører,
fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier for og godkender varetagelse af specialfunktioner,
som er beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger. Generelt udbyder
speciallægepraksis kun offentligt finansierede sygehusydelser, når det specifikt er aftalt
med regionerne.
Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuldhed, som præciseret i
nærværende vejledning, gælder generelt, både for offentligt finansierede sygehusydel-
ser, for sygesikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæ-
ge, privathospital, klinik m.v.
Behandling med stophormoner og kønsmodificerende behandling skal varetages af
sundhedspersoner med erfaring og særlige kompetencer ift. rådgivning, udredning og
behandling af kønsidentitetsforhold eller under supervision af sundhedspersoner med
disse kompetencer.
Kompetencer ift. både somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige og både sygeple-
jersker, psykologer og speciallæger indenfor somatiske og psykiatriske specialer kan
være relevante at inddrage i et tværfagligt team. Deltagelse af psykologer eller psykiatere
i udredning og behandling betyder ikke, at de mennesker, der søger hjælp, opfattes som
psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra somatiske specialer ikke betyder, at den,
der søger hjælp, opfattes som somatisk syg.
De involverede sundhedspersoner skal have opdateret efteruddannelse i kønsidentitets-
forhold og kønsmodificerende behandling, deltage i løbende sparring med andre sund-
hedspersoner med betydelig erfaring på området, deltage i faglige netværk, konferencer
m.v. på både nationalt og internationalt niveau. Derudover skal de involverede sund-
hedspersoner deltage i kvalitetsudvikling og forskning på området. De involverede sund-
hedspersoner bør desuden løbende udbygge en bredere forståelse af kønsidentitetsfor-
hold gennem bl.a. dialog med brugerrepræsentanter og orientering i den generelle sam-
fundsmæssige debat.
4.1. Det multidisciplinære team (MDT)
Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende,
og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det tværfaglige team skal have veletab-
lerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling imellem de involverede sund-
hedspersoner og være forankret i et fast multidisciplinært team (MDT) med jævnlige kon-
ferencer.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 9/29
En af speciallægerne i MDT skal have det overordnede ansvar for udrednings- og be-
handlingsforløb, men kan uddelegere dele af forløb til andet sundhedsfagligt personale,
herunder sygeplejersker, psykologer og læger. Den forløbsansvarlige speciallæge skal
sikre, at det samlede udrednings- og behandlingsprogram er helhedsorienteret og sam-
menhængende, at alle nødvendige dele udføres kompetent, og at det samlede forløb
ikke forlænges unødigt.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der løbende og ved behov afholdes
MDT-konferencer med deltagelse af de involverede speciallæger og andet personale. I
tilslutning hertil skal der løbende udarbejdes status over udrednings- og behandlingsfor-
løbet. Da den væsentlige del af behandlingsindsatsen anvender somatiske behandlings-
principper, vil det oftest være en speciallæge i pædiatri eller gynækologi og obstetrik, der
varetager forløbsansvaret.
De organisatoriske og fysiske rammer skal understøtte en sammenhængende og hel-
hedsorienteret indsats, der ikke stigmatiserer, f.eks. ved etablering af fysiske eller mur-
stensløse tværfaglige kønsidentitetsklinikker. Med udgangspunkt i ovenstående kan
kønsidentitetskliniker med fordel placeres i tæt relation til de relevante somatiske be-
handlingstilbud.
Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter indhold og kom-
pleksitet. Ved udredning mhp. kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne og
ved varetagelsen af denne skal teamet indeholde relevante speciallægekompetencer,
herunder speciallæger i gynækologi og obstetrik eller intern medicin: endokrinologi. Det
tværfaglige team skal desuden inddrage relevante kompetencer indenfor vurdering af
psykosociale forhold, herunder psykologer og speciallæger i psykiatri med særlig erfaring
og kompetencer.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet
med speciallæger i plastikkirurgi med særlige kompetencer samt i gynækologi og obste-
trik m.v.
Ved varetagelse af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos mennesker
under 18 år skal teamet omfatte relevante speciallægekompetencer indenfor pædiatri
(pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion) samt børne- og ungdomspsykiatri, idet
varetagelse af denne målgruppe kræver helt særlige kompetencer og erfaring med børn
og unges vækst og udvikling samt familiemæssige og sociale forhold m.v.
Både det samlede team og de enkelte sundhedspersoner skal opbygge og vedligeholde
særlige kompetencer på området. Ud fra en generel betragtning af områdets kompleksi-
tet og hensynet til faglig robusthed i teamet bør speciallæger, der varetager enten medi-
cinsk eller kirurgisk behandling ved kønsidentitetsforhold, opstarte nye behandlingsforløb
med en hyppighed, der sikrer, at der i gennemsnit ses mere end én enkelt ny patient pr.
måned, hvilket svarer til et niveau på mindst 20 nye forløb om året. Sundhedsstyrelsen vil
følge den faglige udvikling på området mhp., om der kan fastsættes mere præcise krav.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 10/29
For de offentligt finansierede sygehusydelser kan yderligere specifikke kriterier og krav til
varetagelse indgå i Sundhedsstyrelsens sagsbehandling ved specialeplanlægning.
