Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-06-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2108603
Dok. nr.: 1773322
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1242
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 1242:
”SSI
forlanger, at et biocid skal virke på maximalt 30 sekunder. SSI har erkendt, og
der er evidens for, at alkoholdesinfektion slet ikke slår alle mikroorganismer ihjel.
Der er evidens for, at alkoholdesinfektion skaber multiresistente mikroorganismer,
hvilket giver rigtig mange ekstra indlæggelser på hospitalerne (ca. 100.000 i Dan-
mark), og som medfører ca. 3000 dødsfald om året i Danmark, og det koster
staten milliarder af kroner. Der er evidens for at alkoholdesinfektion er mutagent,
teratogent, kardiogent, giver allergier, er farligt at indtage, og at selv dampene fra
midlet er farligt for brugeren at indånde. Denne evidens er også er kendt af SSI.
Hvilke mikroorganismer mener ministeren, at det er i orden, at produktet ikke slår
ihjel, inden for de 30 sekunder?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som oply-
ser følgende:
./.
”Jf.
svar på spm. 1238 har alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler den ønskede ef-
fekt over for bakterier, gærsvampe og kappebærende virus (herunder SARS-CoV-2)
ved en indgnidningstid på 30 sekunder, men kun begrænset effekt over for ikke-kap-
pebærende virus og skimmelsvampe og ingen effekt på bakteriesporer. Anbefalingen
er derfor, at ved forekomst af diarré med konstateret eller mistanke om ikke-kappe-
bærende virus f.eks. norovirus/”Roskildesyge” eller sporedannende bakterier f.eks.
Clostridium difficile) skal håndhygiejne foregå ved håndvask med vand og sæbe efter-
fulgt af hånddesinfektion.
Alkoholdesinfektion skaber ikke multiresistente mikroorganismer. Der er ingen evi-
dens for, at alkohol skulle inducere resistens over for desinfektionsmidler eller kryds-
resistens over for antibiotika. Andre typer aktivstoffer (f.eks. triclosan og visse kvar-
tære ammoniumforbindelser) er ved laboratorieforsøg mistænkt for at selektere for
resistens og muligvis krydsresistens ved anvendelse af koncentrationer langt under
de, som anvendes ved desinfektionsprocedurer. Der foreligger dog ikke kliniske stu-
dier, som efterviser disse mistanker.
Alkoholdesinfektion er hverken nationalt eller internationalt kategoriseret som væ-
rende mutagent, teratogent, kardiogent eller allergifremmende. Alkohol er kun ved
excessiv (overdreven) oral indtagelse i visse tilfælde dokumenteret at have mutagent,
teratogen og kardiogen effekt. Den meget begrænsede indtagelse, som sker ved ind-
ånding eller optagelse via hud og slimhinder som følge af hånddesinfektion, har ikke
disse effekter.”