SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1200: Spm. om, hvor stor effekten vil være på børn og unges forbrug af cigaretter, hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter til henholdsvis 60 og 65 kr. pr. 1. januar 2022, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 28-06-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPCFMA

Sagsnr.: 2108157

Dok. nr.: 1781438

Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1200 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 1200:

”I

forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 blev det besluttet at hæve afgiften på

tobak, så en pakke cigaretter (20 stk.) i gennemsnit skulle koste ca. 55 kr. fra 1. april

2020 og koste ca. 60 kr. fra 1. januar 2022. Vil ministeren komme med en vurdering

af, hvor stor effekten vil være på børn og unges forbrug af cigaretter, hvis man hæver

prisen på en pakke cigaretter til henholdsvis 60 og 65 kr. pr. 1. januar 2022, og oplyse,

hvor mange færre unge der vil ryge i de forskellige scenarier?”

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-

gende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henvise til:

”Til

besvarelse af SUU alm del spg 1200 om effekten af en pris på cigaretter på hhv.

60 og 65 kr. på børn og unges forbrug af cigaretter har Sundhedsstyrelsen indhentet

bidrag fra Statens Institut for Folkesundhed, der foretager beregninger af denne ka-

rakter for Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen skal understrege, at det er vigtigt at være opmærksom på de ge-

nerelle forudsætninger, der ligger til grund for bidrag til SUU alm del 1200, når esti-

mater fra nedenstående benyttes. De generelle forudsætninger, der ligger til grund

for indeværende svar, er de samme forudsætninger som i svarene på SUU alm. del

spg 362 (2019/2020) og SUU alm del spg 1201 (2017/2018).

De generelle forudsætninger, der ligger til grund for indeværende svar.

For at kunne estimere betydningen af ændringer i pris på cigaretter for tobaksforbru-

get i Danmark, kræver det, at der foretages antagelser om effekten på efterspørgslen

ved ændringer i pris; priselasticiteten. Der er kun meget få empiriske studier af pris-

sensitiviteten af tobaksefterspørgslen og -forbruget i Danmark. Et studie estimerer på

baggrund af aggregerede danske data priselasticiteten til at ligge mellem -0,26 og -

0,56. Det begrænsede antal danske studier på området betyder, at indeværende be-

svarelse baseres på udenlandske studier. Det bemærkes dog, at resultaterne fra det

danske studie er helt i overensstemmelse med priselasticiteterne estimeret i de

udenlandske studier.

Forskning fra flere forskellige højindkomst lande finder, at en stigning i prisen på to-

bak på 10 pct. overordnet set vil reducere det samlede tobaksforbrug i den generelle

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1200: Spm. om, hvor stor effekten vil være på børn og unges forbrug af cigaretter, hvis man hæver prisen på en pakke cigaretter til henholdsvis 60 og 65 kr. pr. 1. januar 2022, til sundhedsministeren

befolkning med mellem 2 pct. og 5 pct. (gennemsnitlig reduktion på 4 pct.). Neden-

stående beregning gælder for unge i aldersgruppen 16-24 år. Da forskning har vist, at

betydningen af en prisstigning på tobaksforbrug varierer afhængigt af aldersgruppe,

anvendes i besvarelsen en segmentspecifik priselasticitet for unge på -1,5, hvilket er

den samme som i besvarelsen af spørgsmål 1201, 2017-2018 og 362, 2020.

For at kunne estimere betydningen af ændringer i pris på cigaretter for tobaksforbru-

get i Danmark, kræver det, at der foretages antagelser om effekten på efterspørgslen

ved ændringer i pris; priselasticiteten. Der tages forbehold for følgende:



Forskelligheder i rygegruppens demografiske og socioøkonomiske sammensæt-

ning på tværs af studier.



Forskellige udgangspunkter for prisen på tobak på tværs af studier. De bagvedlig-

gende studiers prisudgangspunkt (herunder anvendte prisstigninger) kan således

variere fra det danske udgangspunkt med deraf følgende variation i priselasticite-

ten.



Der er ikke systematisk taget højde for betydningen af grænsehandel, illegal han-

del eller substitution (skift i forbrug fra cigaretter til et andet tobaksprodukt) på

tværs af studierne. Hvis en del af den indenlandske efterspørgsel erstattes af

grænsehandel, illegal handel eller substitution ved indførsel af en prisstigning på

cigaretter, kan dette føre til en overestimering af prisfølsomheden.



Forskellige studiedesigns og data anvendt. Størrelsesordenen af priselasticiteten

vil afhænge af om de pågældende studier udgøres af makroundersøgelser inde-

holdende data på aggregeret niveau eller observationelle individbaserede under-

søgelser, hvor individers rygeadfærd er observeret og målt over tid.



Eventuelle øvrige tiltag på tobaksområdet indført i perioden, som ligeledes kan

have betydning for tobaksforbruget. Her kan det således være vanskeligt at ad-

skille effekterne af de gennemførte tiltag.

Desuden skal det bemærkes, at der i beregninger til indeværende svar, ikke er taget

højde for latenstid i effekten af prisstigningen i 2020 på rygeforekomsten.

De beregnede estimater bør således anvendes med disse forudsætninger taget i be-

tragtning.

I nedenstående beregninger antages desuden en lineær priselasticitet, dvs. at den

marginale ændring i forbruget er den samme uanset ved, hvilket prisniveau effekten

af en prisændring undersøges. Der tages således ikke højde for ikke-lineære forbrugs-

kurver/-mønstre, herunder aftagende effekt.

Der anvendes rygeprævalenser fra undersøgelsen

§RØG

–

en undersøgelse om tobak,

adfærd og regler

(§RØG), som er indsamlet blandt danske unge i alderen 15-29 år i

februar og marts 2021. Undersøgelsen har til formål at monitorere tobaksforbrug

blandt danske unge, og de anvendte data er de senest indsamlede danske data på

området. Indeværende besvarelse tager udgangspunkt i data for de 16-24-årige fra

Der er tale om et ny forbehold ift. beregninger til SUU alm. del spg 362 (2019/2020) og SUU alm del spg

Side 2

1201 (2017/2018) jf. at disse to bidrag lå før prisstigningen i 2020.

§RØG, da det var denne aldersgruppe, der blev foretaget beregninger på i svarene til

hhv. SUU alm. del spg 362 (2019/2020) og SUU alm del spg 1201 (2017/2018).

Beregninger til SUU alm del 1200

Besvarelsen omhandler to scenarier, hvor prisen på en pakke cigaretter i Danmark sti-

ger til hhv. 60 og 65 kr. Der arbejdes ud fra en gennemsnitlig førpris på en pakke ciga-

retter, på tværs af cigaretmærker, på 55 kr. Det svarer til prisstigninger på hhv. 9,1 og

18,2 pct.

Ifølge

§RØG

–

en undersøgelse om tobak, adfærd og regler

fra 2021 ryger 17,8 pct. af

danske unge (16-24 år), hvilket svarer til ca. 115.610

i aldersgruppen. Her indgår

både unge, der ryger lejlighedsvist, og unge, der ryger dagligt. Et amerikansk studie

har foreslået en priselasticitet blandt unge på -1,5.

En gennemsnitspris på 60 kr.

Med udgangspunkt i en priselasticitet på -1,5 vil en prisstigning på tobak på 9,1 pct.

medføre et fald i rygning på 13,7 pct. Det amerikanske studie lægger en tredjedel (-

0,56) af effekten til prævalensen og to tredjedele (-0,94) til forbruget. Dvs. at 4,6 pct.

vil være relateret til et fald i prævalensen (andelen af personer, der ryger), og de an-

dre 9,1 pct. til et fald i forbrug (antal cigaretter, der ryges). Hvis dette antages at

gælde blandt unge i Danmark, vil en prisstigning på 9,1 pct. (svarende til en gennem-

snitspris på 60 kr.) betyde at: 5.318 af de 16-24-årige, der ryger, forventes at stoppe.

En gennemsnitspris på 65 kr.

Samme beregning udført på baggrund af en prisstigning på 18,2 pct. (svarende til en

gennemsnitspris på 65 kr.) viser, at dette vil betyde at 10.521 af de 16-24-årige, der

ryger, der ryger, forventes at stoppe.

Generelt

I tråd med beregningerne fra SUU alm. del spg 362 (2019/2020) og SUU alm del spg.

1201 (2017/2018) har det ikke været muligt at beregne, hvor stor en andel af de

unge, der ryger, som vil reducere deres forbrug og hvor mange, der vil fastholde de-

res forbrug uændret. Det er ikke muligt at vide, hvorvidt det er hele den resterende

ryge-population, som reducerer deres forbrug en smule eller om det udelukkende er

en mindre andel af de unge, der ryger, der nedsætter forbruget markant. Der er i be-

regningen ikke taget højde for substitution til andre tobaks- og nikotinprodukter. Det

bør igen fremhæves, at der er tale om beregninger, som ikke kan betragtes som

egentlige forudbestemmelser, men snarere som et eksempel på, hvad der kunne ske,

hvis prisen på tobak stiger med hhv. 9,1 og 18,2 pct.”

I forlængelse heraf har Statens Institut for Folkesundhed oplyst:

”Øgede

tobaksafgifter

Der mangler opdateret og lokal viden om prisens betydning for tobaksforbruget

blandt unge. Data i §RØG-undersøgelsen er designet til at kunne belyse dette i rela-

tion til danske unge.

Danmarks Statistik viser, at der i 2021 var 649.493 unge i aldersgruppen 16-24 år.

Side 3

Det belyses blandt andet, hvorledes øgede tobaksafgifter påvirker unges brug af pro-

dukter i forskellig prisklasse, det vil sige brugen af billige vs. dyrere mærker, brugen af

forskellige typer af tobaks- og nikotinholdige produkter, samt hvorvidt forbruget flyt-

tes fra én type af produkt til et andet, såfremt prisen ikke hæves lige meget på alle ty-

per af produkter.

For at undersøge hvem og i hvilket omfang der reageres på prisændringer, spørges

der endvidere til de unges risikoopfattelse og risikoadfærd, tidspræferencer, planlæg-

ningshorisont og selvkontrol. Ud fra dette tilstræbes det at kunne estimere en aktuel

priselasticitet for danske unge. Dette arbejde ligger nogle år ude i fremtiden, idet det

kræver flere på hina

de følge de datai dsa li ger.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Camilla Friborg Madsen

Side 4