5. Rådgivning og støtte ved køns-
identitetsforhold
Den enkelte kan være uafklaret om egen kønsidentitet og behandlingsønske og derfor
have behov for rådgivning og støtte fra de regionale kønsidentitetsklinikker, før der indle-
des et udrednings- og behandlingsforløb. I denne del af forløbet er det ikke en forudsæt-
ning, at den enkelte ses af en speciallæge, ligesom omfattende udredning af evt. soma-
tisk og psykisk lidelse ikke er relevant. Såfremt afklaringen viser, at den pågældende har
ønske om kønsmodificerende behandling, skal den videre udredning og behandling ikke
forsinkes.
Rådgivning og støtte i den afklarende fase kan gives af både sundhedsfagligt og andet
personale, herunder psykologer, socialrådgivere, læger og sygeplejersker m.v. og bør
varetages af personale, der ikke er direkte involveret i evt. senere beslutningstagen om
behandlingstilbud.
Kønsidentitetsklinikkerne skal tilbyde offentligt tilgængelig og opdateret information om
både medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder ved kønsligt ubehag og om mu-
ligheder for rådgivning om psykosociale aspekter af kønsidentitetsforhold. Klinikkerne
kan med fordel afholde regelmæssige åbne informationsmøder m.v.
6. Vurdering før behandling
Storhormoner og kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling af
kønsligt ubehag, som få patienter fortryder. Som ved al behandling kan der være skade-
virkninger. Før lægen kan iværksætte behandling, skal der foreligge en klar sundhedsfag-
lig vurdering og begrundelse (indikation). Derudover skal lægen afklare evt. sundheds-
faglige forbehold ved behandlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan øge
risikoen ved behandlingen eller gøre, at denne helt må frarådes.
Formålet med udredning er at afklare indikationer og kontraindikationer. Den lægefaglige
vurdering af indikationer, f.eks. karakteren af kønsligt ubehag, skal beskrives i journalen,
ligesom evt. tilstande og lidelser, der kan udgøre kontraindikationer, skal journalføres.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 11/29
Om den pågældende har fået eller ønsker juridisk kønsskifte, er ikke en betingelse for at
tilbyde relevant sundhedsfaglig behandling.
Psykiatrisk udredning er ikke en generel betingelse for sundhedsfaglig behandling ved
kønsidentitetsforhold og skal kun foretages, når det er relevant og ud fra en konkret og
individuel faglig vurdering. Standardiserede testmetoder af både somatiske og psykoso-
ciale forhold kan anvendes ud fra en konkret og individuel vurdering, i det omfang de er
relevante og valide ift. formålet med udredningen, og anvendelsen ikke bidrager til øget
stigmatisering.
7. Kønsmodificerende medicinsk
behandling hos voksne
Ved udredning og kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i det mul-
tidisciplinære team indgå en eller flere speciallæger i gynækologi og obstetrik samt i psy-
kiatri. Afhængigt af lokale forhold kan en speciallæge i intern medicin: endokrinologi er-
statte gynækologens funktion. Disse speciallæger skal have særlig erfaring og kompe-
tencer på området. En af dem skal have det overordnede ansvar for udrednings- og be-
handlingsforløbet, men kan uddelegere dele af forløbet til andet sundhedsfagligt persona-
le, herunder sygeplejersker, psykologer og læger.
7.1. Krav til udredning
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den pågældendes kønsidentitets-
forhold, herunder karakteren af kønsligt ubehag, samt en vurdering af, om der foreligger
somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodi-
ficerende behandling eller kan kontraindicere hele eller dele af behandlingen. Indholdet af
udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge med ud-
gangspunkt i den enkeltes situation og præferencer under hensyntagen til etableret faglig
praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v.
Både den somatiske og den psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til
formålet med udredningen og det ønskede behandlingsniveau. Kønsmodificerende me-
dicinsk behandling hos voksne med afklaret kønsidentitet og uden kontraindikationer vil
typisk ikke kræve et længere eller omfattende udredningsprogram.
Omfanget af det samlede udredningsprogram og de enkelte dele heraf skal i alle tilfælde
tilpasses den enkeltes situation og præferencer, uden unødvendigt lange og fagligt ube-
grundede forløbstider.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 12/29
7.2. Krav til igangsættelse af behandling
Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af tea-
mets speciallæge i gynækologi og obstetrik, alternativt af speciallæge i intern medicin:
endokrinologi. Speciallægen skal sikre følgende:
At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende medicinsk
behandling
At psykosociale forhold og psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible
forandringer er afklarede
At kontraindikationer er afklarede, herunder at somatiske eller psykiske lidelser
er afdækket og behandlet i relevant omfang
At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skade-
virkninger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible,
samt at der kan være varig påvirkning af reproduktion
At der ud fra den enkeltes præferencer tilrettelægges et individuelt tilpasset op-
følgningsprogram med henblik på løbende justering af behandlingen og vurde-
ring af mulige skadevirkninger m.v., herunder i relevant omfang med løbende bil-
leddiagnostiske og parakliniske undersøgelser samt støttende samtaler
Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling er i regionalt regi omfattet af
Sundhedsstyrelsens gældende specialeplan. På privatklinik m.v. kan igangsættelse af
medicinsk behandling af voksne varetages under hensyn til autorisationslovens bestem-
melser om omhu og samvittighedsfuldhed som præciseret i nærværende vejledning vedr.
kompetencer, tværfagligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kon-
traindikationer m.v. MDT kan etableres udenfor offentligt sygehus, f.eks. som et fast mur-
stensløst samarbejde mellem speciallæger med relevante kompetencer.
Ud fra det fastlagte opfølgningsprogram kan vedligeholdelsesbehandlingen og kontrol
eller dele af denne – ud fra en konkret og individuel vurdering ved den behandlingsan-
svarlige speciallæge ved MDT – varetages på lokalt sygehus, i speciallægepraksis eller
hos egen læge (’shared care’). Justeringer af behandlinger som f.eks. ændring af dosis
vil som regel kunne varetages decentralt i ’shared care’, men ved behov for ændringer af
det fastlagte behandlings- og opfølgningsprogram skal der henvises til eller konfereres
med speciallæge i MDT.
Der bør generelt udvises forsigtighed og anbefales tid til refleksion, hvis den pågældende
netop er begyndt at udforske sin kønsidentitet, eller hvis det kønslige ubehag er nyopstå-
et, episodisk eller kun i mindre grad påvirker den enkeltes samlede livssituation.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 13/29
I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt at tilbyde kønsmodificerende medicinsk be-
handling uden at alle ovenstående kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iværksat
behandling fra udlandet eller ved substitution af selvmedicinering. I sådanne tilfælde er
den behandlingsansvarlige speciallæge ansvarlig for vurdering af indikationen og skal
samtidig sørge for, at der sideløbende iværksættes relevant udredning og opfølgning.
Bestående psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod køns-
modificerende medicinsk behandling. Afhængigt af lidelsens art og alvorlighed kan der
være behov for behandling af lidelsen enten forud for eller samtidig med iværksættelsen
af kønsmodificerende medicinsk behandling.
Somatiske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende medicinsk
behandling med østrogener kan bl.a. være tromboembolisk risiko, cerebrovaskulær syg-
dom inkl. migræne, svær leversygdom, brystkræft m.v. Somatiske kontraindikationer og
forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende medicinsk behandling med androgener kan
bl.a. være graviditet, ustabil koronarkarsygdom, hæmatokrit > 50 %, hormonfølsomme
tumorer, meget svær akne m.v. Der er sjældent absolutte kontraindikationer ved køns-
modificerende medicinsk behandling.
Psykiatriske kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved både medicinsk og kirurgisk
kønsmodificerende behandling kan f.eks. være visse psykotiske tilstande eller autisme
med særinteresse af relevans for behandlingen.
8. Kønsmodificerende kirurgi hos
voksne
Kønsmodificerende kirurgi hos voksne omfatter indgreb på bryster og brystkasse (’øvre’
kirurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irreversible
destruktive og konstruktive kirurgiske indgreb på raske organer med betydelige både
positive og negative, fysiske og psykiske forandringer.
Den kønsmodificerende kirurgiske behandling er forbundet med risiko for alvorlige og
varige skadevirkninger, hvorfor kravene til lægens omhu og samvittighedsfuldhed gene-
relt er skærpede, herunder kravene til vurdering af lægefaglige indikationer og kontraindi-
kationer. Varigheden og karakteren af kønsligt ubehag samt resultaterne af tidligere
kønsmodificerende behandling skal således nøje vurderes og sammenholdes med vur-
dering af evt. somatiske og psykiske lidelser og tilstande samt øvrige risikofaktorer, der
kan kontraindicere kirurgi. De kirurgiske indgreb, der tilbydes, herunder deres type, om-
fang, rækkefølge og kombination m.v., skal følge etableret faglig praksis samt nationale
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 14/29
og internationale faglige retningslinjer m.v. Ved anvendelse af nye behandlingsprincipper
skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvalitetssikring (6).
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet sup-
pleres med mindst en speciallæge i plastikkirurgi med særlig erfaring og kompetencer på
området. Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-
konferencer m.v., som er beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende
medicinsk behandling. Øvrige specialer kan inddrages hvor relevant, f.eks. speciallæger i
urologi.
Før iværksættelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel
udredning og vurdering som beskrevet i afsnittet om kønsmodificerende medicinsk be-
handling. Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk undersøgelse af
bryst og kønsorganer, ligesom relevante fysiske og psykosociale forhold vedr. den på-
gældendes seksualitet og seksualliv skal være afdækket, og evt. fremtidige reproduktive
ønsker skal være drøftet.
Kønsmodificerende kirurgi, der gives som offentligt finansieret sygehusydelse, er omfattet
af Sundhedsstyrelsens gældende specialeplan. Efter vurdering og indstilling fra MDT kan
udvalgte dele af et kirurgisk behandlingsforløb hos voksne varetages på hovedfunktions-
niveau indenfor den til enhver tid gældende specialeplans rammer, f.eks. brystkirurgi og
kastration.
På privathospitaler og -klinikker kan både medicinsk og kirurgisk behandling af voksne for
egenbetaling varetages under hensyn til autorisationslovens bestemmelser om omhu og
samvittighedsfuld som præciseret i nærværende vejledning vedr. kompetencer, tværfag-
ligt samarbejde, helhedsorienteret vurdering af indikationer og kontraindikationer m.v.
8.1. Kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse
Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller bryst-
kasse indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) og tildannelse af nyt bryst-
parti med evt. genplacering af brystvorter.
Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller bryst-
kasse indgreb med brystforstørrelse, herunder indlægning af implantater.
Behandlingerne varetages af speciallæge i plastikkirurgi efter drøftelse og indstilling fra
teamets MDT-konference. Speciallægen skal sikre følgende:
At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende kirurgi på
bryst eller brystkasse
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 15/29
At psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksualitet samt psy-
kosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
At varigheden og karakteren af det kønslige ubehag samt resultaterne af tidligere
kønsmodificerende behandling er vurderet i tilstrækkeligt omfang og kan be-
grunde det kirurgiske indgreb
At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller
psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
At den pågældende er velinformeret om forventede positive effekter samt mulige
skadevirkninger ved behandlingen. Forventede forandringer bør visualiseres
At den pågældende er velinformeret om forhold vedr. forebyggelse og opsporing
af brystkræft
Hvor det er relevant, bør reversible og mindre indgribende behandlinger tilbydes før ki-
rurgi. Ligeledes skal der foretages en grundig lægefaglig vurdering af indikationer og
kontraindikationer i de særlige tilfælde, hvor dette princip fraviges.
For personer med mandligt fødselstildelt køn, bør brystforstørrelse med indlægning af
implantater sædvanligvis ikke tilbydes, før der er gennemført minimum 12 sammenhæn-
gende måneders kønsmodificerende behandling med østrogener, da det kirurgiske resul-
tat kan være mindre tilfredsstillende, og da man bør afvente effekt af hormonbehandling
på brystvækst. I mange tilfælde er op til 18-24 sammenhængende måneders østrogen-
behandling at foretrække. Det skal altid bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvor
længe effekten af medicinsk behandling skal afventes. Østrogenbehandling kan være
kontraindiceret ved visse tilstande jfr. afsnit 7.2.
På indikationen kønsligt ubehag kan der kun tilbydes brystforstørrelse, så brystet bliver
normalt anatomisk proportionelt til kropsbygningen. Vurderingen foretages af speciallæ-
gen i plastikkirurgi ud fra etableret faglig praksis. Ønske om ikke-anatomisk brystforstør-
relse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse, og behandlingen vil i
tillæg til nærværende vejledning være omfattet af reglerne om kosmetisk behandling (7).
For personer, der ved fødslen fik tildelt kvindeligt køn, gælder ikke faste krav til forudgå-
ende hormonbehandling, men det kan i udvalgte tilfælde være hensigtsmæssigt at afven-
te effekt af hormonbehandling og evt. styrketræning før tilbud om fjernelse af bryster
(bilateral mastektomi). Da der er tale om irreversible forandringer ved fjernelse af bryster,
bør der generelt udvises tilbageholdenhed ved nyopstået kønsligt ubehag.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 16/29
8.2. Kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer
Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer fjer-
nelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooforektomi),
fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af
urinrør (uretroplastik) og konstruktion af lem (falloplastik eller metoidioplastik).
Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kirurgi på kønsorganer indgreb med fjernelse af
testikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt konstruktion af skede, klitoris
og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik).
Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte suppleres indgre-
bene af permanent hårfjerning på ydre kønsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer varetages af speciallæge i pla-
stikkirurgi med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik samt øvrige relevan-
te speciallæger. Den kirurgiske behandling sker efter drøftelse og indstilling fra teamets
MDT-konference. Speciallægen skal sikre følgende:
At lovens betingelser for kastration er opfyldt, såfremt der tilbydes fjernelse af
æggestokker eller testikler, og at der, hvis relevant, foreligger tilladelse til kastra-
tion jfr. afsnit 13
At der er tale om kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende kirurgi på
kønsorganer
At psykosociale forhold er afklarede, herunder forhold vedr. seksualitet samt
psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
At varigheden og karakteren af det kønslige ubehag samt resultaterne af tidligere
kønsmodificerende behandling er vurderet i tilstrækkeligt omfang og kan be-
grunde det kirurgiske indgreb
At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller
psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
At den pågældende er velinformeret om forventede positive effekter samt om
mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder irreversible ændringer af
forplantningsevnen, forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktio-
nelt og kosmetisk resultat, risiko for varige gener fra urinveje m.v.
At forventede forandringer er visualiseret med understregning af, at forandrin-
gerne er irreversible
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 17/29
Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført
minimum 12 sammenhængende måneders kønsmodificerende hormonbehandling, med
mindre denne er kontraindiceret.
Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af
urinrør (uretroplastik) og konstruktion af penis (falloplastik eller metoidioplastik) eller før
penisamputation (penektomi) samt konstruktion af skede, klitoris og kønslæber (vagino-
plastik, kliteroplastik og labiaplastik) bør der foreligge en grundig vurdering af varigheden
og karakteren af det kønslige ubehag. Da indgrebene er destruktive og irreversible af
natur, og der er risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, bør der gene-
relt være tale om et vedholdende kønsligt ubehag og ønske om kirurgi med afklaret
kønsidentitet i minimum 12 sammenhængende måneder i overensstemmelse med de
kønskarakteristika, der søges opnået med de ønskede kirurgiske indgreb. Der bør dog
ikke stilles særlige krav til den enkeltes udlevede kønsudtryk.
Vedr. den konstruktive kirurgi af neovagina eller neopenis bemærkes, at den acceptere-
de faglige praksis på området er binær, idet sigtet med kirurgi er at skabe enten mandlige
eller kvindelige kønskarakteristika. Rækkefølge og kombination af indgreb skal i øvrigt
foretages med afvejning af hensyn til både den enkeltes præferencer, god faglig praksis
og internationale standarder.
Fjernelse af æggestokke eller testikler forud for eller samtidigt med anden kønsmodifice-
rende kirurgi som beskrevet ovenfor skal altid være fagligt velbegrundet. Omvendt er det
ikke en forudsætning for fjernelse af testikler eller æggestokke, at personen ønsker yder-
ligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer.
