Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Koordineret med: SOA/DAICY
Sagsnr.: 2013064
Dok. nr.: 1391275
Dato: 20-10-2020
TALEPAPIR
[Sundheds- og Ældreudvalget den 29. oktober 2020]
Det talte ord gælder
Besvarelse af samrådsspørgsmål H/I
Samrådsspørgsmål H
Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen vil gøre for
at reducere overbelægningen på danske hospitaler, jf. SUU,
alm. del - svar på spm. 1201-1204, når det åbenlyst fremgår,
at overbelægningen ikke er blevet reduceret trods
intentionerne i Akutpakken fra 2016.
Samrådsspørgsmål I
Hvilke initiativer vil regeringen tage for at mindske
overbelægningen på danske hospitaler, når der forventes en
reduktion af kapaciteten i forbindelse med
kvalitetsfondsbyggerierne samtidig med, at antallet af ældre
og dermed forventeligt antallet af patienter er stigende de
kommende år?
Tak for spørgsmålene.
Besvarelse af spørgsmål H
Jeg vil besvare spørgsmålene på den måde, at jeg vil gå
metodisk til værks. Først skal vi finde diagnosen, og dernæst
hvad der kan og skal gøres ved det.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
2273114_0002.png
Så først
”diagnosen” –
hvad er problemets omfang, hvad er
udviklingen i overbelægningen på landets sygehuse.
Og spørger Peter Hvelplund sammenligner med,
intentionerne fra akutpakken fra 2016. Det må være vores
udgangspunkt, og så kigger vi frem derefter.
Overbelægning betyder jo, basalt set, at der er flere patienter
end der er disponible senge. Men der er forskellige måder at
opgøre overbelægning på:
Hvis vi ser på overbelægningen for de medicinske
afdelinger, som er relevant i forhold til den tidligere
regerings akutpakke, så var 0,41 pct. af alle sengedage på
landsplan i hele 2019 såkaldte
”overbelægningssengedage”.
Og sammenligner vi det med 2016, var man dengang på 0,44
pct. Lige på det område er der således en svag faldende
tendens.
Men ser man bredere på overbelægning dvs. på samtlige
hospitalsafdelinger, altså både i psykiatrien, kirurgien og de
medicinske afdelinger, så har der i de år vi taler om her,
været en stigning på 7,7 pct. i antallet af
overbelægningssengedage.
Men som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1204,
og som udvalget også efterfølgende er orienteret om, skyldes
denne stigning dog overvejende en fejlindberetning fra
Retspsykiatrien i Region Sjælland.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
Jeg er blevet oplyst om, at hvis man fjerner fejlberetningen,
så er niveauet for 2019 også med denne opgørelsesmetode
tæt på samme niveau som i 2016.
Der er altså nogle usikkerheder. Stigningen på de 7,7
procent, altså i overbelægningssengedage, hænger altså
sammen med den her fejlindberetning fra Region Sjælland.
Men helt tydeligvis kan man se, at problemet i hvert fald
ikke er løst. Det kan man konkludere.
Opgørelsen viser også, at overbelægningen var på sit højeste
i 2017, og at vi altså nu er på nogenlunde samme niveau som
tilbage i 2016, hvor man satte den her indsats i gang. Og på
den baggrund tror jeg derfor det er nemt at konkludere, at det
er ikke godt nok.
Målet må jo også i dag være, at sætte ind og få
overbelægningen håndteret og få stoppet situationer, hvor det
er skadeligt.
Når man hører om overbelægning tænker man på, at det
handler om patienter der ligger på gangene, og jeg tror alle af
os har prøvet at være pårørende til nogen, som har været
indlagt på gangen.
Og jeg må sige, det er uværdigt. Jeg er helt sikker på, at det
både for patienten og for de pårørende og for medarbejderne
er en meget dårlig løsning, det at ligge på en hospitalsgang
og overnatte der.
