Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2413652_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-06-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2108603
Dok. nr.: 1772947
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1238
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 1238:
”SSI
kender kun til alkoholdesinfektion og har ikke erfaring med andre produkter.
Hvorfor betragter ministeren SSI som værende eksperter i desinfektion, når SSI
ikke kender til andre midler og derfor ikke har kendskab til den udvikling og
innovation, der er på området?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som oply-
ser følgende:
”Der
findes mange studier, som viser, at alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler
har ønsket effekt over for bakterier, gærsvampe og kappebærende virus (herunder
SARS-CoV-2) ved en indgnidningstid på 30 sekunder. 30 sekunder er den indvirknings-
tid, som man har konsensus om at anvende i det danske sundhedsvæsen, idet en
længere indvirkningstid ikke er realistisk at skulle anvende i praksis. Denne effekt er
både vist ved brug af europæiske standarder og i kliniske studier. Desuden har alko-
holbaserede produkter begrænsede bivirkninger f.eks. i form af udtørring af huden
og svie ved brug på ikke intakt hud, hvilket kan afhjælpes ved almen hudpleje.
SSI kender og har vurderet flere ikke-alkoholbaserede (vandbaserede) produkter. SSI
er endnu ikke blevet introduceret for et produkt, der har lignende dokumenterede ef-
fekt, som de alkoholbaserede produkter ved en indgnidningstid på 30 sekunder, og
som ikke er tilsat problematiske stoffer, der kan give bivirkninger, f.eks. i form af
håndeksem. Der er kun begrænset dokumentation og klinisk viden om disse produk-
ter, ligesom eventuelle bivirkninger ved brug af disse produkter kun er sparsomt eller
ikke belyst. SSI har derfor ikke kunnet anbefale nogle af disse produkter til brug i
sundhedssektoren.
SSI har mange års erfaring med at vurdere produkter til desinfektion i sundhedssekto-
ren. SSI har en gratis, frivillig ordning, hvor producenter/leverandøre kan anmode SSI
om en vurdering af et produkt til hånddesinfektion. SSI har flere gange været i kon-
takt med firmaet Pureclean ved Asger Juul-Lassen, som sælger produktet Bright Wa-
ter, og foreslået, at firmaet gratis har kunnet indsende den påkrævede dokumenta-
tion for, at SSI kan foretage en vurdering af produktet på lige fod med andre produk-
ter. Pureclean/Asger Juul-Lasse
har ikke i dse dt de påkrævede doku e tatio .”
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1244: MFU spm. om ministeren mener, at et produkt, der slet ikke slår alt ihjel på maksimalt 30 sekunder, er bedre end et produkt, der skal bruge lidt længere tid på at slå mikroorganismerne ihjel, men som slår alt ihjel eller i det mindste, alt det er testet mod, til sundhedsministeren
Magnus Heunicke
/
Louise Sevel Lundstrøm
Side 2