Fjernelse af livmoder, æggeledere, æggestokke, testikler eller penis på medicinsk indika-
tion, herunder ved forhold afledt af kønsmodificerende behandling som f.eks. celleforan-
dringer af livmoderslimhinden som følge af testosteronbehandling, er ikke omfattet af
reglerne om kastration som led i kønsskifte eller nærværende vejlednings faglige anvis-
ninger.
Såfremt der tidligere på medicinsk indikation er fjernet æggestokke eller testikler, er efter-
følgende kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer ikke omfattet af regler-
ne om godkendelse som beskrevet i afsnit 13.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 18/29
9. Behandling hos personer under
18 år
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos
personer under 18 år kræver helt særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært
teamsamarbejde, som omfatter både speciallæger i pædiatri med særlig erfaring på om-
rådet og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion samt kønsidenti-
tetsforhold samt speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri med særlig erfaring og kom-
petencer indenfor kønsidentitetsforhold hos børn og unge.
Øvrige lægelige specialer og faggrupper, f.eks. psykologer samt speciallæger i gynæko-
logi og obstetrik kan inddrages. Speciallæge i plastikkirurgi med særlige erfaringer og
kompetencer indenfor kønsidentitetsforhold kan inddrages i relevant omfang, f.eks. mhp.
information og planlægning af senere kønsmodificerende kirurgisk behandling.
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos
børn og unge kræver et helt særligt fokus på barnets eller den unges vækst og udvikling
samt familiemæssige og sociale forhold m.v. Tilbuddet skal tilpasses familien og barnet
eller den unges behov og ønsker. Personer under 18 år med ønske om sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold samt deres forældre skal have tilbud om rådgivende og
støttende samtaler, før der eventuelt påbegyndes et behandlingsforløb. Det er væsentligt,
at der sikres en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der løbende tilpasses
barnet eller den unges alder og udvikling.
Opstart af behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner) og af kønsmodi-
ficerende behandling forudsætter en vurdering ved speciallæge. Hvornår den unge kan
indgå i et udrednings- og behandlingsforløb, må bero på en konkret vurdering ved speci-
allægen med drøftelse i MDT. Der er således ikke fastsat en nedre aldersgrænse, men
der bør udvises særlig og skærpet faglig opmærksomhed, jo tidligere behandlingen tilby-
des.
Den forløbsansvarlige speciallæge har det overordnede ansvar for løbende at informere
barnet eller den unge samt dennes forældre, og for at der bliver indhentet samtykke.
Sundhedspersonalet skal være særligt opmærksomt på Sundhedslovens skærpede reg-
ler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 år, selv kan give
informeret samtykke til behandling (8). I det omfang, der er uenighed mellem forældrene
og den unge, der er fyldt 15 år, og som efter en sundhedsfaglig vurdering forstår konse-
kvenserne af sin stillingtagen, er kompetencen til at samtykke endegyldigt lagt hos den
unge.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 19/29
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at det samlede tilbud er helhedsorienteret
og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompetent.
Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv og skal omfatte
en grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og fami-
lieforhold, ligesom forhold vedr. seksualliv og forplantningsevne skal inddrages. Udred-
ningsprogrammet skal også inddrage en grundig vurdering af, om der foreligger somati-
ske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver vurdering og behandling forud for
behandling, eller som kan kontraindicere denne.
Indholdet af det samlede tilbud tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge under
hensyntagen til etableret faglig praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer
m.v. Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med behandling af kønsidentitets-
forhold hos børn og unge, hvorfor der stilles særligt skærpede krav til sundhedspersona-
lets omhu og samvittighedsfuldhed, herunder skærpede krav til information og samtykke.
Da der er tale om nye behandlingsprincipper, skal der sikres relevant og systematisk
erfaringsopsamling og kvalitetssikring (9).
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der løbende og efter behov afholdes
MDT-konferencer med deltagelse af de involverede speciallæger og andet personale, og
at der i tilslutning hertil løbende udarbejdes status over forløbet. Den behandlingsansvar-
lige speciallæge kan – indenfor de generelle rammer og retningslinjer fastsat af MDT –
løbende justere og tilpasse behandlingstilbuddet.
Behandling hos børn og unge omfatter reversible behandlinger som supprimerende hor-
monterapi (’stophormoner’ som f.eks. GnRH-analoger), potentielt irreversible kønsmodifi-
cerende behandlinger med østrogener eller androgener og i sjældne tilfælde irreversibel
brystkirurgi. Før tilbud om behandling skal der være foretaget en grundig vurdering af
psykosociale forhold, og evt. behandlingstilbud bør overvejes i et udviklingsmæssigt per-
spektiv. Behandlingstilbud skal overvejes trinvist, fra reversible til irreversible, og ved
trinskift skal både den unge og forældrene have erkendelse af de fulde effekter af be-
handlingen.
Behandling med stophormoner og kønsmodificerende medicinsk behandling af personer
under 18 år skal varetages af teamets speciallæge i pædiatri med særlig erfaring og
kompetencer indenfor pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion. Speciallægen
skal forud for iværksættelse af nye behandlingstilbud sikre, at der er foretaget en aktuel
og grundig faglig vurdering ift. effekten af tidligere behandlinger, indikationer og kontrain-
dikationer. Derudover skal det sikres, at denne status hvor relevant er drøftet ved MDT-
konference. Ud fra det fastlagte behandlings- og opfølgningsprogram kan dele af be-
handlingen som f.eks. hormonindsprøjtninger varetages på lokal pædiatrisk specialafde-
ling i regi af formaliserede samarbejdsaftaler.
Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) og behandling med østrogener eller
androgener skal speciallægen i pædiatri ved iværksættelse af nyt behandlingstilbud sikre,
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 20/29
at der foreligger en aktuel vurdering af følgende forhold med proportionalt hensyn til risici
og reversibilitet ved ønsket behandling:
At der er tale om vedholdende og betydeligt kønsligt ubehag, som er fremkom-
met eller forværret ved pubertetens begyndelse og ledsaget af ønske om be-
handling
At de psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekvenser af
behandlingen
At kontraindikationer og risikofaktorer er afklarede, herunder at somatiske eller
psykiske lidelser er afdækkede og behandlet i relevant omfang
At barnet eller den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede
om og har samtykket til behandlingen, herunder oplyst om forventede effekter og
mulige skadevirkninger. Det skal særligt understreges, at der er tale om nye be-
handlingsprincipper med begrænsede erfaringer
At der tilbydes rådgivning og støtte til den unges afklaring af egen kønsidentitet
At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på
løbende justering af behandlingen med vurdering af effekter og mulige skade-
virkninger, herunder vurdering af højdevækst, knoglesundhed, relevante løbende
billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser m.v.
Supprimerende hormonterapi (stophormoner) kan som udgangspunkt tilbydes ved Tan-
ner stadium 2 eller højere. Kønsmodificerende medicinsk behandling med østrogener
eller androgener kan tilbydes, når effekten af supprimerende hormonterapi er vurderet og
forudsætter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering under hensyntagen til den
enkeltes præferencer og forhold.
Henvisning til epilering jfr. afsnit 10 kan være relevant i nogle tilfælde. I helt særlige til-
fælde, og efter drøftelse ved MDT-konference på baggrund af en aktuel vurdering, kan
der tilbydes henvisning til brystkirurgi. Øvrig kønsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til
unge under 18 år.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 21/29
10. Øvrige tilbud
Den enkelte kan frit henvende sig til bopælskommunen mhp. en udredningssamtale til
vurdering af tilbud om audiologopædisk specialundervisning til modificering af stemmen
og talen. Bopælskommunen kan ligeledes søges om tilskud til paryk eller anden hoved-
beklædning ved varigt hårtab som følge af kønsmodificerende behandling.
Efter en individuel vurdering med drøftelse ved MDT-konference kan der som led i den
kønsmodificerende behandling i regionalt regi tilbydes øvrig behandling i relevant om-
fang, såfremt betingelser for kønsmodificerende behandling i øvrigt er opfyldt. Ved per-
soner, der ved fødslen fik tildelt mandligt køn, kan der ved utilstrækkelig effekt af audiolo-
gopædisk specialundervisning henvises til oto-rhino-laryngologisk specialafdeling til vur-
dering mhp. stemmebåndsplastik.
Tilsvarende kan der henvises til dermatologisk afdeling eller speciallægepraksis mhp.
epilering ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet. Øvrige indgreb som ansigtskirurgi, strube-
hovedreduktion, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi og
kun ved betydelige funktionelle og psykologiske gener.
11. Rettigheder
Kønsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg (10), hvilket
betyder, at en person, der er fuldt udredt, og som er henvist til kønsmodificerende ’øvre’
eller ’nedre’ kirurgi, ikke kan vælge at blive behandlet på et evt. aftalesygehus, hvis bo-
pælsregionen ikke inden for 30 dage kan tilbyde kønsskifteoperation. I betragtning af, at
kønsligt ubehag kan være forbundet med en betydelig påvirkning af den enkeltes livssi-
tuation, og at den enkelte kan have haft lange udrednings- og behandlingsforløb, bør
kønsmodificerende kirurgi tilbydes indenfor rimelige tidsfrister.
For al udredning og for al øvrig behandling som beskrevet i denne vejledning gælder de
almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg og for ret til udredning, hvis det er
fagligt muligt, indenfor 30 dage m.v.
Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sund-
hedsfaglig virksomhed forstås ikke kun behandling og pleje, som udføres af sundheds-
personalet, men også forhold som information og indhentelse af samtykke, udfærdigelse
af lægeerklæringer, journalføring og overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. Der kan
kun klages over forhold, der ligger maksimalt fem år tilbage fra den dag, klagen indsen-
des digitalt til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to år, hvis
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 22/29
klager har haft kendskab til, eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbe-
handling.
Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks.
hvis man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og
udvidet frit sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.
Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opførsel, arbejdets tilret-
telæggelse, lokaleforhold, mad og rengøring, skal rettes til regionens ledelse.
Ved skade i forbindelse med en behandling eller en undersøgelse kan der søges om
erstatning ved Patienterstatningen.
12. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksom-
hed, og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker
m.v. har pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale
myndigheder.
Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS) udvikles og vedligeholdes af Sund-
hedsdatastyrelsen og bruges primært inden for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med
registrering af sundhedsfaglige ydelser i de patientadministrative systemer og efterføl-
gende indberetning til Landspatientregistret (LPR).
I SKS indgår danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret på Ver-
denssundhedsorganisationen, WHO’s ICD-10 og operationsklassifikationen, baseret på
den nordiske NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.
Til registrering af kontakter vedr. kønsidentitetsforhold kan kontaktkoden DZ768E1 (kon-
takt pga. transkønnethed) generelt anvendes ved kønsmodificerende udredning og be-
handling – både medicinsk og kirurgisk – hos voksne som beskrevet i denne vejledning,
mens DZ768E2 (kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen) tilsvarende kan an-
vendes ved udredning og behandling hos personer under 18 år.
