Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2407718_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-06-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2108411
Dok. nr.: 1739441
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1228
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1228:
”Hvornår
inden for de seneste 10 år er antallet af respondenter hhv. udvælgelsen af
respondenter til udarbejdelsen af Danskernes Rygevaner ændret og med hvilke be-
grundelser?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen bemærker i forbindelse med deres bidrag, at de forstår spørgsmå-
let som, hvornår der inden for de seneste 10 år er ændret i antallet af respondenter
og i metoden for udvælgelse af respondenter i forbindelse med udarbejdelse af Dan-
skernes Rygevaner samt hvilke begrundelser, der har været for disse ændringer.
Sundhedsstyrelsen har på den baggrund leveret følgende bidrag, som jeg kan henvise
til:
”Udvælgelse
af respondenter
Danskernes Rygevaner er gennemført hvert år i perioden 2010-2020.
I perioden 2010-2018 har TNS Gallup (2010 og 2013-2018) og Epinion (2011-2012)
gennemført undersøgelsen, og udvælgelsen af respondenter har taget afsæt i leve-
randørernes internetpanel.
Internetpanelet består af personer, der er rekrutteret af leverandørerne, og som der-
med frivilligt har meldt sig til at deltage i en række undersøgelser. Blandt dette inter-
netpanel laves et tilfældigt udtræk af respondenterne gennem stratificerede grupper.
Når leverandøren udvælger respondenter fra stratificerede grupper betyder det, at
leverandøren har delt stikprøven op i udvalgte undergrupper, fx forskellige alders-
grupper, og på baggrund af disse grupper udvælger proportionelle mængder respon-
denter fra hver gruppe, så prøven er så repræsentativ for befolkningen som muligt.
I perioden 2019-2020 har Danmarks Statistik gennemført undersøgelsen. Responden-
ter til undersøgelsen er i denne periode udvalgt statistisk tilfældigt ved brug af CPR-
registret på baggrund af køn, alder, højst fuldførte uddannelse samt bopælsregion, så
den bedst muligt repræsenterede den voksne danske befolkning. Deltagere blev invi-
teret til deltagelse via digital post (e-boks). De personer, der ikke havde besvaret
spørgeskemaet via link i e-boks og som havde et registreret telefonnummer, blev
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1228: Spm. om, hvornår inden for de seneste 10 år antallet af respondenter hhv. udvælgelsen af respondenter til udarbejdelsen af Danskernes Rygevaner er ændret, til sundhedsministeren
kontaktet via telefon af en telefoninterviewer fra DST Survey, hvor de fik mulighed
for at gennemføre undersøgelsen via telefon.
Danskernes Rygevaner har således ikke i perioden 2010-2018 haft væsentlige ændrin-
ger i metoden for udvælgelse af respondenter før Sundhedsstyrelsen og samarbejd-
sparterne Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen i 2019 beslut-
tede at skifte leverandør til Danmarks Statistik, hvor metoden for udvælgelsen af re-
spondenter adskiller sig fra udvælgelse blandt internetpanel.
Samarbejdspartnerne og særligt Sundhedsstyrelsen ønskede et skift i dataindsam-
lingsmetoden i 2019 bl.a. for at opnå et bedre statistisk grundlag til at udarbejde ana-
lyser samt for at forbedre repræsentativiteten i undersøgelsen. Skiftet i metoden øn-
skedes foretaget inden eventuelle politisk besluttede ændringer, for at få en baseline
fra før ikrafttrædelse af nye tiltag. Dette kunne styrke monitoreringen af effekten af
nye tiltag.
Antal respondenter
I perioden 2010-2018 har antallet af respondenter været på ca. 5.000 personer. I pe-
rioden 2019-2020 var antallet af respondenter hhv. 11.945 og 13.785 personer.
Udvælgelsen af respondenter og deraf invitationen til deltagelse i Danskernes Ryge-
vaner varierer mellem undersøgelserne fra perioden 2010-2018 og 2019-2020. Re-
spondenter fra internetpanelet har meldt sig frivilligt til at deltage i et internetpanel.
De har således på forhånd indvilget i at udfylde spørgeskemaer. Respondenter, der er
tilfældigt udvalgt ved brug af CPR-registret, har ikke ytret ønske om at deltage i un-
dersøgelser. Derfor forventes en betydelig lavere svarprocent blandt deltagere, der
er tilfældigt udvalgt ved brug af CPR-registre end blandt deltagere, der er udvalgt fra
et internetpanel.
Danmarks Statistik foreslog derfor en stikprøve på 25.000 inviterede til undersøgel-
sen, hvilket resulterede i hhv. 11.945 og 13.785 respondenter i 2019 og
2020.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Friborg Madsen
Side 2