SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den regionale lægemiddelkomités vurdering af, om en patient bør modtage behandling med medicin som er afvist af Medicinrådet, er en mere kvalificeret vurdering end den behandlingsansvarlige læges vurdering, når den regionale lægemiddelkomité ikke har tilset patienten eller i modsætning til lægen har særlige specialist viden inden for den pågældende sygdom, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-02-2021

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPRHH

Sagsnr.: 2014981

Dok. nr.: 1565919

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 12 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 12:

”Mener

ministeren, at den regionale lægemiddelkomités vurdering af, om en patient

bør modtage behandling med medicin som er afvist af Medicinrådet, er en mere kva-

lificeret vurdering end den behandlingsansvarlige læges vurdering, når den regionale

lægemiddelkomité ikke har tilset patienten eller i modsætning til lægen har særlige

specialist viden inden for den pågældende sygdom?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, som

jeg kan henholde mig til. Danske Regioner oplyser følgende:

”For at leve op til Folketingets syvende prin ip har regionerne udar ejdet en fælles

vejledning om anvendelse af lægemidler, der ikke er anbefalet af Medicinrådet. Det

følger bl.a. af vejledningen, som findes på Danske Regioners hjemmeside,

https://www.regioner.dk/media/10311/anvendelse-af-ikke-anbefalede-laegemid-

ler.pdf,

at i de tilfælde, hvor den behandlende læge efter at have foretaget en samlet

vurdering af en patient vurderer, at der er særlige forhold, som gør, at man bør over-

veje at tilbyde patienten lægemidlet, så skal vurderingen altid forelægges for den le-

dende overlæge og på en lægekonference, hvor flere speciallæger vurderer fordele

og ulemper ved behandlingen for den konkrete patient. Før beslutningen effektueres,

bør sagen forelægges for et fagligt forum fx den regionale lægemiddelkomité.

Det indebærer i praksis, at ansøgninger om ibrugtagning af medicin typisk fremsen-

des til den regionale lægemiddelkomité, som videresender ansøgningen til klinisk far-

makologisk afdeling. Her foretages en konkret individuel vurdering af, hvorvidt pati-

enten bør tilbydes behandling. I den forbindelse vurderes bl.a., om patienten kan for-

ventes at have samme, bedre eller ringere effekt af behandlingen end de patienter,

som er indgået i de kliniske studier, som er vurderet i behandlingen af lægemidlet i

Medicinrådet. Klinisk farmakologisk afdelings vurdering fremsendes til Lægemiddel-

komitéen eller en anden relevant enhed, som kommer med den endelige anbefaling

til den afdeling, som har søgt om at anvende lægemidlet.

Når lægemiddelkomitéen eller et andet fagligt forum har afgivet den endelige anbe-

faling, er det op til den behandlingsansvarlige læge og afdeling at træffe endelig be-

slutning om behandling.

I de tilfælde, hvor lægemiddelkomitéen eller et andet fagligt forum efter en konkret

vurdering kan anbefale, at patienten sættes i behandling med et lægemiddel, som

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om den regionale lægemiddelkomités vurdering af, om en patient bør modtage behandling med medicin som er afvist af Medicinrådet, er en mere kvalificeret vurdering end den behandlingsansvarlige læges vurdering, når den regionale lægemiddelkomité ikke har tilset patienten eller i modsætning til lægen har særlige specialist viden inden for den pågældende sygdom, til sundheds- og ældreministeren

ikke er anbefalet af Medicinrådet, så vil hospitalet blive kompenseret økonomisk. Så-

fremt den behandlingsansvarlige læge og afdeling vælger at sætte en patient i be-

handling på trods af, at lægemiddelkomitéen ikke kan anbefale dette, så vil udgiften

nogle steder blive refunderet, mens den andre steder afholdes helt eller delvist af af-

delingen.

Endelig skal det bemærkes, at en læge ikke kan anvende et lægemiddel blot fordi, at

vedkommende læge mener, at et lægemiddel burde være standardbehandling. Hvis

patienter sættes i behandling med den begrundelse, så bliver medicinen gjort til stan-

dardbehandling udenom Medicinrådet, og etableringen af Medicinrådet vil ikke have

nogen effekt.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Rasmus Syberg Hazelton

Side 2