Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-06-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2108412
Dok. nr.: 1739535
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1230
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1230:
”Hvordan
forklarer ministeren diskrepansen mellem ministerens tilkendegivelser på
samråd 29/4-21, om at resultaterne i Danskernes Rygevaner 2019 ikke direkte kan
sammenlignes med resultaterne i Danskernes Rygevarer 2018, og Institut for Folke-
sundhed, Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsens bemærkninger - som oplyst un-
der samrådet
–
om, at Danskernes Rygevaner 2019 godt kan sammenlignes med tidli-
gere år?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henvise til:
”I
sommeren 2019 besluttede Sundhedsstyrelsen og samarbejdsparterne Kræftens
Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen, at Danmarks Statistik skulle gen-
nemføre undersøgelsen Danskernes Rygevaner 2019, og at der heraf ville ske et skift i
dataindsamlingsmetoden, som bl.a. ville forbedre grundlaget for at anvende data til
yderligere analyser samt forbedre repræsentativiteten i undersøgelsen. Hvor udvæl-
gelsen af respondenter i en årrække var sket blandt leverandørers internetpanel,
skete udvælgelsen af respondenter til Danskernes Rygevaner 2019 ved statistisk til-
fældig udvælgelse ved brug af CPR-registret. Samtidig har invitationen til deltagelse i
web-undersøgelsen været sendt pr. mail til paneldeltagerne, mens invitationen til
deltagelse i Danskernes Rygevaner 2019 blev sendt en invitation via. e-boks.
Forud for beslutningen om metodeskiftet bad Sundhedsstyrelsen i foråret 2019 Dan-
marks Statistik og Statens Institut for Folkesundhed om at vurdere, hvorvidt omtalte
skift i dataindsamlingsmetoden ville forårsage et databrud
1
, der kunne betyde, at
data fra den nye undersøgelse ikke kunne sammenlignes med data fra tidligere års
undersøgelser.
Statens Institut for Folkesundhed vurderede, at et skift til Danmarks Statistik ville for-
bedre datakvaliteten og pointerede desuden, at der ville være tale om et databrud,
men at det ville være muligt at sammenligne med nogle forbehold. Danmarks Stati-
stik vurderede ligeledes, at det ville være muligt at sammenligne med en række for-
behold.
1
Databrud betyder, at der er sket en ændring i data over tid, som kan have betydning for sam-
menligning af data før og efter tidspunktet for ændringen