Ved kodning af behandling bør disse kontaktårsager suppleres med relevante behand-
lings- og ydelseskoder, som f.eks. BBHG0 (behandling med kvindeligt kønshormon),
BBHG1 (behandling med mandligt kønshormon), BBHF5 (behandling med hypotha-
lamushormoner og -analoger), KLEE40 (konstruktion af vagina) m.v. Tilstande eller lidel-
ser, der er bestående, eller som erkendes i forløbet, skal i relevant omfang kodes som
bidiagnoser efter generelle principper for dokumentation.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 23/29
13. Om kastration
Efter gældende regler (11) kan en person blive kastreret som led i kønsskifte, hvis perso-
nen er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konse-
kvenserne heraf.
Ved kastration forstås et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke) fjer-
nes, eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i
kønsskifte forstås som indgreb, hvor testikler eller æggestokke fjernes uden anden læge-
faglig indikation end kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling.
Kastration kræver som udgangspunkt ikke Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det er
således en klinisk beslutning, der træffes af den ansvarlige speciallæge, med inddragelse
af patienten, og efter relevant drøftelse på teamets MDT-konference, se også afsnit 8.2.
Kastration af personer under 18 år er ikke tilladt.
13.1. Særlige forhold hvor kastration kræver tilladelse
I helt særlige tilfælde, som beskrevet i sundhedslovens §§ 110 og 111 skal personen,
eller dennes værge, søge om Sundhedsstyrelsens tilladelse til, at kastration kan udføres
som led i kønsskifte. Det gælder bl.a., hvor personen pga. sindssygdom, hæmmet psy-
kisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid er
ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, eller hvor det pga. personens sinds-
sygdom, hæmmede psykiske udvikling, eller øvrige sjælelige tilstand, herunder svag
begavelse, er betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om kastration.
Reglerne har specifikke krav til ansøgningens udformning samt krav til lægelig vejledning
om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være
forbundet med indgrebet. Det fremgår desuden af reglerne, at Sundhedsstyrelsen ikke
må tillade kastration af personer under 18 år, ligesom der er særlige regler for værgemål
hos voksne inhabile.
Den person, som ønsker kastration som led i kønsskifte, eller dennes værge, skal sende
en ansøgning til Sundhedsstyrelsen.
Ansøgningen skal være dateret, underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
Ansøgerens navn, bopælsadresse og CPR-nummer
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 24/29
Hvilke kønskirtler der ønskes fjernet, hvor længe ønsket om kastration har be-
stået samt begrundelser for ønsket om kastration ud fra den enkeltes situation
og kønsidentitetsforhold
Hvem der har varetaget hidtidig udredning og kønsmodificerende behandling
Tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelse fra speciallæger ved
det MDT, hvor udredning og kønsmodificerende behandling er varetaget samt –
hvis relevant – tilladelse til at indhente udtalelse fra Retslægerådet.
Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erklæring fra speciallæge i psykiatri ved det
MDT, hvor ansøger har været i udredning og behandling. Såfremt ansøger ikke har væ-
ret udredt eller behandlet i Danmark, rådgiver Sundhedsstyrelsen ansøgeren om at blive
henvist til kønsidentitetsklinik ved offentligt sygehus nærmest ansøgers bopæl. Resulta-
ter af udenlandske udredningsforløb kan ud fra en konkret vurdering ved speciallæge i
psykiatri ved MDT erstatte hele eller dele af udredningen.
Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne, sender Sund-
hedsstyrelsen en tilladelse til kastration til ansøger og meddeler samtidig tilladelsen til
den kønsidentitetsklinik, som har udarbejdet erklæringen.
Hvis erklæringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give
tilladelse, kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retslægerådet. Vurderer Sundhedssty-
relsen, at betingelserne ikke er opfyldt, partshøres ansøgeren, inden styrelsen træffer
endelig afgørelse.
Erklæringen skal være udfærdiget eller godkendt af den ansvarlige speciallæge i psykiatri
og indeholde følgende:
En redegørelse for det samlede udredningsforløb, herunder væsentlige forhold i sy-
gehistorien og væsentlige resultater af undersøgelser og vurderinger
En beskrivelse af den kønsmodificerende behandling ansøger har modtaget, herun-
der type, varighed og resultat
En vurdering af varighed og omfang af kønsligt ubehag og ønske om kastration
En beskrivelse af den lægelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets
beskaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet
med indgrebet
En vurdering af ansøgers habilitet, herunder om ansøger vurderes at kunne overskue
konsekvenserne heraf, herunder særligt en vurdering af sindssygdom, hæmmet psy-
kisk udvikling og øvrige sjælelige forhold hos personen, som kan være relevante for
Sundhedsstyrelsens vurdering jfr. reglerne i sundhedslovens §§ 110 og 111
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 25/29
Øvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens be-
handling af ansøgningen.
Erklæringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion på udredningsforløbet
med angivelse af, om der er forhold, som ud fra en faglig vurdering taler afgørende imod
ansøgeres ønske om kastration som led i kønsskifte.
