SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1271: Spm. om det er rimeligt, at borgere med diabetes oplever, at de kan miste deres job som chauffør eller ikke kan søge ind på uddannelser på grund af helbredskravene til kørekort, når insulinbehandling og teknologi gennem det seneste årti har ændret forudsætningerne betydeligt, til transportministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Sundhedsudvalget

Folketinget

28. maj 2021

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Sundhedsudvalget har i brev af 5. maj 2021 stillet mig følgende

spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1271:

Finder ministeren, at det er rimeligt, at borgere med diabetes ople-

ver, at de kan miste deres job som chauffør eller ikke kan søge ind

på uddannelser på grund af helbredskravene til kørekort, når insu-

linbehandling og teknologi gennem det seneste årti har ændret for-

udsætningerne for at håndtere - særligt type 1-diabetes - betyde-

ligt?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-

gende, som jeg kan henholde mig til:

”De specifikke helbredskrav til diabetes fremgår af kørekortbe-

kendtgørelsens bilag 2, punkt E, samt punkt 6 i vejledning om hel-

bredskrav til kørekort. Reglerne om diabetes er desuden en følge af

implementeringen af 3. kørekortdirektiv. Der er således tale om

EU-regler.

Retningslinjerne i vejledningen er fastsat af Styrelsen for Patient-

sikkerhed i samarbejde med Færdselsstyrelsen.

Reglerne om helbredskrav til diabetes, herunder type 1 diabetes, er

fastsat ud fra en afvejning af hensynet til det overordnede sam-

fundsmæssige behov for sikker afvikling af trafikken over for hen-

synet til den konkrete borgers behov for til enhver tid mobilt og

fleksibelt at kunne transportere sig rundt på et motorkøretøj privat

eller erhvervsmæssigt.

Der stilles større krav i forhold til kørekort til lastbil og bus, herun-

der særligt erhvervsmæssig personbefordring med bus, end til kø-

rekort til bil. Årsagen er, at førere med kørekort til store køretøjer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1271: Spm. om det er rimeligt, at borgere med diabetes oplever, at de kan miste deres job som chauffør eller ikke kan søge ind på uddannelser på grund af helbredskravene til kørekort, når insulinbehandling og teknologi gennem det seneste årti har ændret forudsætningerne betydeligt, til transportministeren

Side 2/3

ofte bruger køretøjet erhvervsmæssigt og derfor ofte tilbringer læn-

gere tid bag rattet, hvilket i sig selv øger risikoen for lavt blodsuk-

ker (hypoglykæmi). Risikoen for lavt blodsukker kan også øges på

grund af potentiel uregelmæssig livsførelse og madindtag. Herud-

over kan konsekvenserne af ulykker med store køretøjer også være

mere alvorlige sammenlignet med ulykker med små køretøjer.

Hvis der ikke er tilfælde af lavt blodsukker, vil sygdommen normalt

ikke påvirke den pågældendes egnethed til at føre bil eller lastbil,

hvis den pågældende i øvrigt har erkendelse af sin sygdom, er i

stand til at kontrollere sygdommen på tilfredsstillende måde og har

den fornødne egenomsorg i forbindelse med bilkørsel.

Fordi medicinen mod diabetes i sig selv kan medføre lavt blodsuk-

ker, stilles der større krav i forhold til den lægelige dokumentation

i disse tilfælde, hvilket betyder, at den behandlende læge ud over

den almindelige lægeerklæring, kørekortattesten, også skal udfylde

den særlige diabetesattest. I forhold til førerretten til store køretø-

jer stilles der desuden krav om, at der ikke må være komplikationer

i form af eksempelvis synssvækkelse, nervegener eller kognitiv

svækkelse.

Efter gældende praksis kan personer med type 1 diabetes ikke have

kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med bus. Årsagen

er, at den potentielle risiko for at skade mange menneskeliv i disse

tilfælde er ekstra stor.

Kørekort til almindelig bil kan højst udstedes med en gyldighed på

fem år, hvis pågældende er i medicinsk behandling for diabetes.

Kørekort til tunge køretøjer kan højst udstedes med en gyldighed

på tre år, hvis den pågældende er i medicinsk behandling. Disse

krav er en følge af EU-regler, og kan derfor ikke ændres nationalt.

Det er dog muligt individuelt at fastsætte en kortere gyldighedspe-

riode.

Færdselsstyrelsen er opmærksom på de forbedrede muligheder for

at kontrollere sygdommen, herunder med eksempelvis glukosesen-

sor. Dog vurderes hensynet til færdselssikkerheden fortsat at veje

tungere. Helbredskravene vurderes som nævnt kun at være til hin-

der for personer med type 1 diabetes, som ønsker at erhverve køre-

kort til erhvervsmæssig personfordring til bus. Helbredskravene

vurderes i øvrigt ikke at være til hinder for, at borgere med diabe-

tes kan søge optagelse på en given uddannelse.”

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht