Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2107964
Dok. nr.: 1751559
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1197 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 1197:
”Hvilke
konkrete initiativer vil ministeren og regeringen tage for at investere i ME-
forskning?
”
Svar:
Som det også fremgik af min besvarelse på samrådsspørgsmål CJ-CL, så er det vigtigt
for mig, at vi fortsat arbejder hårdt for, at indsatsen for patienter med ME forbedres.
Også selvom der er fulgt op på de enkelte punkter i vedtagelsesteksten.
Som jeg har nævnt mange gange før, så må vi desværre erkende, at for mange pati-
enter, ikke har haft er ordentligt møde med sundhedsvæsenet. Og der findes des-
værre ikke nogen simpel og nem løsning. For der er stadig alt for mange ubesvarede
spørgsmål, når det kommer til årsagerne til ME, og i forhold til hvordan vi bedst be-
handler patienterne.
Derfor er det også et meget vigtigt skridt der bliver taget, med oprettelsen af nye højt
specialiserede funktioner, der kan samle den bedste viden på området. Funktionerne
vil være med til at styrke fagområdet og sikre et specialiseret tilbud, som kan danne
grundlag for et samlet løft af behandling, forskning og udvikling. Når et sygehus bliver
godkendt til en højt specialiseret funktion følger der en række krav, herunder at sikre
tilstrækkelig kapacitet, kompetencer og samarbejde med andre specialer. Hertil kom-
mer krav om forskning og udvikling samt funktion som videnscenter for det øvrige
sundhedsvæsen.
Oprettelsen af de nye specialfunktioner er derfor også med til at sikre, at nye interna-
tionale forskningsresultater også hurtigst muligt bliver implementet i Danmark til
gavn for patienterne.
I forhold til andre konkrete forskningsinitiativer, så håber jeg fortsat på, at alle partier
også er enige i, at området er vigtigt at prioritere, når vi fordeler forskningsmidler, fx i
forbindelse med årets forhandlinger om forskningsreserven.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar