Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-06-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAIM
Sagsnr.: 2108507
Dok. nr.: 1731290
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1251
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 1251:
”Vil
ministeren estimere udgifterne til at udvide den gratis kommunale tandpleje til
også at gælde 18-25 årige?”
Svar:
Nedenstående beregning bygger på vederlagsfri tandpleje for 18-25-årige som en ud-
videlse af den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
I første kvartal af 2019 var der ca. 611.000 personer i aldersgruppen 18-25 år
1
.
Udgifterne er beregnet eksklusiv adfærd. Beregningerne tager således ikke højde for,
at ændringer i tilskud kan have betydning for, hvor mange personer, hvor ofte eller
hvem der vælger at gå til tandlægen. Vederlagsfri tandpleje til borgere vil have betyd-
ning for antallet af borgere der går til tandlæge, hvilket er svært at beregne et skøn
over.
Udgiftsskønnet er baseret på en antagelse om, at udgifterne ved at udvide børne- og
ungdomstandplejen vil være de samme pr. årgang som i dag. I dag er udgifterne i
børne- og ungdomstandplejen ca. 1,6 mia. kr. for alle 0-17-årige (18 årgange). Forbru-
get af tandlægeydelser må formodes at variere en del afhængigt af alderstrin, men
svarer til ca. 89 mio. kr. pr. årgang. Udgifterne ved at udvide den vederlagsfrie børne-
og ungdomstandpleje til 18-25-årige vurderes således at være mellem 600-800 mio.
kr. årligt.
De 600-800 mio. kr. skal imidlertid modregnes det offentliges udgifter til tilskud til
tandbehandling for 18-25-årige i voksentandplejen.
I dag får 18-25-årige tilskud til tandpleje i praksistandplejen for ca. 119. mio. kr. Det
svarer til ca. 15. mio. kr. pr. årgang. Med reduktionen i tilskud til voksentandplejen
indregnet i udgiftsskønnet vurderes vederlagsfri tandpleje til 18-25-årige at beløbe sig
til 500-700 mio. kr. årligt. Dertil kommer udgifter til kapacitetsudbygning i den kom-
munale tandpleje.
1
Danmarks Statistik