En anden ting er at, det kan være, at de ekstra patienter ligger
på en sengestue,
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
Dette kan ske fordi der ikke er personalenormering nok til
den pågældende seng. Og hvad betyder det? Det betyder, at
personalet spurter rundt, for de kan ikke nå at være der
tilstrækkeligt.
Så selvom der ikke er patienter på en gang, kan der sagtens
være overbelægning. Det er vigtigt at have med.
Og når der så er patienter, som faktisk ligger på gangene, så
mener jeg, at det hverken er værdigt for patienter eller
pårørende. Og når der så på en enkelt afdeling er flere
patienter end disponible senge, hvis vi ser bort fra den
nuværende pandemi, men i stedet ser på den årligt
tilbagevendelse danske influenza epidemi, som rammer os
med skiftende styrke. Det er i de tilfælde vi nogen gange har
set overbelægning.
Nogle gange kan det håndteres, uden at det behøver medføre
overbelægning. Altså flere patienter kan håndteres uden at
det medfører overbelægning. Og det er jo der, vi skal hen.
Det er for eksempel sådan, at alle 21 akuthospitaler de kan
finde ud af at aflaste afdelingerne imellem sig. Hver morgen
holdes der møder om, hvordan man bedst fordeler de
patienter, der kommer ind. Og særlige sygeplejerskerne har
løbende overblik over, hvilke afdelinger der er særligt
pressede, så man kan bruge ressourcerne, der hvor
patienterne er.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
2273114_0005.png
Og i perioder med ekstra mange patienter indkalder man
ekstra personale, åbner flere sengepladser og aflyser de
kontroller og behandlinger, som ikke haster
–
netop for at
kunne hjælpe de mange akutte patienter og undgå
overbelægning.
Så kommer vi til
”Aftale
om akutpakken” fra februar 2016.
Først må jeg sige, at jeg har respekt for at også tidligere
regeringer har ønsket at gøre noget ved
overbelægningsproblematikken og afsatte nogle penge til
det.
Vi kan konstatere nu, at det ikke har løst problemet, men det
er jo sådan en
”alt
andet lige”
betragtning,
for hvad var der
sket, hvis ikke man havde sat de penge af.
Så jeg vil forbeholde mig retten til at sige, at det i hvert fald
var nogle skridt/tiltag man gjorde som skulle bringe det i den
rigtige retning. Det har jeg respekt for at man gjorde.
Men man har altså ikke løst problemet, så der skal mere til.
Og jeg må henvises til meldingerne fra sygeplejersker, læger,
social- og sundhedsassistenter, jordemødre og alle de andre
dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet, der hver dag året
rundt knokler i vores sundhedsvæsen.
De løber alt for stærkt. Og de er igennem flere år kommet
med nødråb til skiftende regeringer, folketingspolitikere og
folketingsflertal. Der må man bare sige
–
det nødråb skal vi
høre.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
2273114_0006.png
Man kan konstatere at vi i den grad mangler sygeplejesker.
Og der er ikke kommet et løft i antal sygeplejesker og det er
grunden til, at vi nu har afsat midler, således at der kommer
et løft i antal sygeplejesker.
I den første finanslov regeringen indgik har vi aftalt at give
sundhedsvæsenet et solidt økonomisk løft og midler til 1000
flere sygeplejersker. Det kan være med til at styrke
kapaciteten i vores sundhedsvæsen.
Hvad hjælper flere sygeplejersker, hvis det er sengepladser,
der mangler, kan man spørge.
Hvis det er personalenormeringen, der halter, så gør det
selvfølgelig en forskel at ansætte flere hænder.
Når der faktisk er flere patienter end der er sengepladser, så
kan flere sygeplejersker være med til at skabe bedre flow.
Men det handler også om at få flere sengepladser og det er
også en del af de aftaler som er lavet bl.a. i psykiatrien, hvor
der blev tilført 600 mio. kr. konkret til en udbygning af
sengepladser.
Det handler om at løfte sundhedsvæsenet i økonomiaftalerne.
Og det kan godt være at det lyder kedeligt, men man
kommer ikke udenom, at hvis man vil løfte sundhedsvæsenet
og sikre at der ikke er for mange eksempler på
overbelægning og at der i hvert fald ikke er eksempler på
overbelægning, som går ud over patienter og pårørende og
medarbejdere så skal man helt grundlæggende løfte vores
sundhedsvæsen. Det vil sige, at man skal løfte bunden.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
2273114_0007.png
Og det er det som økonomiaftalen med Danske Regioner er
et udtryk for.
Derudover skal vi også strukturelt forbedre vores
sundhedsvæsen. Flere opgaver skal løses i det nære
sundhedsvæsen.
Vi skal arbejde henimod, at flere af de patienter, der i dag
behandles på sygehusene, fremover skal kunne behandles
ambulant. Det er bedre for patienten
–
bedre for alle. Fx på et
nærhospital eller hos egen læge, i et kommunalt tilbud eller i
eget hjem
–
fx med støtte fra digitale løsninger. Alt det vil
være til gavn for patienterne.
Og det vil vi have på dagsordenen, når vi skal forhandle om
en sundhedsreform. Og det skal vi næste år, hvor det er
regeringens ambition at indgå en forhåbentlig bred og
langsigtet aftale om fremtidens nære sundhedsvæsen af høj
kvalitet.
Besvarelse af spørgsmål I
Det er korrekt, at der med de kvalitetsfondsstøttede
sygehusbyggerier forventes en reduktion af sengekapaciteten
i forhold til hvad vi har i dag.
De overordnede rammer for de nye sygehuse blev i sin tid
fastlagt af ekspertpanelet
–
også kaldet Erik Juhl-udvalget.
Og én af de overordnede forudsætninger, ekspertpanelet
lagde til grund for vurderingen af de behov, fremtidens
sygehuse skulle opfylde, var, at der bliver behov for færre
senge.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
Derfor lagde ekspertpanelet også vægt på, at regionerne
generelt skulle undgå at bygge for stort.
Netop fordi udviklingen gik i retning af, at mere og mere
behandling kunne foretages uden, at patienten skal placeres i
en seng, osv. .
Det er regionerne, der driver sygehusene. Derfor er det også
regionerne, der skal vurdere, hvilken kapacitet, de har brug
for.
Men kravet fra ekspertpanelet og skiftende regeringer var
–
og er
–
at de nye sygehuse skal have en kapacitet, der er
tilstrækkelig, når de tages i brug.
Den vurdering foretager vores 5 regioner løbende. Og der er
jo en lang række knapper, man kan skrue på
–
både i forhold
til at påvirke efterspørgslen og forbedre
kapacitetsudnyttelsen. Og for at optimere patientforløb i og
uden for hospitalet.
Det gælder altså omlægning til ambulant behandling, hvis
det giver sundhedsmæssig mening og mening for den enkelte
behandling og konsultationer i hjemmet, fx via video
–
hvis
det giver mening.
Bare for at nævne nogle eksempler.
Helt overordnet, så vurderer regionerne, at der bliver
tilstrækkeligt med senge i den nye sygehusstruktur. Det
kvitterer de løbende for i deres rapporteringer til ministeriet.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/10-20 om overbelægning på danske hospitaler, til sundheds- og ældreministeren
Det gælder også i Region Hovedstaden, hvor der har været
en del omtale af udfordringer i Nordsjælland. Og det er altså
regionen der står på mål for deres byggeri og de har meddelt,
at de forventer, at der bliver senge nok.
Og regionen har skitseret yderligere mulige tiltag, hvis
billedet ændrer sig.
Afslutning:
Så for at runde af. Regeringen har lagt en solid bund under
velfærden ved at prioritere et markant økonomisk løft af
sundhedsvæsenet i finanslovsaftaler og økonomiaftalerne
med regioner og kommuner.
Og derudover er det vores ambition at indgå en forhåbentlig
bred og langsigtet sundhedsreform, som kigger på det her og
løser en del af udfordringerne på det mere strukturelle plan.
Tak for ordet!
Side 9