Ved modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte vil Sund-
hedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagelsen tilsende ansøger kvittering og
evt. information om manglende formelle forhold ved ansøgning. Når der er modtaget en
fyldestgørende ansøgning, vil Sundhedsstyrelsen senest 8 kalenderdage efter modtagel-
sen indhente en erklæring fra den kønsidentitetsklinik, hvor ansøgeren har været i et
udredningsforløb. Sædvanligvis skal klinikken fremsende erklæring senest 30 kalender-
dage fra modtagelsen af styrelsens henvendelse. Ved modtagelsen af fyldestgørende
erklæring fra kønsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration
til ansøger senest 30 kalenderdage fra modtagelsen af erklæringen. Ved behov for ind-
hentelse af udtalelse fra Retslægerådet vil styrelsens sagsbehandlingstid være stillet i
bero indtil modtagelse af rådets udtalelse.
Sundhedsstyrelsens afgørelser efter sundhedslovens §§ 115 og 116 kan indklages for
Sundheds- og Ældreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens
faglige skøn.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
2424873_0026.png
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 26/29
14. Ordliste
Behandling
En sundhedsfaglig indsats der sigter på at påvirke fysiske eller psykiske processer, til-
stande og forhold i en bestemt retning.
Fødselstildelt køn
Det køn, der konstateres ved fødslen, og dermed tildeles det nyfødte barn.
Indikation
En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og begrundelse for et konkret behandlings-
tilbud.
Juridisk kønsskifte
Ændring af kønsbetegnelse, personnummer og evt. fornavn i CPR – Det Centrale Per-
sonregister.
Kastration
Kirurgisk fjernelse af æggestokke eller testikel, eller anden varig reduktion af disses funk-
tion.
Kontraindikation
Sundhedsfagligt forbehold ved behandling. Tilstand eller faktor som øger risikoen ved at
udføre en bestemt behandling. En absolut kontraindikation er en tilstand, som forbyder
anvendelsen af behandlingen i det hele taget.
Kønsligt ubehag
En tilstand af ubehag som følge af uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og
kønsidentitet.
Kønshormoner
Steroidhormoner af typerne androgener, østrogener eller progesteron. Produceres natur-
ligt i kroppen af kønskirtlerne (æggestok eller testikler) samt i mindre omfang i binyrerne
samt i fedt- og levervæv. Kan tilføres kroppen som syntetisk fremstillede lægemidler.
Kønsidentitet
Den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit køn.
Kønskarakteristika
De legemlige egenskaber der kendetegner og differentierer kønnet, herunder de primære
kønskarakterer som typen af indre og ydre kønsorganer der kan konstateres ved fødslen
eller de sekundære kønskarakterer som skægvækst, brystudvikling m.v., der kan udvikle
sig ved puberteten.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
2424873_0027.png
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 27/29
Kønsmodificerende behandling
Medicinsk eller kirurgisk behandling der har til formål at ændre kønskarakteristika og
understøtte den enkeltes kønsidentitet.
Kønsskifteoperation
Kønsmodificerende kirurgisk behandling.
Kønsudtryk
Måden at udtrykke sit køn, f.eks. ved valg af tøj, frisure, makeup, aktiviteter, bevægelser,
tale, social omgang m.v.
Kønsuoverensstemmelse
Uoverensstemmelse mellem fødselstildelt køn og kønsidentitet (engelsk: Gender incon-
gruence)
Observation
En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvikling eller effekt af iværksat behandling
overvåges og afventes.
Informeret samtykke
En habil persons frivillige accept af tilbudt sundhedsfaglig indsats på baggrund af infor-
mation om denne fra den ansvarlige sundhedsperson.
Seksualitet
En integreret del af et hvert menneskes personlighed. Seksualiteten er et basalt behov
og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter af livet.
Seksualitet skal ikke forveksles med seksuel orientering eller seksuel praktik.
Stophormoner
Lægemidler der hæmmer den enkeltes egen produktion af kønshormoner eller virkningen
af disse. Kaldes også hormonblokkere, supprimerende hormonbehandling m.v. GnRH-
analoger er én type syntetisk fremstillet stophormon.
Sundhedsfaglig hjælp
Rådgivning, støtte, udredning, observation, behandling, opfølgning, rehabilitering m.v.,
der ydes af sundhedspersoner og af sundhedsvæsenet.
Sundhedsperson
En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er autoriseret af de centrale myndighe-
der.
Udredning
En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold afdækkes systematisk, herunder
både fysiske, psykiske og sociale forhold.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 28/29
15. Referencer
1) Lovbekendtgørelse nr.990 af 18. august 2017. Bekendtgørelse af lov om autorisation
af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. § 17.
2) Lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018. Bekendtgørelse af sundhedsloven
(sundhedsloven). Jfr. § 214.
3) Sundhedslovens §§ 207-209, se også: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om
udmøntning af sundhedslovens § 208 om specialeplanlægning.
4) Lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017. Bekendtgørelse af lov om Det Centrale
Personregister.
5) Sundhedslovens kapitel 5, jfr. bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om in-
formation og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning
nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af hel-
bredsoplysninger mv.
6) Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 11052 af 2. juli 1999 vedr. indførelse af nye be-
handlinger i sundhedsvæsenet.
7) Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtgørelse om kosmetisk behandling.
8) Sundhedslovens § 17.
9) Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 11052 af 2. juli 1999 vedr. indførelse af nye be-
handlinger i sundhedsvæsenet.
10) Sundhedslovens §§ 82b og 87, se også § 21 i Bekendtgørelse nr. 293 af 27. marts
2017. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.
11) Sundhedslovens kapitel 33, se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014.
Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1273: Spm. om kommentar til præsentation fra Emil Ottesen og Matthias Kalmeyers foretræde om hjemtagelse af phalloplastik til Danmark m.m., til sundhedsministeren
2424873_0029.png
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Side 29/29
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk