Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-11-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMAGH
Sagsnr.: 2015756
Dok. nr.: 1472405
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 126 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 126:
”Hvad
er begrundelsen for manglende influenzavaccinationer i almen praksis? Og har
myndighederne overvejet en anden distribution af vaccinerne, således at det sikres,
at de praktiserende læger har vaccinerne nok til deres patienter?”
Svar:
Der er for tiden stor global efterspørgsel på influenzavacciner, og producenter verden
over melder, at de ikke har flere vaccinedoser på lager. Sundhedsmyndighederne har
spurgt og spørger fortsat producenterne med jævne mellemrum, om de har fået le-
dige vacciner. Det har imidlertid ind til videre ikke være muligt at indkøbe yderligere
vaccinedoser.
På grund af coronasituationen i Danmark har regeringen forventet et behov for et
øget antal influenzavacciner. Der er derfor til influenzasæsonen 2020/21 indkøbt 1,6
millioner doser influenzavaccine. Dette er en væsentlig øgning i forhold til tidligere
år. Til sammenligning er der tidligere år indkøbt omkring 1 million doser influenzavac-
cine.
Med det indkøbte antal influenzavacciner er det estimeret, at 75 % af personer om-
fattet af anbefalingen om vaccination (personer i særlig risiko for alvorlige sygdoms-
forløb og sundheds- og plejepersonale) kan vaccineres. Det svarer til den vaccinati-
onstilslutning, som WHO og Sundhedsstyrelsen har som målsætning. Disse grupper
tilbydes vaccinen gratis.
Den store efterspørgsmål på og tilslutning til vaccinationsprogrammet er således ud-
tryk for en succes, som er med til at skabe en beskyttelse med influenza i samfundet,
der er så effektiv, som det aktuelt er praktisk muligt.
Statens Serum Institut har på nuværende tidspunkt udleveret omkring 1,5 millioner
doser influenzavacciner. Af de udleverede vacciner er ca. 58 % distribueret til prakti-
serende læger, 24 % til apoteker, 16 % til private vaccinationsklinikker og 2 % til øv-
rige kunder (primært offentlige aftagere
–
fx regioner, speciallæger/andre læger o.
lign.). Således er almen praksis langt den største aftager af vaccinerne.
Statens Serum Institut har dertil tilbageholdt et mindre lager af influenzavacciner på
ca. 100.000 doser 4-valente influenzavacciner. Statens Serum Institut har fra den
4. november 2020 åbnet op for bestilling af disse influenzavacciner.